Åh, Ludwig

Ode to Joy (Ode an die Freude)

Jeg kendte ikke historien om, hvordan Ode to Joy blev til, men det gør jeg nu, og det er en både tankevækkende og rørende historie. Beethoven havde kendt og elsket Schillers digt i mange, mange år, inden han besluttede at sætte det til musik. Schiller havde skrevet det på et tidspunkt, hvor han håbede, at det kunne være med til at bringe lys og glæde ind i verden, men kort tid efter begyndte en mørk tid i Europas historie, den franske revolution og Napoleonskrigene, og hans drøm brast.

Men drømmen  var der stadig hos Ludwig, der på dette tidspunkt ikke havde skrevet en symfoni i ti år og var komplet døv. Han arbejdede intenst på sin 9. og sidste (det var han meget bevidst om) symfoni i et helt år og var til det sidste i tvivl om både hvor og hvordan, symfonien skulle have premiere.

På trods af den megen modgang og de mange problemer blev symfonien og særligt Ode to Joy en kæmpe succes lige fra uropførelsen og en stor triumf for stakkels døve Ludwig. Læs hele fortællingen her hos The Marginalian.

Der findes helt sikkert udgaver af Ode to Joy, der lyder bedre end denne gamle indspilning. Men hvem er mere værdig til at dirigere dette værk end Leonard Bernstein, der var en utrættelig forkæmper for mellemmenneskelig forståelse?

Ugens kulturforbrug

Bøger

Artikler om litteratur

Jeg er ikke en trofast læser af diverse bogtillæg og læser næsten aldrig forfatterinterviews. Bevares, jeg læser da en anmeldelse her og der, men de fleste bøger, der anmeldes i danske aviser, virker ikke til at falde inden for min interessesfære, som jeg ellers synes er ret bred. Nå, New York Times har jo et berømt bogtillæg, som jeg sjældent når frem til i den digitale udgave, men så udsender de heldigvis et nyhedsbrev, der lykkeligvis kun kommer hver 14. dag.

I den seneste udgave skriver redaktøren Molly Young bl.a. følgende: “Libraries are the ultimate serendipity machines.” Og hvor har hun ret. Har du dimset rundt på dit lokale bibliotek for nylig? Hvis ikke, og hvis du ellers er læser, så kan jeg virkelig anbefale det. Det her nyhedsbrev er SLET ikke serendipitet nok i dit liv!

I ruiner

Tredje del af Morten Papes romantrilogi om Amager er om muligt endnu bedre end de to første. Jeg er konverteret til Papisme! Læs mere på Goodreads.

Hitlers heste

Vildt spændende historie, elendigt fortalt. En hollandsk kunstdetektiv har fået den utroligt dårlige ide selv at skrive bogen om sit enestående fund af nogle af Hitlers kunstværker, som alle troede var gået til grunde. Her ville en ghostwriter virkelig have været en fordel. Læs mere på Goodreads.

Film

Toscana

Faldt over denne nye danske film på Netflix – havde intet hørt om den. Den var så heller ikke rigtigt værd at høre om, selvom den ikke var decideret dårlig. Anders Matthesen spiller hovedrollen som en Michelin-kok, der arver en gård/restaurant i Toscana. Det gør han vel i og for sig udmærket, men der er sjusket med så mange ting, ikke mindst replikkerne, der nogle steder plasker til jorden som pandekager. 

Grænse

Fik du set den svenske film Grænse, da den gik i biografen (2018)? Det er en af de mærkeligste og mest foruroligende film, jeg nogensinde har set. Du har nu chancen for at se den på Filmstriben.

Kunst og historie

Kunst fra Estland

Konrad Mägi er navnet på denne kunstner, der nok kun er forblevet relativt ukendt, fordi han var fra Estland. Udstillingen har været at se på Gl. Strand i måneder, men jeg nåede så først forbi i denne uge. Men godt jeg nåede det, for hvilke dejlige og anderledes billeder, der både er i familie med og samtidig anderledes end billeder af hans samtidige og langt mere kendte i fx Frankrig og Tyskland.

Arkitektur

Elisabeth Line

Kom med arkitekturmagasinet Dezeen på en rundtur under jorden til stationerne på den nye Elisabeth Line, der snart åbner i London.

Ikea uden biler

Querkraft arkitekter, foto: Dezeen

Ikke en eneste parkeringsplads er der i forbindelse med det nye Ikea i centrum af Wien. Læs mere.

Klima

Klimavenlig adfærd gør dig lykkelig(ere)

I en artikel fra The Conversation, oversat hos Videnskab.dk fortæller forskere om studier, der utvetydigt viser, at en klimavenlig adfærd gør os mere lykkelige. Og det er ligegyldigt, om vi er indere eller danskere. Så dit afkald på bøffer og flyrejser gør dig faktisk ikke ulykkelig, selvom du krampagtigt holder fast i den teori. 

Og apropos klimavenlig adfærd, så er her en håndfuld huskeregler fra Samvirke om, hvad der skal i hvilken genbrugscontainer.

Samfund/politik

Claus Hjort-sagen

Jo, man har kunnet læse og lytte og sikkert også se ALT om Claus Hjort-sagen i diverse medier, men er du blevet klogere? Selvom jeg synes, jeg har læst meget og så nogenlunde forstår, hvad det går ud på (bortset fra at ingen af os altså ved det), så synes jeg, at jeg blev klogere af at høre denne Zetland Helikopter fra i fredags. Ikke mindst fordi formanden for den danske afdeling af Transparency International medvirker.

Jobcenteret

Jeg gad egentlig godt høre fra nogle mennesker, som har fået ægte hjælp og støtte fra Jobcentret til at komme videre. Jeg mener ikke dem, der lige har været inde og vende i 2-3 måneder, men dem, som af forskellige årsager bare har virkelig svært ved at få eller forblive i et job eller som simpelthen er for syge. 

Her er link til en helt forfærdelig historie, jeg faldt over på LinkedIn. Den er delt af jurist Louise Schelde Frederiksen fra HumanRise og handler om en dyrlæge, der simpelthen er blevet behandlet så ubeskriveligt dårligt. Jeg deler den her, fordi det langt fra er den første af den slags historier, jeg har læst om. Det er bare de færreste, der når længere end til de sociale medier.

Haiti og den kolonialistiske gæld

Graverjournalister på New York Times har været i forskellige arkiver og fundet frem til nogle overraskende og graverende sandheder om Haitis fortid. Da Haiti fik sin selvstændighed fra Frankrig i 1825, måtte de betale for den. Dyrt. De tidligere slaver betalte flere gange landets BNP til Frankrig i kolde kontanter. Hvis ikke, så lå krigsskibene fra Frankrig ud for kysten, klar til… Og da Haiti endelig blev fri af Frankrig, stod USA parat til at tage over. 

Det er en ideel artikel at læse for dem, der mener, at vi ikke skylder indbyggerne i de tidligere kolonier noget. Pyha, hvor vi skylder!

Viden

BMI ryger på historiens losseplads

Det kan næppe overraske nogen, at målemetoden BMI, som blev udviklet for 200 år siden (!), er udviklet til hvide mænd i den arbejdsduelige alder. Derfor duer den faktisk ikke ret godt til hverken kvinder, ældre eller folk af anden etnicitet. Artikel i Videnskab.dk oversat fra The Conversation.

Om os

Du dater forkert (hvis du altså dater)

I en meget interessant artikel i Wired, der læner sig op ad nogle store studier af både folks præferencer på dating-sites og af, hvad der kan forudsige et lykkeligt parforhold, finder vi ud af, at alt det, der får os til at swipe “ja”, ingen indflydelse har på, om et evt. parforhold bliver lykkeligt eller ej. Artiklens forfatter kalder det “shiny qualities” – dvs. konventionel skønhed, race, højde (for mænd), “sexy” jobs, etc.
Men hvad er så forudsætningen for et lykkeligt parforhold? Tjo, det er faktisk nærmest umuligt at svare på, siger forskerne, men en ting skiller sig ud: Du skal helst være nogenlunde tilfreds med dig selv og dit liv, INDEN du indleder et forhold. Så er der gode chancer for, at det holder og gør dig (mere) glad.

Brok og beklagelser

Jeg bliver tit irriteret over alt det brok, vi alle sammen må lægge øre til. Især på arbejdspladser og “over hækken” er brok ofte det altoverskyggende samtaleemne. Jeg er ikke for god selv, mine børn påpeger nogle gange, når jeg brokker mig, og det er jeg faktisk taknemmelig for, at de gør. For vi tænker tit ikke over det! 

Jeg har helbredsproblemer af forskellig art, og jeg kan tydeligt se i andre menneskers øjne, hvor utroligt kedeligt det er at høre om dem. Jeg har en veninde, der har alvorligere helbredsproblemer, end jeg har, men som også oplever, at det er et ufedt samtaleemne og ikke mindst, at man som menneske gerne vil være andet end sine helbredsproblemer. Hun og jeg har så den aftale, at når vi er sammen, så giver vi den gas, og ingenting er for lille til, at vi kan tale om den. Det er et skønt frirum! Og ofte resulterer det i, at vi netop IKKE taler om vores helbred.

Artiklen her fra NYT er skrevet af en kvinde med kræft, og hun beskriver så fint, hvordan man, selv med en livstruende sygdom, har vildt meget brug for at indgå i normale konversationer og samtaler om alt muligt med andre mennesker, men samtidig at de gider lægge øre til, når man har behov for at tale om sygdommen.

Share

En styrtsø af kultur

Master Blaster

En ret fantastisk historie om en rock’n’roll fotograf, der var mere optaget af at tage billederne end af at fremkalde og sælge dem. Billedet i toppen ⬆️ er af nogle af de mange ufremkaldte film. Et større projekt er sat i gang med midler fra GoFundMe, så billederne kan blive fremkaldt, mens fotografen, Charles Daniels, stadig lever. Selvom du ikke orker læse hele fortællingen, så klik ind og se nogle af de ret fantastiske billeder, der allerede er fremkaldt. Fx. Rod Stewart bagfra i nogle ret stramme guld/sølv bukser. OMG! Der er også et herligt billede af fotografen selv (det er så taget af en anden) fra 1975. Det dér med Gender Bender er virkelig ikke noget nyt!

Anderledes brug af teateret

Jeg har været til en debataften på Nørrebro teater om karrikaturkrisen med de to historikere Kirstine Sinclair og Christoffer Emil Bruun. De havde en interessant samtale med udgangspunkt i Sinclairs bog af samme navn, og af spørgsmålene fra publikum kom de bedste fra en skoleklasse.

Det er skønt, at der er sådan en opfindsomhed, så teatret kan bruges til andet end at opføre skuespil. Se her, hvad Nørrebro teater har at byde på.

Ugens bøger

Der er hele tre – den ene var dog en lille tænkepause, så den var jo hurtigt læst trods sin relative tyngde. Det var Dan Ringgaards om Litteratur, som jeg havde fået som gave. Først blev jeg irriteret, men så fik den mig alligevel.

Så lyttede jeg til Leila Slimanis De andres land. Jeg ved simpelthen ikke, om min misfornøjethed er med bogen som sådan, eller om jeg var så forstyrret af den staccato og fejlbehæftede indlæsning og oversættelsen, at jeg ikke kunne bedømme bogen? Læs om min oplevelse på Goodreads.

Endelig blev jeg færdig med Morten Papes Guds bedste børn. En bevægende, men deprimerende læseoplevelse (paperback denne gang). Mere på Goodreads.

Der var engang en musikklub

inde i Huset i Magstræde, som hed Barbue. Der arbejdede jeg i nogle år i 80’erne, og vi præsenterede vel det, man med en meget bred samlebetegnelse kan kalde undergrundsmusik. Engang imellem genoplives stedet, når bands eller musikere fra dengang optræder og trækker alle os snart-pensionister af huse. Således også lørdag aften, hvor den temmelig avantgardistiske duo Valeur/Siberg optrådte med Michael Valeurs rasende digtoplæsning med Jesper Sibergs originale underlægningsmusik. Skønt var det at opleve, at de begge mestrede at optræde overbevisende og (næsten) uden krukkeri, men velforberedte og med klædelig selvironi. Inden deres optræden så vi Torben Skjødt Jensens film fra 2018 om digteren Michael Strunge, der var et strålende lys i 80’erne, men som tog sit liv som kun 27-årig.

Belfast

Jeg har aldrig været en stor fan af Kenneth Branagh, slet ikke som skuespiller. Men af forskellige årsager har jeg interesseret mig mere for The Troubles end danskere vel har som flest, og denne film har tillige fået storartede anmeldelser (og Branagh spiller ikke selv med…).

Jeg var nok ikke helt så solgt som nogle af anmelderne, men det betyder ikke, at det er en dårlig film. Man skal bare være klar over, at det er Branaghs barndomserindringer set igennem nogle meget sepia-farvede briller. I virkeligheden kan man måske mere tale om en serie af fine, afrundede anekdoter end én lang erindring, for replikkerne er simpelthen for perfekte! Dem, du hører i forfilmen, er blot eksempler; der er virkelig mange af dem i filmen.

Jeg vil i øvrigt opfordre til lige at genopfriske The Troubles, hvis det ikke er noget, du er så bekendt med, inden du ser filmen, for den forklarer næsten ikke noget. I øvrigt, nu vi er ved det: En fantastisk og helt anderledes bog om The Troubles er The Milkman af Anna Burns.

Louisiana

Jeg har været på en kort tur på Louisiana, fordi jeg ikke kan klare den store kunstmuseums-tour-de-force endnu pga min ankel. Så vi nøjedes med den “skøre” arkitekt Peter Brook og museets ophængning af deres seneste erhvervelser. Peter Brooks tegninger bliver man i godt humør af – han bringer legelysten ind i faget. 

Sonia Delaunay bliver næste gang. En af nyanskaffelserne er af den danske kunstner Troels Wörsel.

Troels Wörsel: Uden titel. 2015.

Warhol

Da vi var på Louisiana var der også en nyophængning af deres Warhol-billeder. Vi talte kort om, hvordan han kan blive ved med at være interessant. Det er der så en forklaring på her i dette gavelink fra New York Times.

Den første pris til en arkitekt fra Afrika

Den prestigiøse arkitekt-pris Pritzker, der har været uddelt siden 1979, er for første gang uddelt til en arkitekt, Diébédo Francis Kéré,  fra Afrika (Burkina Faso).

Et kig på nogle af hans projekter mindede mig om en bog, jeg oversatte for nogle år siden. Ulrik Plesner: In Situ. Ulrik Plesner var en dansk arkitekt, men han forlod Danmark meget tidligt og tilbragte det meste af sin karriere i Sri Lanka, hvor han i mange år arbejdede sammen med Geoffrey Bawa, en af de mest indflydelsesrige asiatiske arkitekter fra den tid. Plesners livsprojekt var at skabe arkitektur til det land, det klima og de mennesker, der skulle bo i den eller bruge den og ikke trække sine egne vestlige ideer ned over hovedet på andre. En antikolonialistisk attitude længe før det kom på mode!

Samfund/miljø/politik

Det flydende køn

Hvordan skal vi boomere (og andre ignoranter) forholde os til det? Min egen grundholdning er den, at folk må ha’ lige den kønsidentitet, de vil – det blander jeg mig ikke i. En persons køn(sidentitet) er jo ligegyldig for mig, hvis jeg ikke skal have intim omgang med dem. 

Når det er sagt, er jeg tiltrukket af det androgyne look pga den mystik, det har. Vi er så vant til at definere andre mennesker ud fra parametre, der jo egentlig er ligegyldige, men som sidder dybt i os. Når vi så ikke kan, sker der noget med os. Det “noget” er hos mig positivt – jeg kan godt lide at blive udfordret: Som forleden i bussen, hvor der overfor mig sad et ungt menneske af ikke-europæisk oprindelse med en stor kagemand på skødet og et uudgrundeligt smil på læberne. Jeg kunne næsten ikke holde øjnene fra dette smukke menneske, der ikke lod sig definere på nogen som helst måde. 

Jeg har altid haft det fint med at være kvinde og befundet mig udmærket i en kvindekrop. Men jeg har haft meget svært ved at opføre mig, som man “skulle”, når man var hunkøn. Det er en af de (få) gode ting ved at blive ældre: den slags bliver mindre vigtigt – både for én selv og for omgivelserne.

Nå, en masse snak om det. Her er en fin artikel fra Zetland, hvor fem unge med såkaldt flydende kønsidentitet fortæller om deres liv og tanker.

Mere chokolade

I sidste uge missede jeg forfilmen til Miki Mistratis tredje film om børnearbejde i chokoladeindustrien. Filmen har været vist under CPH:DOX.

Viden

Smerterne sidder i hjernen

Torben Sangild fra Zetland har skrevet en udmærket artikel om, at vi ikke skal lade kroniske smerter styre vores liv. Det er jo sandt, at man ikke bliver mindre syg (snarere mere) af at synke hen i lænestolen i selvmedlidenhed. Men det er også sandt, at mange kroniske smerter ikke går væk, uanset hvor meget gymnastik man laver, og uanset hvor meget man forsøger at ignorere dem.

Medier

Rosendahl-gate

Det første jeg læste om Erik Jensens fødselsdagsomtale af Pernille Rosendahl var søsteren Christina Rosendahls rasende Facebook-opslag. Siden har jeg set (alt for) mange so-me-poster om sagen og ikke mindst kommentarer. Da jeg ikke havde læst selve fødselsdagsomtalen, vedblev jeg med at være delvist i mørket. I dag har jeg så endelig læst den (der er link til et billede af den i artiklen, så prøv ikke at læse den på telefonen) i dette indlæg i K-forum (af en mand). Jeg synes faktisk mest, Erik Jensen lyder som en forsmået elsker… 

Om os

Fornøjelser/glæder

Et lille essay fra The Atlantic om forskellen på fornøjelser og glæder (min ikke helt tilfredsstillende oversættelse af pleasure/enjoyment). Meget interessant skelnen, som jeg selv laver, uden at jeg egentlig har sat ord på det.

Pjat

Jeg ved godt, at krigen i Ukraine ikke er spor sjov. Men folks dumhed er altid sjovt, særligt når den perspektiveres af andres vid… 

Share

Gris

Svinekød som kulturbærer

Dansk Folkeparti er ude med den sædvanlige omgang hævdelse af det, de anser som dansk kultur. Her spiller svinekød en fremtrædende rolle. Det gør det selvfølgelig, fordi det ekskluderer en stor befolkningsgruppe, som DF gerne vil dæmonisere og chikanere så meget som muligt.

Men har svinekød virkelig spillet så central en rolle i dansk madkultur? Du har gættet det. Svaret er nej. Her er et kig på de retter, man kunne finde i Suhrs Kogebog fra 1910. Der er langt flere retter med fisk end med svin.

Samfund/miljø/politik

Tal pænt til personalet, tak

Min tidligere samarbejdspartner og gode Facebook-ven Patrick Damsted fortæller med Damstedsk humor, indsigt og grundighed, hvorfor vi ikke skal vrisse ad ekspedienten i Netto.

Malaria, Tuberkulose, HIV – og nu corona

Sygdomme, der kan behandles eller forebygges, men som ikke bliver det i en stor del af verdens fattigste lande. Historien her er fra en landsby i Pakistan, hvor børn dør som fluer af HIV. Det er faktisk svært at fatte, at vi virkelig lader det ske!

Nej

Jeg citerer normalt ikke Arbejderen.dk og da slet ikke Arbejderen.se, men jeg er nødt til at give jer chancen for at læse denne leder: Er feminismen gået for langt? Tak til Annette Buur for link. (Du kan godt læse den, selvom du ikke er så stiv til svensk).

Sextortion? og korruption i Kina

Interessant artikel i NYT om en spektakulær retssag i Kina. Det handler om en ung kvinde, der har haft seksuelle relationer til en række mere eller mindre magtfulde personer i den provins, hun bor i. Hun har efterfølgende modtaget penge, angiveligt fordi hun truede med at afsløre dem, men omstændighederne er mildest talt uklare. Hun har fået en meget hård straf, mens kun én af de involverede mænd er blevet offentligt kendt og har fået (en meget kortere) fængselsstraf.

Samtidig med, at kønsrollerne ikke rykker sig meget i det officielle Kina (én kvinde i Kinas samlede topledelse), bruger magthaverne anklager om forskellige former for seksuelt relaterede “forbrydelser” til at komme af med uønskede personer i lokal og national ledelse. Derfor ved man heller aldrig rigtigt, om anklagerne er sande!

Til gengæld er det faktum, at vi overhovedet har hørt om sagen, et bevis på, at der er kræfter i Kina, der trækker i en anden retning. I kinesisk erhvervsliv kommer der flere og flere kvinder, og det er også i høj grad kvinder, der har bragt sagen her frem i sociale medier.

Konspirationsteorier, der ikke var det

For de viste sig at være den skinbarlige sandhed. Her er syv af dem (alle fra USA) med masser af kildemateriale, hvis du stadig tror, det’ løgn. 

For nogle år siden læste jeg en bog om nogle af de mennesker, der medvirkede i afsløringerne af – i dette tilfælde – FBI’s skumle hemmeligheder. Den hed The Burglary, og den var spændende som en thriller.

Viden

Rygestop viser sig at være positivt for psykisk helbred

Et nyt stort internationalt studie viser, at rygestop forbedrer en persons psykiske helbred allerede ca. otte uger efter rygestop. Den læge, der evaluerer studiet for Videnskab.dk, siger, at det næsten svarer til at tage antidepressiv medicin.

Pludseligt opstået psykisk sygdom

Er den måske ikke spor psykisk, men forårsaget af en infektion? Wired har gravet i et syndrom, som måske er en sygdom. Det er sket så mange gange i medicinsk historie, at noget, som blev kaldt “opdigtet” eller “psykisk”, har vist sig at være aldeles fysisk, så hvorfor ikke denne gang også?

Tab af smags- og lugtesans

En kok har startet et projekt, der skal hjælpe coronapatienter og andre, der har mistet de to sanser, til at få dem tilbage eller til at få et bedre liv uden. Artiklen her i Samvirke opsummerer, hvad der er vigtigt for smagsoplevelsen. Og det er tydeligvis ikke kun smagen. Fx. forklares det, hvad der sker i kroppen, når vi spiser chili eller andre meget stærke fødevarer. Det vidste jeg ikke!

Det var kvinder, der bryggede øl   

Indtil middelalderen var det kvinderne, der stod for ølproduktionen. Men i forbindelse med Reformationen, som virkelig var en meget kvindefjendsk bevægelse, blev kvindelige bryggere, særligt dem der ikke var gift, udsat for mistænkeliggørelse og endda anklager om hekseri. Som alle ved, var det mere end en smule ufedt at blive anklaget for hekseri på den tid. 

 Artiklen, som bringes i Videnskab.dk, er oprindeligt fra The Conversation. 

Om os

“Smagfuld”, men hvilken smag?

Min veninde Anja, der er arkitekt, har vist en hemmelig hobby med at kigge på boligannoncer. Hun fandt den her i ellers så fredsommelige Jyderup.

Mode i en corona-tid

Her er en af den slags artikler, man kun alt for sjældent kan læse i en dansk avis. Den tager os med igennem en række skæve og mærkelige nedslag i beklædningens historie under dække af at anmelde et kæmpemæssigt værk om netop det. Og altså med udgangspunkt i, at så mange af os er blevet riiiigeligt afslappede i vores påklædning, mens vi sidder der bag skærmen.

Artiklens forfatter er en dreven skribent, og hun forstår at dele ud af små sproglige lækkerbidskner, uden at det fremstår som retorisk pral. En ægte læsenydelse!

Pjat

Enlig bamsemor

Det her er en af de sjoveste dyrevideoer, jeg har set i lang tid. Gjort sjovere af, at ham, der tweetede den, skrev, at den var dedikeret til alle verdens enlige forældre.

Kunst og kultur

Art Nouveau døre

Se lige de her fire døre i Paris. Kan man mon få en Art Nouveau-rundtur med engelsk guide i Paris?

Et hjem på 51 m2

En japansk tegnestue har designet et bittelille hus midt i Tokyo. Det er ikke så meget huset som sådan, jeg er imponeret af, men mere den effektive brug af kvadratmeter og lys indenfor. Det er klart, at i en tilsvarende lejlighed, vil man ikke kunne trække lys ind fra alle fire verdenshjørner, men hvis man laver forskudte byggerier, som man heldigvis ser mere og mere af, kan der trækkes mere lys ind i hver enkelt lejlighed. Og man kan skabe flere forskellige typer af lejligheder.

Endelig fik jeg set Druk

Hvorfor har jeg ikke set den før, når jeg er ret vild med både Vinterberg og Mikkelsen? To grunde: Den ene, at jeg fik det indtryk, at det var endnu en af de drengerøvsfilm, der er lavet så mange af de sidste mange år. Og jeg bryder mig ikke rigtigt om dem. Den anden, at jeg har det lidt svært med alkoholikere og fulde folk.

Nå men, jeg var jo helt galt afmarcheret, for den film er jo fuldstændig suveræn og fortjener uden tvivl begge de Oscars, den er nomineret til. Jeg har hørt en del gange om folk, der ikke ville se den, fordi den ikke “består Bechdel testen”. Nej, det gør den ikke, og det ville sgu da være overflødigt klister, hvis den gjorde. For den handler om den moderne mand og dansk alkoholkultur – to ting, der næsten ikke er til at skille ad.

Vinterberg kan som få vise, hvordan glæde og sorg er hinandens udadskillelige følgesvende, og han kan klippe en film, så der ikke er én eneste overflødig scene. Og Mikkelsen? Ja, han overgår endnu engang sig selv.

Slutscenen må være en af de bedste nogensinde i en dansk film. Samtlige Vinterbergs film ligger i øjeblikket på Grand Hjemmebio til leje, inklusive denne. Og ja, det er nemmere at leje direkte hos Apple, men, you know: Support your local dealer!

Ugens bøger

Hele tre bøger blev jeg færdig med i denne uge. Når man læser flere bøger på en gang, bliver man nogle gange færdig med dem alle tre næsten samtidig. Således i denne uge. I bogklubben har vi læst Thorkild Hansens Slavernes Øer, som vi vældig godt kunne lide, alle sammen. Jeg har læst en lille psykolog-selvhjælpsbog om at holde styr på den indre stemme: Chatter af Ethan Kross, og så blev jeg altså færdig med Morten Papes Planen, som jeg var meget begejstret for. Links går til mine anmeldelser på Goodreads.

Share

Favoritarkitekt?

En kort biografi med en masse billeder om en helt fantastisk arkitekt, der slet ikke er arkitektuddannet, japanske Tadao Ando. Jeg er så heldig, at have besøgt den japanske ø, Naoshima, hvor han har tegnet flere bygninger. Jeg var fuldstændig bjergtaget, og det er et af mine største rejseønsker at komme tilbage til Japan og se Naoshima igen og måske nogle flere af Andos værker. Billedet herover er fundet på Flickr, billedet herunder er taget af mig. Begge fra Benesse House.

Samfund/miljø/politik

Nemlig.com

Anna Lea Landsted hudfletter Nemlig.com’s (kommunikations)strategiK-forum. Tip: Genbrug ikke din strategi fra en tidligere shitstorm.

Drikkepenge

Har du også været irriteret/forarget over drikkepengesystemet i USA, hvor det ikke handler om at belønne god service, men simpelthen om at betale tjenerens løn? NPR’s Throughline podcast har kigget på drikkepengenes historie. Overraskende og spændende.

Biodiversitet i havene

Mange folk med tilknytning til havet overalt på kloden fortæller, at livet i havet er voldsomt forandret bare i deres levetid. Det gælder også hovedpersonen i denne historie, der har besluttet at gøre noget ved det på en stor og kommerciel skala. Han dyrker både østers og muslinger, men også forskellige slags søgræs og tang.

De første 20 i Guantanamo

En journalist ved New York Times var til stede, da flyet landede med de første fanger, og hun har fulgt nøje med i deres (og andre fangers) skæbner over alle årene. Her redegør hun for, hvad der er sket med de 20.

Bill Gates og Steven Levy

Ved det ultimative imaginære middagsselskab vil jeg gerne have disse to som bordherrer. Eller – måske skulle det hellere være to middagsselskaber, et til hver af de to, og så en Klaus Kedelig af dem, der er åh, så mange af, på den anden side. Levy (chefredaktør på Wired) interviewer Gates om hans bog, og de kommer langt omkring. Også til at Gates endnu ikke har fået læst Infinite Jest af David Foster Wallace. Jeg begyndte på den engang, men den var altså over min fatteevne. Glad for at kloge og meget belæste mennesker også finder den lidt til den vanskelige side!

Dorte vil vædde 10 stegte skrubber

På at hvis mænd færdedes i nattelivet på samme måde som kvinder, så ville de blive udsat for en del mindre vold. Det væddemål er jeg med på. Dorte skriver i POV om den nye debat om #textmewhenyougethome.

Teknologi

Wikipedia og Big Tech i samarbejde?

Google har længe fået noget prima indhold gratis af Wikipedia. Du har nok lagt mærke til, hvordan en snip af en Wikipedia-artikel dukker op i højre side, når du har søgt på noget wikipedialt på Google? Som modydelse har Wikipedia fået en ekstra høj ranking i Googles algoritmer, men er det virkelig betaling nok?

Nu har Wikipedia i hvert fald lavet en kommercial del, der er gået i forhandlinger med Big Tech. Spændende at se, hvordan det udvikler sig.

Om os

Venner for altid

Som med så meget andet er jeg kommer lidt sent til P1-programmet Supertanker. Men den slags kan heldigvis indhentes, og det er jeg igang med. 

Denne udgave handler om Venner, og kommer meget fint rundt om emnet. Jeg er begejstret for, at der også er fokus på (pop)kulturelle referencer, som programmets vært Morten Vammen har ret godt styr på.

Dedikeret til mine egne venner, uden hvem jeg aldrig var kommet igennem de seneste fem år. I ved, hvem I er. Tak!

Farverige køkkener

De fleste af de her køkkener i The Modern House (England) er alt for meget lige linjer og glatte overflader for mig – farverne ufortalt. Jeg holder af mix og match og ting og dimser – også selvom jeg ikke er den helt store dimse-person selv.

Pjat

Ever Given

Selvfølgelig er hjemmesiden lavet, hvor man får svar på, om Den Store Båd stadig sidder fast i Den Smalle Kanal.

Kunst og kultur

Picture of Lies

Filmen med “vores egen” Claes Bang og bl.a. Mick Jagger kan nu ses i Grand Hjemmebio for 49 kr. Den vil jeg nok gerne se, selvom jeg ville foretrække at se den på lærredet i en rigtig biograf!

Den trappe!

En dansk arkitekt, som jeg aldrig har hørt om, Tommy Rand, har designet sit eget hus, som vises frem i arkitektmagasinet Dezeen. Som så mange arkitekthuse er det alt for glat og stilrent for mig, men kombinationen af den rå beton og skifer og det varme træ holder fuldstændig. Og når trappen så samtidig er både blød og takket i formen, så bliver det altså spektakulært.

Ugens bog

Er lidt snyd, for jeg har ikke fået læst den færdig. Men næsten – jeg mangler 75 sider af Morten Papes kæmpemursten Planen. Mange har forsøgt at få mig til at læse den, men først da min yngste søns læsende venner begyndte at presse mig, tænkte jeg, at så måtte jeg da hellere få den læst. Og den er jo god! Så trist, så brutal, så elegant og så sjov på én gang.

Share