Statuers betydning

Hvis du har en holdning i statuedebatten, uanset hvilken, bør du læse denne velreflekterede og veldokumenterede artikel fra kunsten.nu, skrevet af kunsthistorikeren Mette Haakonsen. Hun argumenterer for, hvorfor man overhovedet ikke behøver smide barnet ud med badevandet, som visse røster i kunstmiljøet argumenterer for, men at vi kan fortsætte med at lave statuer af rigtige personer, og at der er adskillige muligheder for at nytænke det. Kloge ord, altså!

Statuen herover eksemplificerer fint indtil flere af hendes pointer. Den ene er, at den står lige ved indgangen til Kgs. Have (hjørnet Gothersgade/Kronprinsessegade), men at jeg aldrig nogensinde har lagt mærke til den. Det gjorde jeg så forleden dag, og det er faktisk en meget spændende statue, der med et fortællebånd på plinten har mere at sige end at fremvise en kendt mand. Den er lavet af JF Willumsen og forestiller Viggo Hørup og er opstillet i 1908. (foto under CC: Jens Cederskjold).

Samfund/miljø/politik

Juridisk kønsskifte

En god og grundig artikel om juridisk kønsskifte fra Zetland. Behøver vi egentlig at være det ene eller det andet på papiret? Som læsere af serendipiteten vil vide, stiller jeg mig bekymret tvivlende over for et mere eller mindre irreversibelt fysisk kønsskifte i de helt unge år, men juridisk kønsskifte kan jeg simpelthen ikke se et problem i.

Det kniber for spermatozoerne

Denne artikel i The Guardian er skrevet af selveste Erin Brockovich. Hvis du ikke ved, hvem hun er, kan du klikke på linket, og så er der altså lige en film, du skal få set. Artiklen handler (selvfølgelig) om kemikalier o.a., der påvirker vores kroppe, men ser på mænd, hvis sædceller bliver mere og mere uduelige og små drenge, der bliver født med bittesmå peniser. Som min søster skrev: Maybe this is the much needed wake-up call for the powers that be? Men så igen – de virker ret ligeglade med deres børn og børnebørn.

WWI dilemma

I Frankrig har en stædig mand fundet en tunnel, som har været forsvundet siden Første Verdenskrig. Den er fyldt med ligene af de tyske soldater, der døde af iltmangel, da granater fik tunnelens udgange til at styrte sammen. Skal den graves ud? Artiklen fra BBC peger på adskillige moralske dilemmaer desangående.

Viden

Konkyliologi

Det hedder det jo nok ikke, men jeg har bare undersat det engelske navn, conchology. Artiklen er fyldt med underskønne håndtegninger af konkylier fra en bog fra 1811. Klik og nyd.

Døråbningseffekten

Jeg vidste ikke, at den hed det, men jeg kender det m.e.g.e.t godt. Det er den nulstilling af hjernen, der finder sted, når vi går ind i et andet rum for at gøre/hente noget og så overhovedet ikke kan huske, hvad det var, vi skulle. Det sker også for mig, når jeg åbner køleskabet, og når jeg åbner et nyt browservindue. Artikel i Videnskab.dk.

Er nudging uetisk?

Med udgangspunkt i et forsøg med drikkevarer i nogle erhvervsskolekantiner, hvor forskeren flyttede sodavand og energidrikke ned i køleskabets bund og vand og juice op i toppen, diskuteres om nudging er etisk. En af forskerne siger, at det er uetisk at forsøge at manipulere de unge til at træffe det sunde valg, men altså – så er alle supermarkeder jo sindssygt uetiske! De forsøger altid at få os til at købe nogle bestemte ting, og det er jo stadig sådan, at slikket de fleste steder står lige i børnenes øjenhøjde ved kassen. Altså, det er da uetisk! Også fra Videnskab.dk.

Argumenter for hurtigtesten

I Forskerzonen kan man læse, at den relative lave akkuratesse for hurtigtests opvejes af, at folk bliver isoleret hurtigere og dermed ikke når at smitte så mange. Sådan på landsplan, altså. 

Om os

Små lejligheder i NYC

Den næste, der siger, at jeg ikke har plads til mere på væggene, skal se den her billedreportage fra små lejligheder i New York City. Det er meget sigende, at den eneste, der ikke har overhængt sine vægge, er Laurie Anderson.

At lave (næsten) ingenting

Alle børn og voksne, der gerne vil reducere skærmtid, og som ikke allerede dyrker en hobby/håndarbejde, kan have glæde af denne artikel, der citerer fra en bog fra 1958 om små ting, man kan lave med sine hænder. Den henvender sig måske mest til halvstore børn, men vi andre kan egentlig også godt være med. Den der mini-boomerang vil nok tiltale mange børn, fordi det er sådan en ting, der kan drive forældre og søskende til vanvid!

Ren vaskemaskine

Der var et par ting i den her Samvirke-artikel, jeg ikke vidste. Det handler åbenbart i høj grad om, at vi for sjældent vasker ved høje temperaturer.

Pjat

Åh, egern

Kunst og kultur

Interview med Jesper Wung Sung

Louisiana præsenterer dette interview, som jeg overvejer, om jeg skal høre før eller efter, jeg har læst hans nye bog Kvinde set fra ryggen (om Vilhelm Hammershøis hustru og foretrukne model, Ida Hammershøi), som helt klart er et must-read for mig. Og det på trods af, at jeg aldrig tidligere har læst noget af Wung Sung. Det skyldes dels emnet, der forekommer ret uimodståeligt, dels at jeg har læst de første par kapitler som et reklametillæg til Information. Meget lovende.

Tjek forresten Wung Sungs hjemmeside, som jeg linker til herover. Hvis du godt kan lide kitchet hjemmesidedesign, så er du kommet til rette sted.

Louisiana LIVE online med Jesper Wung-Sung: Kunsten minder os om, hvad der betyder noget from Louisiana Museum of Modern Art on Vimeo.

Dansk verdensarkitektur

Her anmeldes en bog, som jeg kender intimt, hvis man kan sige sådan. Jeg har nemlig oversat ca. halvdelen af den (og læst den hele!). Der er tale om en genudgivelse, og det er jo dejligt. Forlaget har dog glemt at kontakte oversætterne desangående…

Den handler om de enfamilieshuse, der blev bygget i 60’erne af den fremstormende generation af arkitekter, hvis frontløbere var Utzon og Arne Jacobsen m.fl. Den er skrevet af den amerikanske arkitekt Michael Sheridan, som har lavet et kæmpe detektiv-arbejde og mangen en charmeoffensiv for at få lov til at komme ind og fotografere disse huse. 

Den kan nok bladres i hos de nu åbne boghandlere (hvor den naturligvis også kan købes), men også lånes på biblioteket. Gør du sidstnævnte får oversætteren faktisk lidt ud af det…

Obskøn rigdom

Den her film, Generation Wealth, så jeg på Louisiana, og den er godt nok svær at ryste af sig igen. Den kan ses på filmstriben.

#kulturenfindes

Det er Golden Days, der står bag en kampagne i Københavns gader, der skal minde os om al den dejlige kultur, vi ikke får for tiden, og som vi savner helt forfærdeligt (altså, det gør jeg!). Hold øje med plakaterne, hvis du er københavner.

Galleri crawl

I denne uge har jeg besøgt seks gallerier. Det er sør’me aldrig sket før. Men som kunsthungrende, må man jo tage, hvad man kan få. I ugens løb besøgte jeg Clausens Kunsthandel og så de meget særlige og afdæmpede collager-gouacher eller hvad det nu var af Catherine Poher, som jeg skrev om i sidste uge.

Og lørdag havde en af medlemmerne af den mini-kunstklub, jeg er med i, arrangeret galleri crawl i kvarteret omkring Kgs. Nytorv. Vi besøgte først Hans Alf Gallery, som var fyldt med meget sære ballon-skulpturer. De er så ikke lavet af balloner, men af metal eller hård plast og vejer ifølge galleri-personen et ton. De er lavet af Adam Parker Smith, som jeg aldrig havde hørt om.

Så gik vi til Alice Volker Gallery, hvor vi, oppe på femte sal, så en meget indtagende udstilling med en kunstner ved navn Anna Stahn. De små breve herunder er hendes.

Vi besøgte også Galleri Avlskarl i Bredgade, Outpost i Store Kongensgade og Galleri Kant i Boltens Gaard. Sidstnævnte har min gamle bekendte Peter Ravn på plakaten. Han har ellers holdt sig ret strikst til gråtoner i sin kunst i mange år, men nu har han indlemmet en ny farve: grøn.

Det sidste galleri, vi nåede, var Gallerie Pi i Borgergade. Derinde var der mange værker, jeg gerne ville have på væggene. Heraf nogle stykker, jeg måske endda ville have råd til!

Ugens bog

Girl A af Abigail Dean hørte jeg som lydbog, en af den type, jeg købte uden dybere overvejelser. Den slags kan gå flere veje, men selvom jeg først blev vred på mig selv, fordi den lægger ud som en slags krimi, så blev jeg blidere stemt, efterhånden som jeg lyttede til den meget dygtige indtaler. Anmeldt på Goodreads.

Share

Spis dine grøntsager

Det er Google, der siger det, så mon ikke hellere du skulle se at komme i gang? De siger det til 195.000 medarbejdere hver dag. Med succes. Her kan du læse den ret interessante historie om, hvordan Google har omlagt måltiderne på alle deres locations, så medarbejderne spiser mindre, men mere grønt. Der er en hel del nudging involveret – men ikke kun.

Samfund/miljø/politik

Trump og Deutsche Bank

Et symbiotisk forhold af den usunde slags. Longread fra New York Times (det er en sammenskrivning af en bog, der snart udkommer).

Walking while black

I Jacksonville, Florida. Man tror jo dælme, det’ løgn. (link er til Facebook)

Genbrug af tøj. Alt tøj.

Signe Wenneberg forklarer og fortæller også, hvor du kan aflevere ALT tøj, også det hullede, plettede, ubrugelige. Eneste krav, vask det først. Og hvor er det så? H&M, Arket, Zara foruden selvfølgelig Røde Kors’ egne butikker. Du er måske en af dem, der ikke kan lide Wenneberg? Nå men, derfor kan hun jo godt have ret, ikk!

Arkitektur i lille skala

Billedserie fra Wallpaper af tilbygninger til almindelige huse i London. Jeg er ikke lige begejstret over dem alle sammen, ligesom jeg tænker, at det var mere vigtigt, om vi lærte at nøjes med mindre plads. Men ikke desto mindre er det herligt at se så meget nytænkning, og et par af tilbygningerne ser jo rent ud sagt fabelagtige ud! Via Anja Berglund.

Medal of Honor

Den hadefulde og løgnagtige radiovært fra det yderste højre Rush Limbaugh fik Medal of Honor af Trump, som dermed samtidig får trådt alle tidligere modtagere ned i støvet.

Antisemitisme?

Endnu en sammenblanding af kritik af staten Israel med antisemitisme – denne gang en kronik i Berlingske (som jeg ikke har læst). Ærligt talt, så fatter jeg ikke, at det kan være så svært? Hvad stiller de mennesker op med de mange jøder, i Israel og i diasporaen, der er arge modstandere af Israels politik? Er de så også antisemitter eller hvad er de? Det er Steffen Groth, der lige får sat tingene på plads.

Og nu vi taler om antisemitisme, så har Sanders (der som bekendt er jøde) godt fat i de muslimske vælgere i Iowa.

Boligmarkedet

Hakon Mosbech fra Zetland gennemgår både den generelle situation på det danske lejeboligmarked i fortiden og i dag og den nye aftale og dens betydning for lejerne og samfundet. Det er en artikel, der er god at blive klog af.

Genforeningen

Genforeningen – det er 100 år siden i år. Her er en lille video med et blik på de plakatkampagner, Tyskland og Danmark kørte over for befolkningen. Hvis du ser den, så kan jeg fortælle, at jeg har plakaten med Moder Danmark hængende – ikke fordi jeg er nationalist, men fordi jeg er vild med den tids æstetik og design.

Hvis du fatter interesse for emnet, så har Golden Days fokus på Genforeningen med en masse arrangementer. Læs evt. mere her.

Viden

Om dokumentarfilmen The Game Changers

Er det godt at skubbe flere mennesker hen imod en mere plantebaseret kost? Ja, selvfølgelig. For sundheden såvel som for planeten. Men behøver man snyde på vægten for at overbevise folk? Please, nej!? Gennemgang af den nogle gange tyndbenede forskning bag argumentationen for veganisme.

“Ultimately, it’s not that getting people to eat plants is a bad thing. It’s generally a great thing. But you don’t have to do so by erroneously telling people that meat is killing them, and they need to go to an all-plant diet. That is a false dichotomy,” — St. Pierre.

Teknologi

Et GODT hack til din iPhone

For at genskabe noget tekst, du er kommet til at slette: Ryst telefonen. Mange tak til Christiane Vejlø for det glimrende tip.

Strik & kod

Jeg kender nogle kvinder, der har sådan en klub. Herligt at tænke på, at kvinder har strikket og kodet i flere hundrede år! Tak til Gabz for link.

Om os

Kanelgilder

En ting, jeg ville ønske, jeg ikke havde hørt om. Det er indbegrebet af ting, jeg hader. For det aller aller aller værste, du kan gøre som ung mand, er at sige, “jeg synes ikke, det er en sk** sjovt”.

“Ja men, sådan noget har unge mænd jo altid gjort.” Okay, og det betyder så, at de skal blive ved med det for evigt? Unge mænd er jo fx holdt op med at stå op kl. 5 om morgenen og duellere til døden i morgentågen. Skal vi tilbage til det også?

Kunst og kultur

Milkman

Jeg har lyttet til Anna Burns’ Milkman. Den var overraskende god. Overraskende OG god.

Endnu mere Parasite

En ung koreansk/amerikansk kvinde forklarer nogle sproglige detaljer om Parasite, som går tabt i underteksterne. Samtidig forklarer hun os noget om at være koreaner i USA.

Share