Chokolade med bismag

Jeg hører ikke Genstart (DR) hver dag, men tjekker ind imellem, om der er et interessant emne. Det var der så forleden, hvor den ret kontroversielle tv-journalist Miki Mistrati bliver interviewet om sin tredje film om chokoladeindustrien, som regeringen i Elfenbenskysten simpelthen prøver at få stoppet. Han har tidligere dokumenteret, hvordan al chokoladeindustriens snak om skoleprojekter og kamp mod børnearbejde er netop det – snak. Det fremgår også af en af de tidligere film (herunder), at man heller ikke kan stole på Rainforest Alliance. Hvem kan man så stole på? Jeg satser på økochokolade med fairtrade-mærke og håber på det bedste. Jeg har allerede droppet Nestlé for flere år siden – deres track record er bare ikke god; ikke når det gælder modermælkserstatning, ikke når det gælder kaffe, og ikke når det gælder chokolade. Hvorfor så købe deres produkter?

Shady Chocolate, 2012
The dark side of chocolate, 2010

Ugens bøger

Noveller af Tjekhov. Læst med mine Tjekhov-utrænede øjne, fandt jeg kvaliteten meget svingende. Men nogle af novellerne føltes helt friske og ikke spor bedagede. Læs mere på Goodreads.

Jeg opgav på side 127 af en mands fortælling om sin tysk-jødiske kunsthandlerfamilie. Den lød så lovende, men var en stor skuffelse. Goodreads.

De seneste uger har jeg flere gange hørt/set Shostakovich nævnt i forbindelse med Putins ageren over for dissenter. Shostakovich bruges som eksempel på, hvordan regimet (under Stalin) bragte folk til tavshed med et enkelt våben – frygt. Julian Barnes, en velkendt britisk forfatter, har skrevet en lille roman om denne forfærdelige periode i Shostakovich’ liv. Han forstår at formidle komponistens følelser, så de næsten bliver ens egne, og det er klart, at Putin har kigget grundigt i Stalins manual for, hvordan den slags skal gøres. Det er en del år siden, jeg læste den, men det er en af den slags romaner, man ikke lige glemmer. Læs min anmeldelse fra dengang på Goodreads.

Lytteoplevelsen

En væsentlig grund, til at jeg ikke er særlig begejstret for danske lydbøger, er, at de ofte er elendigt og/eller sjusket indlæst. Jeg er alt for godt vant fra Audible, som jeg nu  har forladt, fordi jeg ikke vil støtte Amazon med mine hårdt tjente kroner længere. Nu har jeg meldt mig ind hos Saxo og er i gang med den første lydbog derfra. Og jeg er allerede irriteret, for det er bare ikke godt nok!

Noget tyder heldigvis på, at jeg ikke er alene med min irritation. I denne artikel fra MediaWatch (som godt nok er bag paywall), hører vi, at Mofibo har gennemført en lytterundersøgelse, og at mange fravælger bøger pga dårlig oplæser, så man vil forbedre kvaliteten. På høje tid, danske forlag!!! (Nyheden fandt jeg hos nyhedsbrevet Digital Ugerevy.

The lost daughter

Det her er endnu en film, hvor Olivia Colman viser, hvilken fremragende skuespiller hun er. Til gengæld er det den første film, Maggie Gyllenhaal instruerer. Jeg ser allerede frem til den næste!

Filmen blotlægger, hvor svært det er at være forældre. Dybest set er erkendelsen vel, at det aldrig bliver godt nok, det vi gør for vores børn – uanset hvor mange kræfter vi lægger i det. Og den blotlægger, at det er noget nemmere for en mand at slippe afsted med at svigte sine børn, end det er for en kvinde. Forhåbentlig er ligestilling på vej på dette område også!

Quo Vadis, Aida

Jeg har anbefalet denne her film mindst én gang før. Den handler om krigen i Bosnien, og den er hjerteskærende god. Nu kan du se den på Filmstriben, så du skal ikke engang have penge op af lommen. Få den nu set!

Et hus af containere og genbrugsmaterialer

Huset er designet af en svensk arkitekt til et svensk par, hvor manden er mekanisk interesseret og begavet. Det har ført til meget interessante løsninger.

Hotel Nintendo

Nintendo blev faktisk grundlagt i 1933 i Kyoto og fremstillede både japanske og vestlige spillekort. Den bygning, som de havde som hovedkvarter helt frem til 1959 er nu blevet konverteret til et boutique hotel af ingen andre end Tadao Ando. Han har ladet mange af de fine art deco-detaljer blive, ligesom der er mange referencer til firmaets spillekort, hanafuda. Der er også en tilbygning i hans signaturmateriale, rå beton.

Samfund/miljø/politik

Putins inderkreds

Et virkelig godt longread (udenfor paywall) i Financial Times, skrevet af en tidligere Sovjet/Rusland-korrespondent. Vi får beskrevet de forskellige magtcirkler omkring Putin, og den inderste cirkel består ikke af oligarker, men af såkaldte “siloviki” – “hårde mænd”, der måske nok er lige så Joakim von And-rige, som de oligarker, vi hører så meget om, men som har beholdt deres formue i Rusland. Han beskriver også, hvordan militæret, modsat næsten alle andre autokratier, ikke er en del af den inderste kerne i Ruslands elite: “(…) while the military will not itself move against Putin, it is also very unlikely to move to save him.”

Bemærk i øvrigt, at den ellers kraftigt paywall-beskyttede Financial Times har gjort hele sin Ukraine-dækning gratis.

Viden

Covid-katastrofe i Hong Kong

Her er en lang Twitter-tråd fra en statistiker om det seneste covid-19-udbrud i Hong Kong, der har forårsaget enormt høje dødstal, ikke mindst i sammenligning med New Zealand, der også nu har en ny bølge af smitte, men som slet ikke har de samme høje dødsrater. Forskellen? Vaccine. Særligt i procent af ældre, der er vaccinerede. Det er næsten alle i NZ, næsten ingen i Hong Kong.

Teknologi

Det vidste jeg ikke om fartmålere

Men svenskerne har fundet på noget smart (igen).

Hvordan slipper vi for trolls?

Det gør vi ikke. Men det er klogt at huske, at trolls ofte lever af feedback. Derfor er det bedste, man kan gøre, at ignorere dem (bortset fra, selvfølgelig, at anmelde og blokere, hvilket man bør så vidt muligt). Ofte har trolls, ikke mindst på Twitter, ganske få følgere. Hvis man aldrig svarer dem, får de ikke flere. Professor forklarer anti-troll-teknikker i The Atlantic.

Om os

Einstein om lykke

“A calm and modest life brings more happiness than the pursuit of success combined with constant restlessness.” (læs evt. mere her).

For og imod

Vi har nok alle sammen fået det råd, når vi skulle træffe en vægtig beslutning, at lave en liste med fordele og ulemper. Hvor kom den ide fra? Jo, den kom fra Benjamin Franklin i 1772! Udtrykt så klart og tydeligt, som denne kloge mand havde for vane. Det har jeg læst i Marginalian nyhedsbrevet, som jeg får hver søndag. Jeg ved godt, jeg nævner det jævnligt, men det er altså ret klogt!

Praktisk 

Samvirke har lavet en liste over ting, der IKKE skal sorteres som plastik. Der var et par ting, der overraskede mig.

Brunet smør (uhm!)

Fin opskrift på hverdagsmad med luksus-spisen brunet smør. Fra Samvirke.

Share

Fordybelse

Billedet i toppen her er malet af Olivia Holm-Møller (1875-1970) engang i 20’erne. Endnu en i den endeløse række af kvindelige kunstnere, hvis malerier har ligget i museernes kolde kældre og samlet støv. Det er fra en lidt sær udstilling, Gnist, på Kunstforeningen Gl. Strand, der udstiller hende sammen med to meget bedre kendte kunstnere, nemlig Willumsen og Jorn. De kendte åbenbart hinanden og var gensidigt inspireret. Billedet herunder er også af hende og er betitlet Islands Brygge. Fra ca. samme periode.

Johannes Larsen museet

Det har længe stået på min liste, og i weekenden fik jeg chancen, fordi jeg alligevel var på de kanter. Det var en dejlig crisp efterårsformiddag, der præsenterede Nordfyn fra sin allerkønneste side. Johannes Larsen museet er et lille kompleks bestående af hans (store, flotte) hus, hans atelier, en stor, flot have og et museum. Da jeg kom hjem og kiggede de billeder igennem, jeg havde taget, viste det sig, at jeg havde forsømt at tage et eneste billede af hans egne malerier. Måske fordi det, jeg bedst kunne lide, hang sådan, at reflekserne i rammens glas gjorde det umuligt at få et ordentligt billede. Men der var dette dejlige billede af Fritz Syberg fra 1934. Det hedder Komponisten – hvem mon det er?

Og jeg blev lidt betaget af Christine Swane, der var Johannes Larsens søster og elev af Fritz Syberg – billedet, der ikke overraskende hedder Opstilling, er fra 1952.

En prisuddeling

Som oftest vil jeg helst opleve kunst uden at vide alt muligt først. Men i løbet af sommeren så jeg udstillingen på Ovengaden med Kim Adler Mejdahl uden at ane, hvad jeg gik ind til. Dele af udstillingen var jeg ret fascineret af, andre forstod jeg ikke rigtigt. Jeg gad faktisk godt have set Kunstnerkolonien på Bornholm, inden jeg så værket, fordi Kim Mejdahls beskrivelse af hans arbejdsproces og tanker fylder hans værker med mening. Forleden dag fik han tildelt et legat ved en lille ceremoni på Gl. Strand, hvor han også blev interviewet. Han er den skønneste blanding af genert, selvbevidst og meget morsom!

Ugens bog

Den hed Warlight af Michael Ondaatje. Den danske udgave hedder Krigslys, og det er der jo sådan set ikke noget, der hedder på dansk. Men det, det betyder, er den dæmpede, gullige belysning man brugte i England under krigen på gader og ved sluserne på Themsen og alle kanalerne. Jeg var ikke overbevist – læs mere på Goodreads, hvis du vil vide hvorfor.

Quo Vadis, Aida?

Denne film er næsten uudholdelig at se. Den viser, hvad der skete, lige her i Europa, i 1995, da FN ikke kunne beskytte civilbefolkningen i det, der ellers var blevet udnævnt til FN’s “safe zone”, Srebrenica i Bosnien. Det ledte til en massakre på byens mandlige indbyggere, som lige siden er blevet efterforsket af Krigsdomstolen i Haag. Filmen fortælles via en kvindelig tolk, Aida, der mere og mere desperat forsøger at hjælpe sin egen familie, efterhånden som det går op for hende, hvad der er ved at ske. Av, mit hjerte – det skete lige rundt om hjørnet for mindre end 30 år siden.

Margrete I

Jeg bliver ikke ret tit inviteret i biografen – det plejer at være mig, der inviterer. Men det blev der lavet om på i søndags, da et dejligt menneske ønskede at se Margrete I med netop mig. Tro på, at jeg var ufatteligt smigret ☺️. I de første 20 minutter var jeg lettere irriteret – jeg syntes, filmen talte ned til mig. Men, vupti, så forsvandt den følelse, og jeg blev gradvist mere og mere imponeret over Charlotte Sieling og manuskriptforfatternes genistreg, nemlig at tage et aldrig opklaret mysterium fra hendes regeringstid og gøre det til omdrejningspunktet for at fortælle hendes historie. På den måde har de sikret en klassisk spændingskurve, hvor alle – selv de mest garvede historikere – må sidde på kanten af stolen. Netop, fordi vi/de ikke ved, hvad der egentlig skete, da dronningens for længst døde søn pludselig dukker op ved hoffet i et for Danmarkshistorien helt afgørende øjeblik. Og Trine Dyrholm? Don’t get me started. Den kvinde er fantastisk.

Samfund/miljø/politik

Udviste kvinder

Annelise Marstrand (der jo i øvrigt har skrevet en meget rost bog om Margrete I) har på Facebook beskrevet tre helt nutidige kvindeskæbner, nemlig tre kvinder, der er udvist af Danmark og nu bor i en af de to strafkolonier, vi har til mennesker som dem. Hvis du ikke *orker* at læse det, sku’ du egentlig skamme dig. Præcis som tolken i Quo Vadis, Aida?, som jeg nævner ovenfor, var de helt almindelige borgere med helt almindelige jobs i helt almindelige byer, indtil de pludselig ikke var det mere. Og nu er de så udvist til lande, der ikke vil tage imod dem eller som de ikke tør rejse til. Der er fx den irakiske kvinde, som har boet her i over halvdelen af sit liv, og hvis mand og tre børn har permanent ophold… Signal-bloggen har hevet indlægget ud af Facebook, så du kan læse det, selvom du ikke gider tilgå det blå helvede.

Viden

Ny viden om vores forbrænding

Et stort studie publiceret i Science kaster nyt lys på, hvornår og hvordan vores forbrænding (metabolisme) ændrer sig i løbet af tilværelsen. Meget spændende.

RS-virus

Videnskab.dk beskriver RS-virus og forklarer, hvorfor den er så udbredt i år. Forebyggelse: The usual suspects, håndvask og afspritning. Jeg overvejer for første gang at få en influenza-vaccine – hvad siger de jævnaldrende af mine læsere? Overvejer I det også?

Medier

Emojis

Nu betyder de noget andet, end de gjorde før. Jeg føler mig 100 år gammel (det er jeg også næsten), når jeg læser om undertonerne ved brug af emojis. Her er en grundig artikel fra Wall Street Journal, og i Zetland har de også været inde på det i artiklen her, der omhandler, hvem der faktisk “ejer” emoji-biblioteket.

Om os

Stå op

Hvor lang tid “skal” vi helst stå op om dagen? Artiklen her har set på nogle studier og konkluderer: To timer. Det skader vel næppe.

Børneopdragelse

Slap af og hav tillid til jeres egne forældreevner. Tal med ungerne, og lyt til dem. Det er råd fra mig og fra Sofie Münster i denne Zetland-artikel.

Share