Billedet i toppen her er malet af Olivia Holm-Møller (1875-1970) engang i 20’erne. Endnu en i den endeløse række af kvindelige kunstnere, hvis malerier har ligget i museernes kolde kældre og samlet støv. Det er fra en lidt sær udstilling, Gnist, på Kunstforeningen Gl. Strand, der udstiller hende sammen med to meget bedre kendte kunstnere, nemlig Willumsen og Jorn. De kendte åbenbart hinanden og var gensidigt inspireret. Billedet herunder er også af hende og er betitlet Islands Brygge. Fra ca. samme periode.
Johannes Larsen museet
Det har længe stået på min liste, og i weekenden fik jeg chancen, fordi jeg alligevel var på de kanter. Det var en dejlig crisp efterårsformiddag, der præsenterede Nordfyn fra sin allerkønneste side. Johannes Larsen museet er et lille kompleks bestående af hans (store, flotte) hus, hans atelier, en stor, flot have og et museum. Da jeg kom hjem og kiggede de billeder igennem, jeg havde taget, viste det sig, at jeg havde forsømt at tage et eneste billede af hans egne malerier. Måske fordi det, jeg bedst kunne lide, hang sådan, at reflekserne i rammens glas gjorde det umuligt at få et ordentligt billede. Men der var dette dejlige billede af Fritz Syberg fra 1934. Det hedder Komponisten – hvem mon det er?
Og jeg blev lidt betaget af Christine Swane, der var Johannes Larsens søster og elev af Fritz Syberg – billedet, der ikke overraskende hedder Opstilling, er fra 1952.
En prisuddeling
Som oftest vil jeg helst opleve kunst uden at vide alt muligt først. Men i løbet af sommeren så jeg udstillingen på Ovengaden med Kim Adler Mejdahl uden at ane, hvad jeg gik ind til. Dele af udstillingen var jeg ret fascineret af, andre forstod jeg ikke rigtigt. Jeg gad faktisk godt have set Kunstnerkolonien på Bornholm, inden jeg så værket, fordi Kim Mejdahls beskrivelse af hans arbejdsproces og tanker fylder hans værker med mening. Forleden dag fik han tildelt et legat ved en lille ceremoni på Gl. Strand, hvor han også blev interviewet. Han er den skønneste blanding af genert, selvbevidst og meget morsom!
Ugens bog
Den hed Warlight af Michael Ondaatje. Den danske udgave hedder Krigslys, og det er der jo sådan set ikke noget, der hedder på dansk. Men det, det betyder, er den dæmpede, gullige belysning man brugte i England under krigen på gader og ved sluserne på Themsen og alle kanalerne. Jeg var ikke overbevist – læs mere på Goodreads, hvis du vil vide hvorfor.
Quo Vadis, Aida?
Denne film er næsten uudholdelig at se. Den viser, hvad der skete, lige her i Europa, i 1995, da FN ikke kunne beskytte civilbefolkningen i det, der ellers var blevet udnævnt til FN’s “safe zone”, Srebrenica i Bosnien. Det ledte til en massakre på byens mandlige indbyggere, som lige siden er blevet efterforsket af Krigsdomstolen i Haag. Filmen fortælles via en kvindelig tolk, Aida, der mere og mere desperat forsøger at hjælpe sin egen familie, efterhånden som det går op for hende, hvad der er ved at ske. Av, mit hjerte – det skete lige rundt om hjørnet for mindre end 30 år siden.
Margrete I
Jeg bliver ikke ret tit inviteret i biografen – det plejer at være mig, der inviterer. Men det blev der lavet om på i søndags, da et dejligt menneske ønskede at se Margrete I med netop mig. Tro på, at jeg var ufatteligt smigret ☺️. I de første 20 minutter var jeg lettere irriteret – jeg syntes, filmen talte ned til mig. Men, vupti, så forsvandt den følelse, og jeg blev gradvist mere og mere imponeret over Charlotte Sieling og manuskriptforfatternes genistreg, nemlig at tage et aldrig opklaret mysterium fra hendes regeringstid og gøre det til omdrejningspunktet for at fortælle hendes historie. På den måde har de sikret en klassisk spændingskurve, hvor alle – selv de mest garvede historikere – må sidde på kanten af stolen. Netop, fordi vi/de ikke ved, hvad der egentlig skete, da dronningens for længst døde søn pludselig dukker op ved hoffet i et for Danmarkshistorien helt afgørende øjeblik. Og Trine Dyrholm? Don’t get me started. Den kvinde er fantastisk.
Samfund/miljø/politik
Udviste kvinder
Annelise Marstrand (der jo i øvrigt har skrevet en meget rost bog om Margrete I) har på Facebook beskrevet tre helt nutidige kvindeskæbner, nemlig tre kvinder, der er udvist af Danmark og nu bor i en af de to strafkolonier, vi har til mennesker som dem. Hvis du ikke *orker* at læse det, sku’ du egentlig skamme dig. Præcis som tolken i Quo Vadis, Aida?, som jeg nævner ovenfor, var de helt almindelige borgere med helt almindelige jobs i helt almindelige byer, indtil de pludselig ikke var det mere. Og nu er de så udvist til lande, der ikke vil tage imod dem eller som de ikke tør rejse til. Der er fx den irakiske kvinde, som har boet her i over halvdelen af sit liv, og hvis mand og tre børn har permanent ophold… Signal-bloggen har hevet indlægget ud af Facebook, så du kan læse det, selvom du ikke gider tilgå det blå helvede.
Viden
Ny viden om vores forbrænding
Et stort studie publiceret i Science kaster nyt lys på, hvornår og hvordan vores forbrænding (metabolisme) ændrer sig i løbet af tilværelsen. Meget spændende.
RS-virus
Videnskab.dk beskriver RS-virus og forklarer, hvorfor den er så udbredt i år. Forebyggelse: The usual suspects, håndvask og afspritning. Jeg overvejer for første gang at få en influenza-vaccine – hvad siger de jævnaldrende af mine læsere? Overvejer I det også?
Medier
Emojis
Nu betyder de noget andet, end de gjorde før. Jeg føler mig 100 år gammel (det er jeg også næsten), når jeg læser om undertonerne ved brug af emojis. Her er en grundig artikel fra Wall Street Journal, og i Zetland har de også været inde på det i artiklen her, der omhandler, hvem der faktisk “ejer” emoji-biblioteket.
Om os
Stå op
Hvor lang tid “skal” vi helst stå op om dagen? Artiklen her har set på nogle studier og konkluderer: To timer. Det skader vel næppe.
Børneopdragelse
Slap af og hav tillid til jeres egne forældreevner. Tal med ungerne, og lyt til dem. Det er råd fra mig og fra Sofie Münster i denne Zetland-artikel.
