Hej, det er mig

Billedet herover er taget af min kære ven Steen Brogaard midt under corona, engang i 2020. Det er stadig nogenlunde repræsentativt…

Og hvorfor nu et billede af mig selv? Jo, min ene arbejdsplads er gået konkurs. Det betyder, at jeg nu mangler temmelig mange timers arbejde pr uge for at få enderne til at mødes. Og så tænkte jeg, at I, mine kære læsere, jo har et bredt netværk og måske kan sprede ordet om *alle mine talenter*… Ud over at skrive nyhedsbreve (jo, jeg kan også skrive kommercielle nyhedsbreve!!) kan jeg redigere, oversætte og læse korrektur. Og selvfølgelig skrive andre slags tekster. Så altså, hold jer endelig ikke tilbage – jeg er både hurtigt-arbejdende og deadline-overholdende, så det falder ikke dårligt tilbage på jer at anbefale mig til folk, I kender, der måske har brug for den type ydelser, jeg kan tilbyde. Se mere på LinkedIn. På forhånd tak!

Ugens bog

– er den bedste bog, jeg længe har læst (lyttet). En ordentlig kleppert af en svensk debutroman, en familiesaga, af en forfatter født i 1987. Lydia Sandgren: Samlede værker. Læs mere på Goodreads.

Virginia Woolf

Da hun begik selvmord i 1941 efterlod hun et brev til sin mand Leonard Woolf. Det brev blev bevidst fejlciteret og fejltolket af den ækle britiske presse, så det kom til at fremstå, som om Virginia var en kujon. Læs brevet her, og læs hvordan det blev fordrejet i pressen.

Boykot af alt russisk?

Historikeren Søren Nielsen-Man skriver i et indlæg på Kunsten.nu, at vi skal besinde os og ikke boykotte russisk kunst og kultur. Hans argumenter er gode, og jeg er enig, for så vidt som jeg nok ville boykotte kunstnere, der er åbenlyse Putin-tilhængere. Jeg forstår i øvrigt heller ikke Vestens blokering af russiske medier. Jeg er klar over, at de er fulde af misinformation, men det er der jo en masse medier, der er? Jeg synes, det ville være interessant at læse i RT, hvordan krigen udlægges af den aggressive part.

Krimi-sulten?

Filmstriben præsenterer en række skandinaviske krimiserier, bl.a. Den som dræber og Den fjerde mand (med Rolf Lassgård).

Samfund/miljø/politik

Det går ned ad bakke for demokratiet

Kun 34 af verdens 195 lande er demokratiske, tallet har været oppe på 70. Nogle menneskers drømme om “en stærk mand” er blevet til virkelighed for alt for mange. Det er sørgeligt, ikke mindst fordi det er påvist, at mennesker trives bedre på mange parametre, når de lever i et demokrati. Læs evt. rapporten fra v-dem-instituttet på Göteborgs universitet. Jeg har ikke selv læst den, men en opsummering af den i Kristeligt Dagblad (bag betalingsmur).

Bli’r du gaslighted af din læge?

Det er der en reel risiko for, hvis du er kvinde eller indvandrer. Professor Morten Sodemann har skrevet en masse bøger og artikler om, hvordan dem på samfundets nederste hylder lever kortere og har dårligere liv end os andre. De bliver også dårligere behandlet i sundhedssystemet. Desværre gælder det også kvinder, der oftere end mænd får at vide, at deres symptomer “sidder i hjernen”. Vi lider af “funktionelle sygdomme” (slå det op), siges det. Det er der sikkert nogle, der gør, men ikke alle. I denne artikel er det resultater af amerikanske undersøgelser gengivet i New York Times. Der er nogle ubehagelige eksempler imellem.

Og apropos forskelsbehandling af mænd og kvinder, så er her en artikel fra Videnskab.dk om piger med autisme, der ikke bliver opdaget, fordi “stille piger” anses som den behagelige norm i klasseværelset.

Medier

Simon Pasternak svarer igen

Jeg havde helt overset en hidsig debat om, igen-igen, “identitetsbingo”, som Weekend-Avisen så nedladende kalder det. Disputten handler bl.a. om digteren Haidar Ansari, hvis bog Gyldendal lige har udgivet, hvor WA angiveligt mener, at en kriminel slet ikke skal have taletid. OMG! Er det ikke den samme avis, der sammen med bannerføreren JP agiterer mest hysterisk for ytringsfrihed? Nå men, jeg synes Pasternak, der er forlagschef på Gyldendal, svarer fornuftigt og afbalanceret igen i POV.international.

Om os

Togrejser i Europa

Lonely Planet har udgivet en ny bog om togrejser i Europa. Her fortæller The Guardian om nogle af de mest spektakulære. Jeg planlægger selv en tur til Wien med nattog – jeg glæder mig allerede!

(Dårlige) vaner

Jeg har læst og lyttet ret meget til psykologer, der ved noget om, hvordan man arbejder med sine vaner. Det gælder både indarbejdelse af nye gode vaner og udfasning af dårlige. Og når jeg selv skal sige det, så går det s’gu meget godt. Der er dog altid flere vaner, der kan tåle et eftersyn…

Men, alt, hvad jeg er stødt på om vaner, har været på engelsk og næsten altid fra amerikanske psykologer. Jeg kan ikke påstå, at jeg har søgt aktivt efter noget på dansk, men det er ikke danset forbi min næse som de andre.

Her er så en dansk podcast om vaner med “internetpsykologen” Anders Colding-Jørgensen. Har du brug for at forstå dine vaner bedre eller arbejde med dem, så lyt til ham. Du finder det hele på Vaneinstituttet, som han er selvudnævnt rektor for.

Den hemmelige ingrediens

Buzzfeed har en sjov liste over læsernes favorit-ingrediens, som de bruger til at gøre hverdagsmaden lidt mere spændende. Mere end noget andet viser listen, hvor afhængige amerikanere er af diverse halvfabrikata, når de laver mad. Men der er stadig nogle gode tips, hvoraf jeg selv bruger en hel del. Det gør mange af jer sikkert også: 4. Fish sauce – den kan mange ting i en snæver vending! 5. Ansjoser – som der står, tilføjer dejlig umami til fx en dødsyg tomatsovs. 7. Kanel – jeg bruger meget, og på råd fra min krydderipusher, køber jeg den hel og maler den, når jeg skal bruge den. Så smager det virkelig af noget! 10. Røget paprika – et af de krydderier på min hylde med den højeste omsætning. Jeg bruger det bl.a. til den olie-salt-peber-blanding, jeg vender kartoffelbåde og rodfrugter i, inden jeg smider dem i ovnen. 14. Parmesanskorper – smid sådan en skorpe i tomatsaucen eller -suppen og tag den op igen, inden du serverer. 22. Revet citronskal – det løfter mangen en ret/kage. 26. Ingredienser i chili sin/con carne – chokolade eller kakao, kanel, kaffe. 35. Sumac – et krydderi jeg købte i en mellemøstlig restaurant/butik i London, og som jeg ofte bruger, når jeg står og smager på noget, der mangler “a little something”. 

Pjat

Weird facts

Artikel i New York Times fortæller om en Instagram-side, jeg straks måtte følge: @depthsofWikipedia, der henleder opmærksomheden på de mest underlige sider på leksikonnet. Jeg er allerede helt solgt!

Kat/støvsuger

Vores kat Yoda (må han sove dejligt i solskinnet, deroppe i kattehimlen) gad slet ikke køre på vores robotstøvsuger. Han nøjedes med at iagttage den med ophøjet ligegyldighed.

Share

Teknologisk skønhed

En af nøglepersonerne bag det succesrige Apollo-program var software-ingeniøren Margaret Hamilton. Google har skabt en hyldest til hende i Mojave-ørkenen, der nok ville glæde hende, hvis hun kunne se den. Det er så smukt. Se videoen herunder og læs om projektet her. Tak til Kristjan Wager for at pege på den.

 Samfund/miljø/politik

Go Greta & Go Olga!

Greta slår tilbage mod de højreorienterede toppolitikere, der tager tid ud af deres travle kalendere til at skrive op-ed’s, Facebook-opslag og tweets om den “latterlige, syge teenagepige”. I forhold til hvor lidt vægt de angiveligt tillægger hendes ord, er det alligevel utroligt, hvor mange kræfter de bruger på at nedgøre hende.

Olga er et nyt navn på den internationale scene, men hun er måske på vej til at blive Ruslands Greta. I hvert fald satte hun sig og læste højt af Ruslands forfatning for politiet, der (ulovligt) arresterede demonstranterne i Moskva i sidste uge.

Sig mig lige engang: Er det teenagepiger, de skal redde verden? Måske vi andre lige sku’ ta’ os lidt sammen!

Why the zombie walks

Forfatteren og aktivisten George Monbiot har en ny bog på vej. Den handler om det halvhemmelige økonomiske system, der overtog Vesten i begyndelsen af 80’erne og egentlig faldt med et brag i 2008 – Neoliberalismen. Men som Monbiot skriver: This is why the zombie walks – fordi venstrefløjen ikke har været i stand til at komme op med et alternativ, der samtidig forholder sig til klimakrisen. 

Krigene på nettet

Mange af nettets mest ulidelige og hadefulde diskussioner starter i Nørdland, der ikke ligner det Nørdland, vi kendte i 80’erne og 90’erne. Læs eller lyt til en interessant artikel fra Zetland om had i Nørdland.

Barnet væk fra ipad’en

Som det efterhånden er veldokumenteret, kan det ikke påvises, at det er farligt for børn at bruge meget tid på nettet. Til gengæld kan det godt påvises, at det er sundt at komme ud i den friske luft og bevæge sig – ikke kun for kroppen, men også for hjernen. Og da de to ting ikke kan foregå samtidig, så var det jo noget, man kunne foreslå børnene – eller endda gøre sammen med dem!

Giftes med en soldat

Jeg får dem jævnligt, og det gør andre modne kvinder, jeg kender, også. Venneanmodninger fra højt dekorerede officerer i det amerikanske militær. Der er næppe mange skandinaviske kvinder, der falder for den slags. Men det er noget andet i USA.

Det er nemt at grine af de her kvinder, for hvordan kan de dog lade sig narre på den måde. Men hvis man både savner basal viden om internettets funktion og tørster efter kærlighed og omsorg, så falder man måske let i fælden. Og amerikaneres forhold til deres soldater forstår vi slet ikke.

Og bør vi presse på for at lægge et større ansvar på Facebook? Ja, selvfølgelig. Susanne Sayers, som delte denne historie på Facebook, citerer en tidligere forbrugerombudsmand for følgende: Lovene bør beskytte de svage. De stærke skal nok klare sig. Hvilket jo er så sandt, så sandt.

Kina og Rusland

Kina og Rusland er de nye internationale kærester. Men hvordan er magtforholdet egentlig mellem dem? En artikel i The Economist og en i Zetland er ikke helt enige. Men man forstår mere om de to landes relation efter at have læst og lyttet.

Indvandreres kulturforbrug

Holder man sig til de traditionelle medier, kan man let få den forståelse, at indvandrerne er helt anderledes end “os danskere”. Men faktisk er de der brune menneskers kulturforbrug næsten ikke til at skelne fra hvide menneskers. Og hvad er nu det for noget???!!! Her er noget statistik til at dæmpe fordommene. Og Gud forbyde at #dkmedier skulle komme til at beskæftige sig for meget med den.

Nu vi er ved indvandrere og flygtninge

Jurist og ny direktør i Dansk Flygtningehjælps Ungdom, Natasha Al-Hariri, fortæller (på Facebook) om, da hun og hendes familie kom til Danmark fra Libanon for 30 år siden. Jeg fik noget i øjet, da jeg nåede til det om hendes følelser over for hendes mor og far. Det gør du måske også.

Cui bono?

Hvem har (økonomisk) fordel af det her? Et sundt spørgsmål at stille sig selv ved enhver given lejlighed – det gælder både det små og det store. Jeg er nok ikke helt så paranoid som Caitlin her, men hun har ret – det spørgsmål bør vi altid stille os selv.

Viden

At huske og at glemme

Utroligt spændende artikel fra Nature om, hvordan man først nu er ved at finde ud af, at det at kunne glemme er lige så vigtigt som at kunne huske.

Plastikflasker

De kan med god samvittighed genbruges et par gange, skriver Videnskab.dk. Jo mere omhyggelig renholdning, jo flere gange genbrug. Men sæt dem ikke i opvaskemaskinen. Det smarteste er at skaffe en vandflaske beregnet til genbrug, som også kan gå i opvaskemaskinen.

Om os

A brush with death

En beretning om at blive bidt af en klapperslange midt ude i Yosemite, inkl. masser af viden om slangegift og modgift og biologi – og en hel del uhygge.

Selvmord

Den irske komiker Aisling Bea’s far begik selvmord, da hun var 3 år. Hun beskriver her, hvordan hun til sidst har fundet ud af at leve med det.

I essayet skriver hun bl.a.disse smukke ord: My father’s death has given me a lot. It has given me a lifelong love of women, of their grittiness and hardness – traits that we are not supposed to value as feminine. It has also given me a love of men, of their vulnerability and tenderness – traits that we do not foster as masculine or allow ourselves to associate with masculinity.

Kunst og kultur

Hazel Scott

Den kvindelige jazz-superstjerne, ingen i nutiden har hørt om – Hazel Scott. Læs den utrolige historie om hendes storhed og fald. Spoiler: McCarthyism stod for hendes fald.

Yao

Jeg har set den fransk-senegalesiske film Yao, der har Omar Sy (De Udødelige) i hovedrollen. En film uden vold. Og det var uden vold.

Share