1853

Hvis du skal til at protestere og sige, at Van Gogh ikke malede vasen med iris i 1853, så har du helt ret. Det var først i 1890. Men en begivenhed, der fandt sted i 1853, var forudsætningen for de blomster – eller rettere måden at male dem på.

1853 var året, hvor Japans 214 års isolation blev brudt, og så snart vesterlændinge fik adgang til landet og hjembragte kunst og kunsthåndværk, ændrede europæisk kunst sig radikalt for aldrig igen at se sig tilbage.

Jeg er ret optaget af Japan, og efter at jeg læste Haren med de ravgyldne øjne, har jeg været interesseret i, hvordan japansk kunst og den måde japanske kunstnere og kunsthåndværkere arbejdede på, fuldstændig ændrede kunst og kunsthåndværk i Europa – dog først og fremmest i Frankrig. Det har faktisk et navn: Japonisme.

Men det trængte ind overalt, også her i Norden, hvilket Designmuseum Danmark viste ved en udstilling i 2016, som jeg så to gange, fordi jeg var så begejstret for den. Jeg var såmænd også på Vejen Kunstmuseum og se en udstilling om japanske træsnit, og hvordan de har inspireret illustratorer.

Dette longread fra New York Times fortæller hele den spændende historie med mange fine illustrationer.

Samfund/miljø/politik

Solenergi i Danmark – et gedemarked

Her er en rigtigt god artikel fra Zetland om, hvorfor solpaneler står på marker og ikke på industribygningers flade tage. Samtidig får vi en forklaring på en masse ting, som man sådan går og undrer sig over, når det gælder dansk energipolitik.

Børnene i Syrien

Zetland har talt med de folk, der vil få ansvaret for at afradikalisere børnene, hvis de skulle komme hjem. Se det er en konstruktiv vinkel – lavpraktisk måske, men vigtig. For det er jo sådan, at alle fagfolk, fra politi og efterretningstjeneste til “godhjertede socialarbejdere”, er enige om, at det er bedst for alle, at de her børn og deres mødre kommer hjem frem for at blive sluppet løs i Mellemøsten med et glødende had til Danmark.

Mærsk og coronakrisen

En journalist på Zetland har udnyttet personlige forbindelser til at få nogle topfolk i Mærsk i tale og få dem til at fortælle, hvordan de har håndteret corona-krisen. Det er sgu ret interessant at høre om, hvordan man vender sådan en supertanker.

Og det var så hattrick til Zetland i denne uges serendipitet. Men der har været mange gode artikler i ugens løb og så er det jo dejligt, at serendipitets læsere kan få glæde af dem.

The Queen’s Gambit IRL

En indsat i et amerikansk fængsel fortæller, hvordan han og en medfange spiller skak inden i deres hoveder, efter at alle former for spil er blevet forbudt i fængslet pga Covid. Ret fascinerende! Tak til Gabz for at pege på den.

Venstreorienterede mænd og #metoo

I mit eget Facebook feed er det meget tydeligt. Mænd fra forskellige positioner på venstrefløjen på min egen alder og såmænd også nogle, der er en del yngre, synes præcis som hele højrefløjen, at “metoo er gået for vidt”. Det er enormt skuffende! Her er en artikel om AOC (Alexandria Ocasio-Cortez) og de angreb, hun udsættes for fra “sine egne”.

Viden

Allergi og klima

Klimaforandringerne har gjort pollensæsonen både længere og mere intens. Endnu en grund til at tage dem alvorligt. Læs hos videnskab.dk. Jeg har lige genlæst en af Greta Thunbergs taler, der er optrykt i en bog, jeg er i gang med. Hun har jo ret! Hvorfor, hvorfor, hvorfor er vi ikke lige så fokuserede på at løse klimakrisen, som vi er på at løse coronakrisen? Aber dabei: Man forestiller sig alle de mennesker med potter og pander på gaden og alle de lederskribenter på Berlingske m.fl., der vil klage over deres tab af personlig frihed, fordi der er trængselsafgifter eller noget lignende. Så ved man godt, hvorfor politikerne tøver.

Om os

Fem tips til klimavenlig rengøring

Samvirke har nogle udmærkede bud. Jeg vil gerne tilføje det rengøringsmiddel, jeg bruger allermest. Citroneddike: Jeg har et glas stående i køleskabet med eddike. I det anbringer jeg citronskaller, der ellers skulle i kompostspanden. Når det har stået tilpas længe, dufter eddiken mere af citron end af eddike. Så hælder jeg det på en sprayflaske sammen med lidt opvaskemiddel og noget vand. Pssst pssst, godt og billigt rengøringsmiddel til alt muligt.

Parterapi

Intet lå mig faktisk fjernere end at se nogle amerikanske reality-programmer på DR med par i terapi. Dels er det jo ikke lige så aktuelt for mig personligt, dels er jeg ikke nogen stor fan af reality tv. Men, så læste jeg Lone Nicolaisens anmeldelse af programmet i Information. Jeg linker ikke, for det er bag paywall, men du kan høre hende fortælle om det i den seneste udgave af avisens ret fremragende ugentlige podcast Radio Information.

Jeg så fem episoder ud i en køre, fordi det er så godt! Terapeuten er ganske fantastisk – som Lone Nicolaisen også siger, hvordan kan hun dog holde masken i forhold til nogle af de fuldstændig outlandish ting, nogle af deltagerne siger! Men hun får stille og roligt boret sig ind til kernen, og det er voldsomt fascinerende og ret rørende.

Klippet her er fra YouTube, da jeg ikke kan sætte DR-klip ind her.

Medier

Et lillebitte medie med stor gennemslagskraft

OLFI tør, hvor mange andre tier (måske fordi Kronprinsen er involveret, i hvert fald indirekte). Læs en vild historie. OLFI er kælenavn for korvetten Olfert Fischer, som vist ikke behøver nærmere introduktion. Det er: “Et uafhængigt netmedie om dansk forsvars- og sikkerhedspolitik” drevet af journalist og tidligere reserveofficer Peter Ernstved Rasmussen.

Superbowl

Jeg så den ikke. Jeg fatter ikke amerikansk fodbold. Mænd løber rundt efter en mærkeligt formet bold, mens de ligner noget fra en sci-fi film. Og så får de hjerneskader, mens de gør det. Og kampene varer ca. 1000 år – fordi reklamer. De reklamer plejer folk at tale meget om bagefter, således også i år (altså, i amerikanske medier). Jeg synes personligt, der var meget lidt at snakke om i år, men se selv, hvad du synes, her er de alle sammen.

Kunst og kultur

Ugens bog

– kunne jeg ikke lide. Den er af den finsk/svenske forfatter Monika Fagerholm og hedder Hvem slog Bambi ihjel? God titel (tak til Sex Pistols), men irriterende bog. Læs min anmeldelse her.

Litterær luksus

Københavns kommunes biblioteker har adskillige nyhedsbreve, et af dem er Litterær Luksus, som er det, jeg abonnerer på. Jeg tror faktisk, at jeg har anbefalet det før. Det kan i øvrigt være god læsning for dig, der brokker dig forarget over, at “hjemsendte bibliotekarer bare holder ferie for andre menneskers penge”.

Bygninger, vi aldrig kommer til at se

En sjov lille artikel om bygninger, der blev revet ned, inden vi nåede at se dem. Da jeg så The Queen (tv-serien) tænkte jeg, at jeg godt ville vide, hvordan de havde lavet sekvensen, hvor dronningen besøger Chrystal Palace. Man kan muligvis google det, men det har jeg altså ikke gjort.

Share

Første verdenskrig og menneskerettigheder

I denne uge har der været mange historier og features med fokus på 100-året for 1. verdenskrigs afslutning. Jeg er dybt fascineret af den og af det, der gik forud, fordi den krig var langt mere kompleks end 2. verdenskrig og i øvrigt dens forudsætning. Det bedste, jeg har læst i ugen, var lektor fra KU Adam Paulsens kronik i Politiken om, hvordan 1. verdenskrig og dens ulykkelige afslutning med Versailles-traktaten ligger bag mange af de konflikter, vi stadig ser i verden i dag. (paywall)

I samme ånd er denne aldrig før offentliggjorte billedserie fra New York Times fra “Armistice Day“.

Og nu vi taler om krig: Den seneste uge har vi hørt om en opblussen i den palæstinensisk/israelske konflikt. Og hvis vi har lagt øret til jorden, har vi også hørt, hvordan mange medier har skrevet, at det var palæstinenserne, der brød våbenhvilen, selvom det faktisk ikke var sandt. Videoen herunder demonstrerer med isnende tydelighed, hvordan man opnår den grad af indflydelse på “uafhængige” medier.

Samfund/miljø/politik

Menneskeretsdomstolen

Vi hører for tiden flere og flere politikere tale om et opgør med Menneskeretsdomstolensom bare trækker alt muligt ned over hovedet på nationalstaterne”. Læs eller lyt til Zetlands meget interessante gennemgang af, hvad der egentlig er sket i Menneskeretsdomstolen den seneste tid. Det var nyt for mig – og meget interessant.

Palmeolie

Island lavede en Julefilm – en reklamefilm om de miljømæssige konsekvenser af vores (over)forbrug af palmeolie. Den er blevet fjernet fra TV af, ehm, ikke helt gennemskuelige grunde. Se den fine lille film og læs hos The Guardian om de mudrede og – igen igen – militært-isenkram-motiverede grunde til, at filmen ikke bliver vist. 

Borgerløn

Medium har samlet en håndfuld vægtige artikler om borgerløn eller UBP (universal basic pay). Jeg fik kun læst de tre første, inden Mediums paywall røg for. Den tredje, den der hedder Why we should Value Invisible Labor, var den, der kom bedst rundt om emnet, synes jeg.

Not all dead white men

Zuckerbergs (ja, ham) søster er klassicist og har dykket ned i, hvorfor Ækle Mænd på Internettet dyrker de gamle grækere, og hvordan de gør det. Hun får da lige nævnt Jordan Peterson i forbifarten. Artiklen er fra Guardian.

First World problem

Engangskrus til take-away kaffe er et omsiggribende miljøproblem. Artiklen fra The Outline gør det klart, at hver enkelt af os må finde en løsning, der duer for os, men også at kaffepusherne kunne nudge os mere og selv gøre en større indsats. Men de kan godt lide deres brandede krus…

Parthenon af forbudte bøger

Artist Uses 100,000 Banned Books To Build A Full-Size Parthenon At Historic Nazi Book Burning Site

Teknologi

Hvad siger du, når din arbejdsgiver foreslår *frivillig* implantering af microchip af “sikkerhedsgrunde” og for at gøre dit liv nemmere, så du ikke skal bruge magnetkort til at tjekke ind længere og kan åbne låste døre ved at holde din hånd op foran den? Mon ikke, det smarteste er at sige nej? Artiklen er fra Guardian.

Viden

Placebo

New York Times rapporterer om den nyeste forskning i placebo. Det er VILDT spændende! Der er simpelthen et – eller måske flere – gener involveret!

Designerbabyer

Hvor er det lige, vi trækker grænsen? Hvilke sygdomme må vi teste for (og frasortere æg pga), og hvilke ikke? Artiklen fra Medium slår dog fast, at i USA er der allerede skabt et A og et B-hold, hvad angår test af æg og fostre, for det er kun de temmelig velhavende, der overhovedet har råd til in vitro fertilitetsbehandling, udtagning af æg og tests.

Opbevare solenergi?

Måske har forskerne fundet Columbus-ægget? Læs hos Sciencealert.

Ny måde at lære matematik på?

Videnskab.dk beskriver forsøg i Jylland med ny indlæringsmetode i matematik, hentet i Singapore og baseret udelukkende på didaktisk og pædagogisk forskning og ikke det mindste på synsning. Det lyder godt nok spændende!

Forknølet

Bliver man forkølet af at være kold? Her er det ikke entydige svar fra Videnskab.dk, men læs det alligevel! Har du ikke tid, er her forskernes opsummering af de gode råd:

Hvis du vil undgå forkølelse, er det en god idé at holde dig varm og vaske dine hænder, når du har været på afslappet besøg hos de rigtigt gode venner for at spise et sundt måltid mad, som giver dig energi til at løbe hjem, hvor du bliver så træt, at du sover som en engel om natten.

Samme dag kommer der så promomail fra MATAS med anbefaling af alt det halløjsa, man kan indtage for at “forebygge” forkølelser. HA!

Om os

Sorg

Den fineste lille video om hvordan man bedst hjælper et andet menneske i sorg eller krise. Jeg har noteret flere ting bag mit øre, som jeg ellers har sagt til andre, men hvor jeg fremover vil bide mig selv i tungen. Tak for den, public service.

First world problem 2

Jubii, flere start-ups fokuserer på lommer i kvindetøj. Ja tak, siger jeg bare. Det er Fast Company, der har historien.

Dumme paywall

Medietrends bringer et interview med en af Twitters stiftere, og det handler om, hvordan abonnementsmodellen, måske i kombination med mikrobetaling er helt uundgåelig. Eller – det mener han.

Facttjekker

Hvad gør du, når du støder på en historie, der bare er så langt ude, at du ikke kan tro, den er sand? Eller, mere vigtigt, når du møder en historie, der bare bekræfter alt det, du synes i forvejen, på den mest perfekte måde? Jeg prøver at holde mig skarp og tjekke hver eneste gang – i hvert fald inden jeg deler. Det bedste sted efter min mening er Snopes.com.

Kunst og kultur

Forfatterskolen

Med mindre man har levet under en sten, kan man ikke undgå at have hørt om balladen på Forfatterskolen. Jeg synes, det lyder så helt igennem rædselsfuldt, at jeg er ganske lykkelig for, at jeg ikke har gået sådan et sted. Det havde jeg ikke magtet. Læs en af elevernes ganske rystende beretning i Weekend-Avisen. (IKKE paywall).

Set og læst

Jeg fik genlæst (lyttet) The Handmaid’s Tale, der lå meget tættere på TV-serien, end jeg huskede. Og set to rigtigt gode dokumentarer om nogle vilde, egomaniske men fantastiske kunstnere.

Infinity om Yayoi Kusama i Grand (den går mindst en uge mere)

Fra vores besøg i Japan i 2015. Kunstens Ø, Naoshima.

og Sex, Fetich og Nøgenhed på DRK om Robert Mapplethorpe. Jeg er en gammel snerpe, der har det svært med Mapplethorpes pornografiske værker. Men jeg elsker simpelthen hans øvrige billeder – og filmen tegner, ligesom Patti Smiths bog om ham, et fantastisk billede af kunstnernes New York City way back when.

***

Falder du over en spændende artikel, du vil dele, så send den til mig i ugens løb.

Share