Oh, pelargonier!

Jeg elsker min pelargonie og dens “børn”, og nu, hvor jeg har fået altan, skal jeg have flere. Jeg var sidste år på en Tour de Sydsjælland, hvor jeg bl.a. besøgte slottet Gisselfeld. På Gisselfeld er der et smukt orangeri, og de har specialiseret sig i duftpelargonier. Så jeg planlægger en udflugt derned i maj, hvor jeg så kan slå to fluer og samtidig nyde de flotte rhododendroner i slotshaven.

At jeg lige kom på pelargonie-tanker i denne uge skyldes en artikel i Financial Times, som Marie Carsten Pedersen fra Zetland har anbefalet, der handler om, jo jo, du har gættet det: Glæden ved den ret banale og ikke særlig fancy potteplante pelargonien.

Samfund/miljø/politik

Trusler virker

Der er efterhånden en del emner, der er blevet så sprængfarlige, at mange holder sig helt fra at udtale sig om dem. Det er simpelthen så trist, men er ikke et problem for samfundsoplysningen. Hvad der til gengæld er et problem for samfundsoplysningen er, at forskere bliver udsat for grove trusler, hvis de udtaler sig i medierne om deres forskningsfelt, og dette tilfældigvis dækker Corona, vacciner, modermælk (!), flygtninge, indvandrere, religion eller *noget med køn*. Vi har brug for, at medier kan kontakte forskere og få ting forklaret, men ifølge artiklen her i Forskerforum, er der allerede forskere, der er stået af.

Fru Assad

Måske læser jeg bare de forkerte danske medier (fortæl mig, hvis du har læst om Assad-familien i et dansk medie), men jeg havde aldrig før hørt om Asma Assad, før jeg læste denne artikel (longread i The Economist (sign-up giver tre gratis artikler om måneden)). En særdeles interessant, skræmmende og magtfuld dame, der måske har ambitioner om selv at blive præsident, hvis hun kan skubbe Bashar Assads bror til side.

Adoption

Her er et longread fra Wired om adoption i USA. Heldigvis udsættes danske børn og adoptanter ikke for så arbitrære og forfærdelige vilkår (markedsmekanismer, jo, som i USA selvfølgelig også gælder for *handel* med børn), men der er dog mange ting i artiklen, der maner til eftertanke også her i Danmark. Et lyspunkt for amerikanerne er Bidens nye lov om børnepenge, der vil løfte millioner af børn ud af fattigdom og derfor formentlig mindske antallet af mødre, der føler, de er nødt til at bortadoptere deres baby.

Efter min mening er adoption endnu et af de emner, hvor man simpelthen ikke kan tale om enten/eller. Der er forældreløse børn og børn, hvis forældre er så gennemført uegnede til forældrerollen, at en bortadoption klart vil være til barnets bedste. Samtidig er der helt klart nogle meget ubehagelige efterklange af kolonitiden i mange adoptioner fra såkaldte tredjeverdenslande. At være fattig gør altså ikke en familie uegnet til at være forældre!

Kunst og kolonialisme

Her er en artikel fra BBC om en ca. 400 år gammel bronze-statuette fra Benin, der er dukket frem fra en bankboks. Historien om den fortæller en masse om de “blurred lines”, der ofte er, når det drejer sig om kunstskatte og kulturarv fra de tidligere kolonier. Jeg bragte også link til sådan en artikel i sidste uge, fordi emnet optager mig. Krydsfeltet mellem kunst/historie/politik er unægteligt spændende!

Tysk

Jeg har tidligere nævnt David Barnwells nyhedsbrev fra Tyskland, Fein. I forvejen ærgrer jeg mig jævnligt over, at mit tysk ikke rækker længere, end det gør, men når jeg læser Fein, ærgrer jeg mig endnu mere pga alle de spændende links, jeg ikke kan følge. I denne udgave fortæller han, at tysk næsten er forsvundet på danske gymnasier. Det er sørgeligt, for tysk kultur er meget rig, både den fortidige og den nutidige. Det ville være godt at fokusere på det, i stedet for på elendig mad, og at staklerne opererer med tre køn.

Viden

Epigenetik

– er et begreb, der egentlig signalerer, at diskussionen om Nature vs Nurture bør køres endegyldigt i garagen. For det er begge dele. Læs om epigenetik (de ting, der sker uden for selve generne) hos Forskerzonen.

Teknologi

Firefox vs Chrome

Hvem vinder en sammenligning foretaget af Mashable? Det gør Firefox, men snævert. Det vigtigste (for mig) er dog, at Firefox vinder, når det gælder sikkerhed.

Bitcoin og miljøet

De fleste har vel efterhånden hørt om, hvor enormt meget CO2 Bitcoin-mining udløser? Her er en artikel fra NYT, der kigger nærmere på problemet og på mulige løsninger. For at føje til din bitcoin-CO2-depression er her endnu en historie. Tak for den til Gabz.

Medier

Poul Madsens afgang

Den del af historien her (i K-Forum), som handler om Danske Bank/massageannoncer/hvidvaskning var fuldstændig gået hen over mit hoved. Så er du godt bekendt med den historie, behøver du måske ikke læse med. Historien om at han vil bruge mere tid på familien, køber jeg altså ikke. Den er simpelthen for slidt, og han har været mediechef alt for længe. Jeg er med på, at han i en sen alder er blevet far igen, men altså… Og hvad sker der forresten for den helgenkåring, han udsættes for på tværs af medier. Fortjener han den?

Om os

Familiefotografier

Efter jordskælvet/tsunamien i Japan mistede tusindvis af mennesker alt. Ofte også deres nærmeste. Læs denne gribende fortælling (BBC) om mennesker med fotoekspertise, der kom fra hele verden for at hjælpe med at redde tusinder af fotos, fundet i ruinerne, men næsten ødelagt af saltvand – og det kæmpe projekt med at forene fotografierne med deres ejere. Via Ronnie.

Hesteterapi

En ikke så lidt rørende billedfortælling om en hest, der trøster terminale patienter på et hospital i Frankrig. Fra The Guardian. Og tak til Anja for at sende mig linket.

Pjat

Gode, gamle Venn

Et retweet bragte denne perle ind i mit Twitter-feed forleden.

Kunst og kultur

Ny kunstner (for mig)

Jeg skal forbi Clausens Kunsthandel i Studiestræde i næste uge, har jeg lovet mig selv. Egentlig klikkede jeg på linket, fordi jeg godt kan lide Kirstine Roepstorff, som jeg første gang bemærkede på Charlottenborg for en del år siden. Men så faldt jeg faktisk helt for den kunstner, hun udstiller sammen med, Catherine Poher. Billederne har sådan en altmodish kvalitet, som jeg ikke kan stå for.

Ugens bog

Den var lige ved at blive Årets bog, fordi jeg var så utroligt lang tid om at læse den. Desværre ikke fordi det var den bedste bog. Den hedder Connectedness med undertitlen An Incomplete Encyclopedia of the Anthropocene, og den er redigeret af arkitekt, PhD, Marianne Krogh, som jeg beundrer meget. Men jeg synes ikke, den gør det, den er sat i verden for at gøre. Læs min anmeldelse på Goodreads.

Share

Tavshedens labyrint


Så har jeg igen været inde og se en tysk film. Den her var lysår bedre end den sidste! Den foregår under det tyske Wirtschaftswunder sidst i 50’erne, og ingen, INGEN, gider høre mere om krigen. Men en ung jurist hører tilfældigt om en nazist fra Auschwitz, der nu underviser børn i den lokale skole, og det tænder ham. Vi følger derefter hans kamp mod ligegyldighed, uvidenhed og decideret, indædt modstand. Graden af uvidenhed og jeg-holder-mig-for-ørerne-og-skriger-hvis-du-nævner-det-igen-attitude er meget chokerende for en dansker, der er vokset op med så meget 2. Verdenskrig og Auschwitz i skolen, at vi næsten fik en overdosis.

Filmen bygger selvsagt på de virkelige begivenheder, der ledte frem til det store retsopgør og deraf følgende selverkendelse, hvor 17 ansvarlige blev dømt efter afhøring af 211 overlevende fra lejren.

Det centrale aspekt i filmen er naturligvis, om *alle* var onde eller det kun var nogle få, der beordrede alle de andre til ondskab? Den unge jurist bliver hurtigt besat af Josef Mengele, på hvis skuldre han mageligt lægger al skyld. Men det går jo ikke, hvilket han langsomt og smertefuldt erkender. Den transition er flot og effektivt beskrevet i filmen og vækker virkelig til eftertanke.

Som en bonus spiller alle, også dem i mindre biroller, virkelig fremragende, og der har været en meget dygtig scenograf ind over, for der er også blevet plads til fantastisk flotte billeder og elegant brug af farver.

Share

Volker Kutscher: Sagen Vaterland

Jeg var et stykke tid om at blive grebet af denne mellemkrigskrimi, men så skete det også. Plottet er udmærket, men det er ikke det, der gør denne bog så læseværdig. Det er derimod det miljø, den foregår i. Nemlig blandt almindelige tyskere i Berlin (og andre steder, hvortil sagen fører vor helt, Gereon Rath) i 30’ernes betændte politiske klima. Det er et fantastisk greb at bruge en krimi til at tegne et billede af levevilkårene på den tid. Vi hører om, hvordan grebet hele tiden strammes, og hvordan de gode kriminalbetjente, jurister, skolelærere og andet godtfolk hele tiden regner med at lige om lidt, så holder mareridtet op, og hverdagen vender tilbage. Men det er som “backdrop” til fortællingen, ikke fortællingen i sig selv.

For alle, der kan lide historiske romaner og krimier er denne nærmest et must – der er oven i købet flere af dem, læser jeg mig til. Bogen er okay oversat, selvom jeg ind imellem tænkte, at den nok er skrevet på et mere interessant tysk end det lidt flade danske, den er oversat til. Oversætteren er NAVNLØS, hvilket jeg nærmest finder skandaløst – for selvom jeg er uimponeret, så synes jeg alligevel, at det er bedre end de par bøger, jeg har læst på det seneste, der var oversat fra engelsk. Korrektur var der åbenbart ikke tid til.

Share