Spring til indhold

02022020

Den er bare flot, sådan en palindrom-dato. Den næste er (ifølge Wikipedia, jeg er ikke selv verdensmester i tal) 21122112, og det er der jo lidt tid til…

Samfund/miljø/politik

Ny medicin

Vi hører hele tiden, at de frie markedsmekanismer er strengt nødvendige, for at samfundet skal udvikle sig. Det gælder fx også for medicinalselskaber, der skal udvikle ny medicin. Men det samme marked er en kæmpe hæmsko for udvikling af “smal” medicin, medicin til befolkningsgrupper uden midler (fx malariamedicin) eller medicin, der kun er nødvendig i en kort periode. Denne artikel fortæller, hvorfor det går så langsomt med udviklingen af ny antibakteriel medicin. Hvis det bare var, fordi det er svært!

Olof Palme-prisen

John le Carré har fået Olof Palme-prisen for sit forfatterskab. Her er hans takketale, der er lige så læseværdig som hans bøger. “I’m not just a remainer. I’m a European through and through, and the rats have taken over the ship,” siger han blandt andet, samtidig med at han gennemgår Palmes liv i parallel til hans eget liv og hans berømte spion George Smileys liv. Via Susanne Sayers.

En “freds”plan

Det er nærmest lidt pinligt, at så mange medier har accepteret Det Hvide Hus’ retorik og kalder det en fredsplan. For det er det jo ikke. Vanity Fair har en skarp og indsigtsfuld gennemgang af Jared Kushners fine plan og hans forhold til palæstinensere. Via Gabz.

Ugens Jarlov

Læs Lars Seiers glødende forsvar for Steen Nørskov. Det, at vi “falder over Søren Espersen”, kære Rasmus, skyldes, at han vil indføre berufsverbot, det handler slet ikke om, hvorvidt Nørskovs interview var okay eller ej. Sjovt nok stiller Rasmus sig slet ikke tvivlende over for ideen med at invitere en dømt voldsmand og glødende racist i studiet…

En rigtig amerikaner

Og hvad er så det? Et kort over USA, hvor man kan se, hvilket sprog flertallet af indbyggere i en given stat taler ud over engelsk, giver godt nok stof til eftertanke! Via Monica Krogh-Meyer.

Jeff Bezos’ store ur inde i hans bjerg

– ved siden af hans spaceport. Jeg tror måske, jeg synes, at Jeff kunne bruge sine penge bedre! Wired skriver om hans 10.000-års ur og om, hvor overflødigt det er.

Indisk mad

Det, du spiser, forudsiger i overraskende grad, hvad du stemmer på. Altså, herhjemme ved vi jo godt, at frikadeller og stegt flæsk peger mod DF/S, mens vegansk mad peger mod Enhedslisten. Men altså, jeg synes alligevel, det er utroligt, at det er så markant. Artikel i NYT gennemgår ny forskning på området.

Ikke noget om flag

Apropos ting vi virkelig skulle kritisere Kina for – deres behandling af det Uighurske mindretal i Xinjiang. Artiklen er et portræt af en Uighursk familie, der troede, de gjorde det rigtige, men blev straffet alligevel – alene fordi de er Uighurer.

“After Sept. 11, the Chinese government purposely conflated Uighur-rights activists with jihadists, lobbying the Bush administration to designate the little-known East Turkestan Islamic Movement as a terrorist organization, laying the foundation for the state narrative that Uighurs were Muslim extremists. The United States agreed, possibly in exchange for China’s support of the war in Afghanistan. Later, it would be questioned whether the group existed at all.” Et longread fra NYT.

Viden

Grå hår

Jeg behøver ikke længere undre mig over, at jeg gik fra “lidt grå hår og en hvid stribe” til “mange grå hår og mange hvide striber” i en periode af mit liv, der var ret presset. Der er fysiologiske grunde til det. Artikel i Harvard Gazette citerer artikel i Nature.

Ord betyder noget – også små ord

Ny research om sprogets betydning. I dette tilfælde om pronominerne han, hun, ham, hende. “Lægen nåede at se fire patienter, inden hun gik til frokost”. Det lille “hun” kan have kostet dig – uanset om du er mand eller kvinde – ⅓ sekund i læsetid, fordi det ikke var, hvad din hjerne forventede.

Hvilken betydning det så har for vores handlinger og den måde, vi fx bedømmer professionelle kvinder på, ved vi jo ikke rigtigt. Men vi har da lov til at gætte.

Teknologi

Tech-giganterne

Ønsket om at bryde de store tech-selskabers monopoler er stort mange steder, og en af de meget meget få ting, der kan få Demokrater og Republikanere til at mødes i USA. Denne artikel i Wired argumenterer imidlertid for, at “break them up” (Elisabeth Warrens slogan) lyder nemt, men i virkeligheden er fyldt med fælder. Lovgivning, der er over 100 år gammel, og målrettet produktionsselskaber, kan ikke sådan uden videre trækkes ned over hovedet på techselskaber. Men læs selv – det er interessant læsning.

Kunst og kultur

The Cave

Uh, sjældent har jeg set så uafrystelig en film. Her, en uge efter, tænker jeg stadig på scener fra filmen flere gange hver dag. Jeg har prøvet at beskrive mine følelser her.

#februarfilm

Er en leg på Instagram, startet af danske biblioteker ligesom #septemberbog. Jeg synes, det er sjovt – jeg bliver mindet om film at se og gense, og i det hele taget er det sjovt at følge med i, hvad folk har af yndlingsfilm og yndlingsaversioner.

2 tanker om “02022020”

  1. Schmerzen Von Abigail

    Det er flot, når et palindrom rammer, og man mindst venter det.
    Palindromet passerer upåagtet hen, og vender tilbage til mikrofonen igen. Som en krabbe bakker man kravlæns, kravler kraftigere ramt en en slagvinds. Leder efter nogen der vil skændes, skændes med min intelligens.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Share