Forfatteren til bogen The Serendipity Mindset, som jeg har på min læseliste, men altså ikke er nået til endnu, har skrevet en forkortet udgave, som du her får som longread. Han hedder Christian Busch og han er bl.a. underviser på London School of Economics og New York University. Han har også lavet illustrationen ovenfor.
Det handler om at positionere sig sådan, at heldet får lettere ved at finde én. Når man går en tur, handler det bare om at åbne øjnene. Når man er ude blandt andre, handler det om at se folk i øjnene og smile til dem (ja ja, I know, mundbind). Og så gælder det også om at huske de positive ting, der sker for en. Fx den dag, buschaufføren lige ventede et øjeblik, så du nåede at komme med, i stedet for, som vi har for vane, at fokusere på de gange, hvor han smækkede døren i for snuden af dig.
Samfund/miljø/politik
Etniske smerter
Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er stor fan af Morten Sodemann, der fra sin position som hvid overlæge og professor altid taler de svages sag. Det her er et meget rammende citat: “Vi tror alle sammen hver især, at vi er en 0-kultur, mens det er de andre, der har kultur.”
Delhi Crime
Anbefalinger af tv-serier plejer at være længere nede ⬇️ i nyhedsbrevet, men denne indiske serie hører, på trods af, at det er drama baseret på virkelige hændelser, til i afdelingen for alvorligere sager. Sjældent har jeg da set noget så socialrealistisk – og da slet ikke på Netflix. Serien handler om den frygtelige gruppevoldtægt, som vi i Vesten også hørte om, og den følger de politifolk, der har til opgave at fange de seks voldtægtsmænd. De forhold politiet arbejder under!!!!! Man tror ikke sine egne øjne. Der er ikke noget forsøg på at fremstille Indien i et forsonende lys.
Men in Black
Jeg kan forstå, at Politiken har en artikel, der behandler Men in Black grundigt, men jeg kan ikke læse den. Zetland gjorde det for et par dage siden, hvilket vil sige før, MiB afbrændte en Mette Frederiksen-dukke. Husk, at du uden videre kan klikke og læse denne Zetland-artikel, fordi jeg giver dig den. Du skal ikke først give din sjæl til djævelen og registrere dig.
Og så vil jeg godt lige tilføje, at jeg er lidt rystet over, at den politiske afstandtagen til afbrændingen af dukken med dødstruslen på maven ikke har været mere markant. Her er fx Tom Jensen. Altså, hvis jeg væddede, ville jeg vædde på, at der havde været en noget skarpere tone, havde det været brune mennesker, der brændte en Inger Støjberg-dukke af. Måske havde vi endda set en breaking-bjælke eller to.
De-platforming or not
I Technorama-nyhedsbrevet fandt jeg link til en gennemgang af pros & cons ift at fjerne Trump m.fl.’s adgang til sociale platforme hos Axios. Forbilledligt.
En teskefuld klimaoptimisme
Via Intelligencer er her et langt longread (jo, for det er EKSTRA langt) fra New York Magazine, der giver udtryk for en ganske svag klimaoptimisme, samtidig med at den opremser de mange – utroligt mange – klimaproblemer, vi står over for. Artiklen er, på trods af sin længde, ikke svær at læse, og den kommer virkelig rundt om det meste. Sågar et interview med Dan Jørgensen, der overdriver Danmarks klimaduksestatus en hel del.
Eksemplets magt
I Videnskab.dk fortælles om et nyt studie, der viser, at det faktisk batter, når et mindre land eller gruppe af lande indfører miljøreguleringer, selvom det talmæssigt batter meget lidt. Den afsmittende effekt er stor.
Drømmejobbet
Journalisten har talt med en gruppe mennesker, der alle har det, mange af os betragter som “drømmejobbet”. De er skam glade for deres jobs, det er ikke nær det, men de får ikke svaret på alle deres livsdrømme via arbejde. Fx skal man skovle en hel del lort som dyrepasser i zoo…
Viden
Dinosaurens røvhul
Jo jo, det forskes der skam i. “En schweizerkniv af et røvhul” som forskeren begejstret beskriver det. Apropos drømmejob, så må det da være lidt sjovt at rode med fossiler, selvom der, som det også fremgår af artiklen, indgår ret så meget kedelig ventetid i det job også.
Er fagfællebedømmelse virkelig så vigtigt?
Skal videnskabelige studier offentliggøres, inden de har været fagfællebedømt? Et flertal af de forskere, videnskab.dk har talt med, synes det ikke. Det synes jeg heller ikke. Vi skal dælme lære at klappe hesten. Tænk, hvis forskere var som politikere, der ikke vil anerkende, at de tidligere har taget fejl eller været fejlinformeret. Det er en af grundene til, at jeg er fan af Søren Brostrøm. Han siger: jeg tog fejl, og så går han videre derfra. Det bør vi alle gøre.
Om os
Du må godt bande foran ungerne
De tager faktisk ikke skade af det. Til gengæld er det noget skidt at sige grimme ting om andre. Husk det, dig der sidder og slynger om dig med hæsligheder på Facebook. Dine børn ser det. Sarah Cottrell, der har skrevet det lille essay, kalder sig selv for ‘essay hustler’. Ret godt udtryk!
Miniaturer er besnærende
Nogle mennesker har for meget tid. Men det er også nogle af dem, der gør det sjovt at dimse rundt på Internettet. Ham her har bygget en miniatureudgave af sit værelse. Og han er ikke minimalist. (Lad dig ikke distrahere af de irriterende reklamer.)
Spyt ikke på fortovet
Det var en vigtig del af sygdomsbekæmpelse, da man havde opdaget, hvordan tuberkulose smitter, men endnu ikke havde vaccinen klar. Men øhm, løbere og cyklister anno 2021, I behøver vel heller ikke spytte på fortovet, gør I? jeg synes egentlig, det er lidt ulækkert. Del af Københavns Bibliotekers serie om det gamle København.
Hjemmetræning – hot or not?
For mig er der ikke noget valg. Jeg kan simpelthen ikke fordrage fitnesscentre, og det der med at møde op på et bestemt tidspunkt og stå og ligne en klovn sammen med andre klovner, det er heller ikke lige noget for mig. Så med lidt hjælp fra min fysioterapeut og internettet har jeg udvirket en halv times træning til mig selv, som jeg gennemfører hver morgen (ok, næsten hver morgen). Denne her artikel viser fem ting, som man ikke bør gøre. Jeg har heldigvis ingen af de fem på programmet, men jeg har tilføjet en af øvelserne, som de anbefaler i stedet, for den udfyldte lige et hul. Måske kan du også blive inspireret.
Heldags-dal
Den her opskrift bliver nok uaktuel for de fleste af os, når vi igen må komme ud i verden, men med ca. 12 skridt fra arbejdsplads til komfur, kunne jeg nok godt finde på at afprøve denne “black dal”, der skal simre for svag varme en hel dag. I forvejen kan vi godt lide dal her i huset, men den her lyder ekstra yummy. Og her på Nørrebro kan jeg skaffe godt arabisk brød til.
Kunst og kultur
Skattejagt på museet
Nu har jeg set de første tre episoder af Skattejagt på museet på DR. På den ene side er det jo ret sjovt, på den anden side bliver jeg så irriteret over den måde at lave fjernsyn på. Det har længe været et kendt filmtrick at vise, at man er i fortiden ved at gråtone billederne. Det bruges i spillefilm, når instruktøren anser, at vi er for tungnemme til at regne ud, at vi her er i et tilbageblik, og det bruges i tv-serier, når vi skal mindes om noget fra en tidligere episode eller sæson. I de tilfælde giver det jo relativt god mening. Men i et tv-program, der varer under en time, sætter de små bidder ind fra den første halve time i tilfælde af, at vi skulle have glemt det i den anden? Suk. Nå men, jeg ser alligevel frem til sidste afsnit, som er med Knud Romer og Pernille Rosendal. Måske siges der så noget klogt.
Gyldendal
Jeg har læst “Selveste Gyldendal” af Pernille Stensgaard. Det skal du også gøre, hvis du interesserer dig for dansk kulturhistorie.
Kunsttyve
Det er ikke alle kunsttyve, der iklæder sig sort tøj og sniger sig rundt om natten. Nogle af dem gifter sig bare med kunstneren eller hyrer hende som assistent. Hmfff.