Advarsel og opmuntring

Kim Stanley Robinsons sci-fi roman Fremtidsministeriet mestrer det nærmest umulige at være både en spændende og velskrevet roman, en advarsel om, hvad der sker, hvis vi ikke snart tager klimaskeen i den anden hånd OG en opmuntring: for se, hvad der sker, hvis vi gør det! Helt ideel sommerferielæsning – eller lytning. Romanens mange stemmer har fået hver sin fra alle hjørner af kloden i den amerikanske lydbogsudgave. Det fungerer ret fremragende.

Jeg har skrevet mere om den her. Og Rune Lykkeberg har interviewet ham i Information. Det er et fint interview med den sigende titel “Klimakrisen er en gave til alle, der søger mening i tilværelsen”.

Bøger

Senest læste

Albert Camus: Faldet ****

Sværere at læse end Pesten, men endnu mere brutal i dens udforskning af vores moral (eller mangel på samme). Læsningen førte til en virkelig god samtale i bogklubben, hvor vi har besluttet at læse “klassikere”.

Naomi Klein: Doppelganger *****

Fantastisk undersøgelse af fænomenet igennem hele litteratur- og filosofihistorien. Hun er både klog, velinformeret og velskrivende. Bogen er kommet på dansk.

Lisa Ridzén: Tranerne flyver mod syd *****

Helt utrolig smuk og indlevet skildring af en meget gammel mands sidste tid.

Sally Rooney: Intermezzo *****

Ganske simpelthen vidunderlig! Hendes speciale, at følge personernes tanker simultant med det, de siger højt, er helt i top her.

Marcel Proust: Albertine forsvundet, bind 11, På sporet af den tabte tid. ****

Det drøjede lidt at komme igennem den. Det holder hårdt for vores hovedperson at forholde sig til, at Albertine har valgt at forsvinde. 

Charlotte Weitze: Ulvemælk ***

Den var jeg faktisk lidt skuffet over – måske pga. mine høje forventninger, fordi jeg elskede hendes forrige, Rosarium.

Tegnede striber

Hvis du ikke læser Information, kender du ikke tegneseriestriben Byens Lys af Lars Kramhøft. Den er et dagligt lyspunkt i mit liv. Han ved, at man som satiriker skal sparke opad, men han sparer sandelig heller ikke underklassen. Det er ganske skønt! Her en anmeldelse af striberne (med mange eksempler), der netop er udkommet i bogform.

Mænd sku’ læse mere fiktion

Her er et bud på hvorfor. Og det er ikke for at blive mere empatiske. Gavelink til The Atlantic.

Film og tv-serier

For fuld musik

Fransk, skøn feelgood. Endda med musik og musikalitet som tema. Jeg både lo og græd – for sådan er en rigtig feelgood film.I samme liga som De urørlige.

Bird

En fuldstændig forunderlig film om undersiden af den britiske underklasse. Øj, der er mørkt der! Igennem filmen spejder vi efter et lyspunkt, der så – måske – viser sig i form af det forunderlige menneske Bird. Først bliver vi skuffede, men til sidst trænger der måske en lillebitte sprække af lys ind? Smuk film om to fine, men hårdt prøvede og komplekse mennesker, et barn og en ung, der lever i skyggen af skyggen af det britiske samfund. 

Danefæ

Jeg har set de to første episoder af Danefæ, og nu har jeg besluttet at gemme resten til efter sommeren. For jeg synes faktisk, den tegner rigtig godt.

Kunst/Teater/arkitektur

Langelinie “genopstået”

Læs her på Signe Wennebergs hjemmeside en artikel fra hendes ugentlige nyhedsbrev (skriv dig op til det, du gør både klimaet, miljøet og bygningsarven en stor tjeneste) om en nyskabelse på Langelinie, noget som ALLE kan have glæde af. Sjovt nok er det eneste, jeg indtil dette har læst om nyudsmykningen af det såkaldte “Langelinieskur”, brok fra naboerne. Skønt at læse noget om, hvordan tingene egentlig hænger sammen. Og skam få de journalister, der bare ukritisk har videregivet brok fra rige Østerbroborgere.

Det Kongelige Akademi

Hver sommer kan man tage ud til det kongelige akademi fra sidst i juni til engang i august og se alle afgangsprojekterne fra Design- og Arkitekturlinjerne. Jeg gjorde det for nogle år siden, men så glemte jeg det. Men nu har jeg gjort det igen, og det er simpelthen så inspirerende og opløftende. Næsten alle arkitekturprojekterne handlede om genbrug, “upcycling” af bygninger, nye bæredygtige materialer, nænsom restaurering af gamle bygninger. Ih, hvor blev jeg i godt humør!

Historie

Amelia Earhart

Hendes historie bliver verden vist aldrig træt af. Her kan den læses i et uddrag af en bog, bragt i The New Yorker. Den har et knap-så-beundrende blik på Earhart som mange af de andre beretninger.

Jeg kan anbefale en beretning af en helt anden karakter: Multikunstneren Laurie Anderson har lavet et helt album, hvor vi følger Earhart på rejsen rundt om Jorden ved hjælp af de beskeder, hun sendte undervejs. En utroligt smuk og bevægende musikalsk rejse. Albummet findes på Spotify.

Bemærk i øvrigt, at Anderson kommer på Louisiana Literature med en performance. Jeg kunne godt forestille mig, at vi der får en bid af Earhart-albummet.

Svampenes historie

Og en del mere. Fantastisk læsning fra The Marginalian. Med udgangspunkt i Alice i Eventyrland tager Maria Popova os på en rejse ind i svampenes verden. Som altid velskrevet, klogt og smukt.

Mushrooms and Our Search for Meaning

Det følgende citat er fra et læserbrev af Samuel Butler, publiceret i en New Zealandsk avis i 1863: “Our bondage will steal upon us noiselessly and by imperceptible approaches.” Hvordan det skal forstås i forhold til svampe, må du læse artiklen for at finde ud af.

Politik og samfund Danmark

Oprustning

3,5% af bnp skal vi nu bruge på militært isenkram. Jeg orker ikke engang at sammenligne det med den procentdel, der skal bruges på klimaet 😢😱. 

Men hvad med den 1,5%, der skal sikre os på andre måder? Jeg synes, det er utroligt vagt beskrevet. Er der tale om veje, der kan køre kampvogne på? Eller er det ny digital infrastruktur til Forsvaret? Eller vil man mon forsøge at afkoble os fra de amerikanske techløsninger, der i dag bruges på tværs af samfundet? Eller hvad med frigørelsen fra sort energi? Det kunne vel også være en slags sikring af infrastrukturen… Det er dog nok ønsketænkning. 

Jeg er i hvert tilfælde spændt på, hvad det kommer til at handle om. 1,5% lyder jo ikke af så meget, men det er i omegnen af 45.000.000.000 kr. (45 mia.) om året.  Det er en halv gang mere end minkerstatningerne (som dog i det mindste “kun” skal udbetales én gang). Er det så lidt eller meget?

Og når nu kunstig intelligens (KI) skal bruges i store mængder til både det militære isenkram, men så sandelig også til efterretningsformål, hvordan så med den infrastruktur, der skal sikre strøm nok til al den KI? Er det også en del af det? 

Hvem har magten?

Nyeste kortlægning af magteliten er her nu. Zetland har lavet en hel serie, her er første afsnit.

Nu må 17-årige køre bil alene

Argumentet er, at unge ude på landet ikke kan komme omkring uden bil. Og det er jo sandt, for den offentlige transport er blevet voldsomt beskåret i yderområderne over mange år, samtidig med at priserne bare stiger og stiger. Og hvem har egentlig ansvaret for det problem, som nu søges “løst” ved at give kørekort til 17-årige? Mon ikke det er de samme, der har udvidet motorveje og begrænset offentlig transport? Og som har tilladt, at offentlig transport ofte er dyrere end at køre i bil? Hva hva hva? Det handler denne kronik fra Information om.

Næsten samtidig kan man læse historien om en by, der har gjort busserne gratis. Byen er Fredericia og det har kostet sølle otte mio. Et dejligt eksempel til efterfølgelse!

Københavnske huslejer

At gå en “strøgtur” i indre København er efterhånden blevet en helt utroligt deprimerende oplevelse, der næsten ikke er til at skelne fra strøgture i andre europæiske storbyer. De samme kædebutikker og kædecaféer over det hele + alle de tomme lokaler. Hvorfor det er sådan, har vi lige fået et “fint” eksempel på. I Gothersgade har der i 149 år ligget en isenkræmmer, Møller & Mammen. Priserne var ikke lave, til gengæld kunne man købe én skrue og to søm, hvis det var det, man ville. Og der var simpelthen ikke det søm eller den skrue eller krog, de ikke var leveringsdygtige i. Og personalet vidste også, hvad de talte om, og hvor hver eneste vare var i butikken. Ikke noget med at kigge på telefonen og sige “række 142”.

Og hvorfor måtte de så lukke forleden? Det var ikke, som man kunne mistænke, fordi der nu er en kædeisenkræmmer på hvert andet gadehjørne (Silvan, Jem & Fix, Harald Skrald m.fl.). Næh, huslejen er i løbet af få år steget fra 40.000 kr. om måneden til 150.000. Der skal godt nok sælges mange skruer for at betale den! Og som lille selvstændig har man ikke mulighed for at udnytte diverse skattefinter, som de store kæder kan. Det er altså trist – nu kommer der nok en Espresso House eller en Otto i stedet ☹️

I provinsen er billedet af hovedgaderne ofte, men ikke altid, det samme. I mange provinsbyer oplever jeg, at valget står mellem burger, pizza eller Vivaldi, hvis jeg vil have noget at spise – og mange af de andre forretninger er de samme i hver eneste by. Er det også huslejer, eller hvad gør sig gældende her? Skal man virkelig tro på, at bare fordi folk har valgt at bosætte sig uden for metropolerne, har de ingen smag i hverken tøj eller mad? For det tror jeg i hvert fald ikke på efter snart to årtier på sociale medier med masser af skønne mennesker fra “resten af Danmark”. Men måske er der “hemmelige” steder, hvor de lokale samles og spiser godt, skærmet for turister?

Politik og samfund Verden

Hvor er Obama?

Spørger The Atlantic i denne artikel (gavelink). Godt spørgsmål. Måske gemmer han kræfterne, til et nyt demokratisk lys er fundet? I så fald siger jeg, “den der gemmer til natten, …”.

Dødsstraf

En Atlantic-reporter har været vidne til en håndfuld henrettelser i amerikanske fængsler. Hun fortæller om det i et longread af de tungere. Men det er godt at blive klog af, hvis man ellers orker.

Klima/miljø

Mink forbydes i hele EU, hurraaaaaa!

Men den danske regering anmoder om en undtagelse, fordi… ja, hvad sytten er begrundelsen mon? 

Signe Wenneberg gennemgår udviklingen her. Jeg har også flere gange tidligere henvist til Zetlands serie om, hvordan minkerstatningerne nåede de 30 mia. Noget, jeg stadig kan flippe helt ud over! 

Husk i øvrigt at abonnere (gratis) på Wennebergs lille grønne avis, så vi kan hjælpe hende med at slippe væk fra META. Det har jeg også skrevet længere oppe, men hvad nu, hvis du allerede havde glemt det?

Viden

Ulighed i sundhed

Der er adskillige uligheder, men lige nu gælder det forskellen mellem mænd og kvinder. Via et opslag på LinkedIn (jovist), faldt jeg over denne McKinsey-rapport om, hvor meget samfundet ville kunne tjene, hvis man gad tage kvindesygdomme alvorligt. Det er jo McKinsey-vinklen, hvordan sku’ de ellers kunne tjene penge, men for nogle af os, der lider af de der sygdomme, som det mest er kvinder, der har, ville det nu også være rart at blive taget mere alvorligt af systemet. Rapporten er lang, så du gider måske ikke læse den, men scroll igennem og se nærmere på de grafikker, der er i den. De er godt lavet, let afkodelige og gode at få forstand af.

Digitalt

Meningspunktet.dk

Jeg er bruger nu. Indtil videre har de mange børnesygdomme, så jeg vil nok råde de mindre tålmodige til at vente lidt med at springe på. Jeg håber virkelig, at en behjertet fond eller privatperson vil gå ind og skyde penge i. Et dansk socialt medie med verificerede voksenprofiler er lige, hvad vi har brug for til de grupper, som, i hvert fald for mit vedkommende, er den eneste grund til, at jeg stadig er på Facebook.

Så savnes måske stadig et globalt medie, men der kan jeg anbefale Mastodon, selvom brugervenligheden ikke er i top. Jeg hygger mig derinde, selvom mange, præcis som på Twitter i “gamle dage”, er meget teknisk orienterede og ofte poster noget, der er mig ganske ubegribeligt. Men der er også en sød og dejlig flok, der skriver om alt muligt andet, fx om mad og have – begge dele med stor begejstring. Og kloge, ordentlige folk, der viderebringer info om bl.a. Ukraine og Gaza.

Om os

Skal/må vi irettesætte andre folks børn?

Det handler denne artikel i The Atlantic om. Den handler mest om USA, men jeg synes, at problemstillingen er genkendelig.

Det fik mig til at tænke på en oplevelse – eller snarere to – jeg havde, da min ældste var lille. Dvs. at det er meget længe siden. Når vi var til selskabelighed hos et nært familiemedlem, antog jeg, fejlagtigt skulle det vise sig, at de andre familiemedlemmer/gæster ville stoppe drengen, hvis han gjorde noget, der ikke var i orden, mens han var uden for min synsvidde. Det viste sig så, at det gjorde de ikke, og jeg fik en gedigen gang voksenskældud af mit familiemedlem, fordi jeg ikke fulgte min lille søn i hælene under hele besøget. Og i parentes bemærket var det kun mig, der fik skældud, ikke drengens far.

I samme periode besøgte vi nogle bekendte, der havde et helt fantastisk hjem med utroligt mange smukke og kostbare ting. Jeg var ærligt talt lidt beklemt ved situationen, men værtinden tog sagen i hånd lige fra starten. Hun fortalte min søn, at nu var han i hendes hjem, så det var altså hendes regler der gjaldt. Hun tog ham – meget kærligt – i hånden og ledte ham rundt i hjemmet og fortalte ham, hvad man måtte røre ved, og hvad man ikke måtte røre ved. Og dagen forløb helt og aldeles uden gnidninger. Skønt dette fandt sted for mere end 30 år siden, har jeg aldrig glemt det, og jeg har haft det som rettesnor i mit eget hjem. Her bor jeg, og det er mine regler, der gælder. Ikke alle forældre er lige begejstrede for den tilgang, men børnene – og senere teenagerne – har haft det helt fint med det.

Mad

Husk nu at købe danske jordbær

og kan du undgå supermarkedet, så gør det. Spar ikke 5-10 kroner ved at købe de billigste, der ofte ikke er plukket samme dag. Køb i stedet færre, hvis der er lavvande på kontoen. Danske jordbær er stadig en af de allerstørste delikatesser, vi producerer lokalt.