Jeg kan forstå, at Berlingske er sure på den danske Netflix-serie Reservatet. Det er jo faktisk nærmest komisk. Angiveligt fortæller en af skribenterne om, hvor godt hun behandler sine au pairs. Jeg har kendt folk med au pairs. Og de er selvfølgelig lige så forskellige som os andre. Meeeen, jeg kan nu godt genkende noget.
Seriens manuskriptforfatter Ingeborg Topsøe har noget at sige om det sprog, vi bruger om au pairs. Se og lyt til hende i Deadline.
Og så er portrættet af de meget riges omgang med pøblen jo slet ikke det eneste, der er godt ved denne serie. Det er herligt, at au pair-kvinderne taler tagalog indbyrdes. Og herligt at få vist, at det ikke kun er underklassens drenge, der er i fare for at synke ned i et farligt kvindeforagtende univers (selvom vi jo har haft Umbrella-sagen til at minde os om det). Vi har en dejlig kort gyserserie, der bruger anderledes effekter end dem, vi normalt ser. Og indtil flere moralske dilemmaer, som der ikke findes selvindlysende svar på. Og mon ikke også du, hvis du er en hvid privilegeret kvinde som mig, kan genkende noget af dig selv i Cecilie? For jeg kan da godt se noget af mig selv i hende – den “gode” hvide kvinde, #jesuisCecilie. Beurk, som de siger i Frankrig.
Og så er der faktisk kun én enkelt person, der dør – der plejer jo nærmest at dø mindst én per afsnit i den slags serier. Og der er absolut ingen udpenslet vold.
Soundvenue har en nuanceret anmeldelse.
Bøger
Senest læste
Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Ræveår ****
Var ikke udelt begejstret, men sank alligevel ned i disse kvinders ubarmhjertige hverdag.
Ann Patchett: Bel Canto ****
En operasanger er blandt gidslerne i et sydamerikansk land. Og nej, det er ikke en krimi eller thriller.
Charlotte Gneuss: Gittersee ***
Ung kvinde i den østtyske provins kort før murens fald kommer slemt i knibe.
Tom Buk-Swienty: Løvinden. Karen Blixen i Afrika ***
Meget, jeg ikke vidste, men også en del, jeg ikke følte, jeg havde brug for at vide.
Thomas Boberg: Insula ***
Meget godt at sige – men for lang.
Maj My Humaidan: Blødt ****
Hun får fire stjerner alene for at indføre ordet “blødt” som beskrivelse af en måde, man kan leve på.
Goodreads vs. Storygraph
Nu har jeg i nogle måneder forsøgt mig med at bruge Storygraph for at kunne forlade Amazons sidste udpost i mit liv, Goodreads. Men det bliver ikke Storygraph, der bliver mit nye tilholdssted, den irriterer mig simpelthen for meget! Og der har hidtil været nul (NUL) interaktion med andre brugere. Ikke at jeg ønsker en decideret so-me vibe, men rungende tavshed er trist. Desuden savner jeg at se, hvad andre læser. Så indtil jeg får et bedre bud på en tjeneste, hvor jeg kan registrere, hvad jeg læser, og følge lidt med i bekendtes læsning, så er det altså Goodreads igen.
Film og tv-serier
Det andet offer
Det var ikke det retssalsdrama, jeg havde forventet, men i stedet det fineste kammerspil inden for hospitalets vægge (næsten). Stort skuespil, kæmpestore følelser, hvor vi forstår alle.
Makta. Baseret på sandhed, løgn og dårlig hukommelse.
En utroligt modig og moderne norsk tv-serie (den er fra 2023) om, hvordan Gro Harlem Bruntland kom til magten. Den bryder med alle tænkelige regler for tv-serier, og så er den holdt næsten udelukkende i nuancer af brunt. For vi er jo i 1970’erne. Skulle jeg sige noget negativt, så er den måske lidt til den lange side. 10 afsnit à en time. Den ligger på DR.
Kunst/Historie/Teater
Les Misérables på Betty
Jamen, det var jo fuldstændig storslået. Slå selv dagbladenes anmeldelser op, hvis du vil ha’ detaljer. Teater kan simpelthen være det mest overvældende sansebombardement. Vi så den allersidste forestilling – jeg er simpelthen så glad for, at jeg nåede det!
Og nu vi taler om Victor Hugo…
Hans tegninger udstilles netop nu på the Royal Academy, hvis du nu tilfældigvis skulle komme forbi London. De er dystre og smukke – og vildt dygtigt udført!
Kalmarunionen
troede vi, der var noget, der hed. Men det var der åbenbart ikke. Kronikken her fra Information slår dog ikke skår i vores heltindebillede af Margrete I. Det er da altid noget!
Art Deco 100 år
I år er det 100 år siden, Art Deco blev “opfundet”. Hvilket selvfølgelig er noget sludder, men man regner udstillingen i Paris af Les Arts Decoratifs som starten på epoken. Herunder en tre minutter lang film, der helt kort fortæller om stilen, hvad den kom fra, og hvorfor den ikke overlevede særlig længe.
Arkitektur- og designmagasinet Dezeen fejrer hundredåret med en hel håndfuld artikler om Art Deco. Her er en af dem, der fortæller om, hvad man kunne se på ovennævnte udstilling.
Politik/samfund
Israel/Palæstina
Jeg har en permanent knude i maven over den måde, danske politikere og medier forholder sig til denne konflikt. Fx. er jeg lige ved at sprænge i luften, hver gang jeg læser denne sætning “ifølge de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder”. Hvem i Hede Hule Helvede sku’ det ellers være ifølge? Hva? FN (må ikke komme ind), Røde Kors (må ikke komme ind), Israel (ha), de andre sundhedsmyndigheder (hvilke)??? Medierne skriver jo heller ikke “ifølge de regimekontrollerede sundhedsmyndigheder i” Myanmar, Sudan, Rusland, Nordkorea, fortsæt selv. Enten skriver de, at fx FN eller Røde Kors vurderer, at der er så-og-så mange dræbte, eller de skriver, at “De Nordkoreanske sundhedsmyndigheder oplyser at xxx”.
Nå men, Zetland har kørt en serie i fire afsnit, hvor Merian Garde Gräs har været i Israel og på Vestbredden (og i Vejle). Virkelig god journalistik, hvor både data og palæstinensere (og israelere) får taletid på en måde, der viser, hvor afstumpede vi er blevet, når vi ikke vil se de israelske overgreb.
Hvis du vil have links til de næste afsnit (hvoraf især det sidste er aldeles fremragende), så skriver du bare.
Information bringer et interview med den jødisk/amerikanske forfatter Peter Beinart, der, via de jødiske skrifter, forklarer, hvorfor Israel ikke kan ses som et offer (længere).
Information har også talt med en israelsk historieprofessor, Ilan Pappé, der i interviewet ganske kort gennemgår Israel/Palæstinas nyere historie – nemlig den for de sidste 100 år. Der er altid noget, man enten ikke vidste, eller havde glemt.
Nu gider du ikke læse mere om Israel/Gaza, men læs alligevel den ikke særligt venstreorienterede avis The Financial Times’ leder her: en lodret fordømmelse af Israel!
Demokrati
Glimrende interview med den nu pensionerede demokratiforsker Tim Knudsen, der lige hiver os igennem de seneste knap 200 års danmarkshistorie og minder os om, hvornår vi egentlig fik demokrati (nej, det var ikke i 1849). Og minder os om, hvilke søjler demokratiet hviler på, og hvordan de søjler har det!
Nu vi taler om demokrati
Så har Michael Schøt nogle ualmindeligt velvalgte ord til vores statsminister og øvrige politikere om, hvad det betyder, når man piller ved menneskerettighederne. Han går i nogle ret vigtige detaljer lidt inde i videoen.
Piketty, nogenlunde letlæst
Cory Doctorow, der er en vis mand, har læst og genlæst Thomas Piketty’s Capital in the 21st Century. Det er sør’me pænt af ham, for jeg er næppe den eneste, der nok ikke når at få læst den i indeværende liv?
Hans gennemgang er hverken kort eller ukritisk, men den er god.
Klima/miljø
At reparere andres ting
– er ikke bare at reparere andres ting. Her er et citat fra den artikel, jeg her deler:
“mending something is not just about the stitch and the mend, it’s about the care for that other human.”
Artiklen handler om en mand, der satte sig i San Franciscos Tenderloin-nabolag med en gammel symaskine og begyndte at reparere folks tøj. Ret vidunderlig fortælling! (som jeg fandt i nyhedsbrevet Føljeton).
Byggeprojektet ingen taler om
Hvad mon det skyldes? At det ikke er forsinket? At det ikke kommer til at koste ca. en trilliard mere end beregnet? eller hvad er det? I hvert fald er her en artikel fra BBC om tunnelen fra Danmark til Tyskland, der vil forkorte togrejsen mellem København og Hamborg til 2,5 time.
Viden
Atomkraft
Information kører en serie, “Information forklarer klimaet”, som man kan blive klog på. Den er tungt forskningsbaseret hele vejen igennem og altså ikke opinionsdrevet. Her handler det om atomkraft. Brian Vad Mathiesen udmærker sig ved sin nuancerede og velargumenterede holdning til spørgsmålet.
Medier
Føljeton
Hvis du er fast læser af #Serendipitet, ved du, at jeg er en lykkelig læser af det daglige nyhedsbrev Føljeton. Det er der mange grunde til, men den vigtigste er måske, at de skriver i sådan et skønt og levende sprog – og at de ikke leger, at de er objektive journalister. Den leg er jeg nemlig ret træt af.
Nu kan du få Føljeton i 10 uger for 10 kr. Før du har prøvet det, ved du slet ikke, hvor godt et tilbud det er! Og nej, jeg får ingen form for kickback eller andre tjenester for at poste dette.
Digitalt
Musk er nr. 1, gæt hvem der er nr. 2?
Når det gælder satellitter, altså. En decideret uhyggelig, men ganske kølig forklaring på, hvor meget af vores kommunikation Musk styrer suverænt. Det er simpelthen så skræmmende. Tænk, hvis han bliver mere sindssyg, end han allerede er? Så er vi toast, allesammen! Gavelink fra The Atlantic.
Store sprogmodeller og anden KI (ja, dansk for AI)
Jeg synes selvfølgelig, det er lige så sjovt, spændende og lærerigt som så mange andre at lege med ChatGPT eller lign. Men kan vi ikke lige nøjes med at bruge den til vigtige og relevante ting? For det koster en bondegård på CO2-regnskabet, hver gang vi stiller den en opgave.
Om os
Aktiv dødshjælp, igen igen
Her er en interessant artikel fra USA Today om en yngre mand, der er flyttet til Holland for at få aktiv dødshjælp, fordi han er bipolar i svær grad med konstante selvmordstanker. Han har fortalt om det hele til sine mange instagramfølgere, og det har haft forunderlige resultater. Han er stadig fast besluttet på at få hjælp til at tage sit liv, og jeg er stadig langt fra overbevist, men det er en god artikel, også med interviews med en lang række forskere i psykiske sygdomme og selvmord. God journalistik, simpelthen.
Kampen om opvaskemaskinen
Her er et forsøg på at gribe den kamp videnskabeligt an. Altså, hvorfor er der stort set ingen, der ikke har småskændtes (mindst) med en partner eller forældre eller andre, man bor sammen med, om hvordan opvaskemaskinen skal fyldes?
Artiklen er, som næsten altid med artikler i The Atlantic, velskrevet, vel researchet og også ret sjov.
Mad
Salat
Først sent i livet er jeg blevet god til at lave salat. Det skyldes, at jeg nu mest spiser grønt, så salat er blevet en grundbestanddel af min middagsmad, ikke bare tilbehør. Et hack er at “snyde” med dressingen. Lav nok til en uge eller to – på nær nogle få typer, holder de sig meget længe i køleskabet. Jeg laver ikke kærnemælksdressinger eller andre hvide dressinger (som nævnes i artiklen), men ud over variationer over vinaigrette-dressinger, laver jeg ofte en sød og cremet dressing à la Goma, hvor hovedbestanddelene er tahin, honning og soya. Eksperimentér!
