Et ordentligt plask
Havde besøg af yngstesøn (der er flyttet hjemmefra 🥲) og hans kæreste, og vi besluttede at se en film sammen. At blive enige om hvilken var ikke så nemt. Men på HBO Max faldt vi over “Sully”, en film af Clint Eastwood med Tom Hanks i hovedrollen. Den handler om “Miraklet på Hudsonfloden”, hvor piloten mavelander sit fly, hvor begge motorer er sat ud, på den isnende kolde Hudson-flod, da han indser, at han ikke kan nå tilbage til La Guardia, hvorfra de lige er lettet. Jeg huskede jo tydeligt scenerne fra TV, men de to unge var – for unge. Jeg havde ærligt talt ikke de allerstørste forventninger, men filmen var faktisk langt bedre end ventet – så godt klippet og scriptet, at jeg sad fremme i stolen. Den fik også 👍🏻👍🏻 fra de to unge.
Supernova
Så fik jeg set den i Grandhjemmebio.dk – en meget passende film til den 1. januar. Filmen handler om et ægtepar (spillet af Colin Firth og Stanley Tucci), hvor den ene har fået diagnosen early onset dementia. De tager på en tur i det skotske højland, som er dårende smukt – og også meget melankolsk, fordi det er efterår. De kæmper med, hvordan deres afsked skal være, og det gør ondt langt ind i hjertet. At miste sin elskede til demens må være noget af det mest frygtelige. Alligevel tænkte jeg, at de begge var privilegerede, fordi de havde al den kærlighed!
Og det viser sig, at blandt Colin Firths mange, mange talenter er også et ganske habilt klaverspil. Goderne er sgu lidt ulige fordelt ;-)
Sagen Collini
En helt fremragende tysk film, jeg så i Grandteatret for et par år siden. Nu kan du se den på Filmstriben. Go go go!
Emily in Paris
Jeg ser på Twitter, at denne serie (Netflix) opfattes som meget kontroversiel, bl.a. fordi den har stereotype fremstillinger af forskellige nationaliteter. Og fordi den glorificerer forbrug. Men altså, jeg synes, den er sjov på den corny måde – ikke mindst pga stereotyperne – det er jo ALLE; nationaliteter, seksualiteter, erhverv, whatever, der males op i hvert sit stereotype hjørne. Og så det tøj, både kvinder og mænd har på – jamen, jeg stirrer umætteligt på det, fordi det er den skønneste kontrast til dansk vinterhverdag.
Danmarks bedste portrætmaler
Jeg har tidligere fravalgt disse programmer, fordi jeg tænkte, at man da ikke kan konkurrere om kunst på den måde. Men som det så ofte sker, fik en ven mig overtalt til lige at tjekke det ud. Og jeg blev meget positivt overrasket, for jo, den ene maler ER jo bedre end den anden. I fem ud af de seks programmer i den seneste sæson var jeg enig med dommerne om det bedste maleri.
Men pyt egentlig med hvem der vinder – det der med at følge maleriernes tilblivelse og se, hvor mange forskellige måder, man kan tilgå det på – det var meget inspirerende, synes jeg. Nu følger jeg mine favoritter på Instagram og er spændt på at se, hvordan det går dem.
Det samme gælder i øvrigt en anden lignende serie, der hedder Danmarks næste (design)klassiker. 3. sæson er lige startet.
Er du holdt op med at læse bøger, Néné?
Nej da, men det er sådan nogle lange nogle, så der går måske et par uger, før jeg er færdig med en eller begge. Jeg kan godt afsløre, at det er Tolstoys Anna Karenina som lydbog og Robert Musils Manden uden egenskaber som papirbog. Sidstnævnte er den mærkværdigste blanding af meget filosofisk, meget morsom og meget kryptisk. Jeg vil ikke sværge på, at jeg forstår det hele, men jeg er både underholdt og udfordret.
Samfund/miljø/politik
Om en værdig død
Læs et dybfølt indlæg på Altinget fra en overlæge på Rigshospitalet om, hvorfor vi ikke “tillader” folk at dø af/med fx. Corona, når de er mætte af dage. Jeg kunne ikke være mere enig.
Da min far havde tilbragt det første deprimerende år på plejehjemmet, som næsten blind og næsten døv, men helt tilstede, ønskede han intet andet end at dø. Han var mæt af dage, 90 år gammel, og ønskede sig ikke mere af livet. Da han fik en blodprop, blev han alligevel indlagt og genoplivet, og han græd, da det gik op for ham, hvad der var sket. Et halvt år senere fik han en ny blodprop, og denne gang nåede man ikke at genoplive ham. Jeg ved, at det var det bedste, der kunne ske. En pårørende til en anden beboer på plejehjemmet greb fat i mig og spurgte, om jeg godt vidste, at jeg kunne klage over plejehjemspersonalet, der måske ikke havde grebet hurtigt nok ind. Jeg måtte svare, at det ikke kunne falde mig ind at klage – min far var der, hvor han ønskede at være.
Mere om en værdig død
En amerikansk sygeplejerske på en intensivafdeling gør sig her kloge overvejelser om, hvordan man kan sikre sig, at man ikke bliver udsat for indgreb og behandling, som man ikke ønsker. Hun argumenterer for, at man ikke skriver et formelt dokument (på et tidspunkt, hvor man er ung, sund og rask og ikke kan forestille sig sygdom og død), men sørger for at få talt med nære og kære om det med mellemrum, sådan at, skulle dagen oprinde, hvor det skal besluttes, om et bestemt indgreb skal finde sted, familien eller vennen ved, hvad personen ønsker sig, hvis de ikke selv kan give udtryk for det. Artiklen er et gavelink fra NYT, så du kan læse den uden paywall.
Viden
Don’t look up – igen
Videnskab.dk har oversat en artikel fra The Conversation om de myter om forskning, som filmen prøver at aflive.
Vaccine til det globale syd
Endelig er der godt nyt på den front. En vaccine udviklet på “traditionel” vis er blevet godkendt i Indien og er nu i produktion. Den er billig og ret effektiv. Læs mere hos NPR.
Om os
Sommerhusdrømmen
Læs og se mere hos Dezeen.
