Spring til indhold

(Over)forbrug

Vi må og skal skære ned på vores forbrug af alt. Lige fra dimser, vi dybest set ikke har brug for, til tøj, strøm, kød m.m. Jeg var på en havnerundfart i Hamburg, hvor vi bl.a. sejlede rundt mellem disse kæmpemæssige fragtskibe. Hvor meget af indholdet i de millioner af containere er mon noget, vi sagtens kunne klare os uden?


Ugens kulturforbrug

Bøger

Mine igangværende bøger er både lange og til den tunge side, så kun en herlig feriekrimi er jeg blevet færdig med siden sidste #serendipitet. Det var Sissel-Jo Gazans seneste, og jeg kan kun anbefale den. Hun skriver godt og anser ikke læseren for idiot. Her er min anmeldelse i Goodreads. Lydudgaven er helt igennem fremragende indlæst af Iben Hjejle.

“Jeg ville så gerne læse mere!”

Det er en sætning, jeg ofte hører fra venner og bekendte, der klager over, at de er røget ud af vanen og ikke kan finde vej ind igen. Artiklen her fra Vox byder på råd. Selvfølgelig handler det om at (gen)etablere vanen. Et meget lavpraktisk råd er at lægge bogen der, hvor du plejer at lægge telefonen, når du sætter dig i sofaen/lægger dig i sengen. Et andet er at lægge en plan: Vælg en bog, der enten er en gammel favorit, en velanmeldt krimi/thriller eller i tråd med, hvad du har i din kø på Netflix, tjek så, hvor mange sider den har, og beslut nu, hvor mange du skal læse hver dag. Vær ikke overambitiøs – det er federe at få læst lidt mere, end du havde planlagt, end det omvendte. God fornøjelse – jeg siger dig, at jeg er blevet et meget gladere menneske efter at jeg har fundet læseglæden igen.

Film

Jane Austen

En god artikel i Vulture ser på udviklingen i Jane Austen-filmatiseringer. Jeg læste den, fordi jeg netop har set den seneste, Persuasion, på Netflix med den skønne Dakota Johnson i hovedrollen. Jeg har stadig ikke fundet ud af, om jeg ku’ li’ den eller ej… Læsningen overraskede mig i øvrigt derhen, at der vel nok er mange Austen-filmatiseringer, jeg ikke har set!

Tv-serie

Inventing Anna

Den er ikke ny, jeg ved det, men nu har også jeg set den. Vild historie og utroligt, hvis hun virkelig er så usympatisk i virkeligheden – hvordan ene og alene forestillingen om at komme i nærheden af en allerhelvedes masse penge kan få folk til at “falde for” sådan en scammer. Nå, men jeg morede mig over en lille cameo-agtig detalje. I første (eller er det andet) afsnit diskuterer de, hvad Annas firma skal hedde, og der argumenteres for og imod at bruge sit eget navn i firmanavnet. Konklusionen bliver, at selvfølgelig skal man da bruge sit eget navn.

Seriens (executive) producer hedder Shonda Rhimes og hendes produktionsselskab hedder Shondaland. Jeg er barnligt begejstret for den slags små lækre detaljer.

Kunst og historie

Museumsferie

Altså, jeg kunne da godt ha’ nået flere museer, men både økonomi og min dumme fod sætter begrænsninger. Så i ferien nåede jeg Hamborgs kunstindustrimuseum og Hamburger Kunsthalle og jeg fik genbesøgt Brundlund Slot i Aabenraa og Johannes Larsen museet i Kerteminde. Kunsthallen kom på en flot førsteplads, Brundlund på sidstepladsen. Brundlund er ellers et dejligt sted, men når de skriver på hjemmesiden, at man ud over særudstillingen også kan nyde den faste samling, så havde jeg forventet at se bare en håndfuld af Franciska Clausens malerier, som alle “bor” på museet. Men ikke ét eneste var udstillet. Særudstillingen var bare ikke noget for mig.

Det var sjovt at besøge et kunstindustrimuseum nu, hvor jeg har været forbi Designmuseum Danmark tre gange efter genåbningen. Når det handler om udstillingsdesign, slår vores hjemlige museum det tyske med flere længder. Det aller aller bedste i Hamburg var den fantastiske 1/1 replika af Verner Pantons kantine til Der Spiegel, indrettet i 1968. Ah men at tænke sig, at hele Der Spiegel var indrettet af ham – hver funktion havde sin egen farve. Det har dog muligvis været en smule trættende at skulle arbejde fuld tid i knaldrødt, skriggult eller azurblåt.

Museum für Kunst und Gewerbe, Hamburg. Der Spiegels kantine anno 1968.

Jeg havde glædet mig til kunsthallen, fordi jeg har læst Florian Illies’ fantastiske  bog 1913, der fortæller om en masse tyske malere, jeg kun kender fra nettet. Her var mulighed for at se flere værker, ikke mindst af Lovis Corinth.

Udstillingen på Johannes Larsen museet med hustruen Alhed Larsens malerier var fin, og man fik et godt indtryk af, hvad hun kunne have opnået, hvis hun dels havde kunnet bruge mere tid på at male frem for at være værtinde for de mange, mange gæster, hun og Johannes hele tiden havde, dels ikke var død så tidligt.

Arkitektur

Sæt pris på socialt boligbyggeri

Det gør de i England, og det er en god idé. Der er godt nok tale om bittesmå dråber i havet set i forhold til et helt katastrofalt boligmarked derovre. Men ideen med at bygge flere boliger til lidt andre typer lejere på underudnyttede områder af et større kompleks er altså god, og står i skærende kontrast til vores nedrivning af blokke i socialt boligbyggeri, bedst som integrationen er begyndt at gå i den rigtige retning.

Og her er et interview med en arkitekt, der har specialiseret sig i betalbart socialt boligbyggeri i USA. Han siger bl.a., at arkitekterne skal være de fremtidige beboeres stemme, ikke ejendomsselskabets.

Samfund/politik

Økonom: ikke-vækst er muligt 

Jeg har hørt et par udgaver af Orientering af P1, fordi jeg har kørt meget i bil, hvilket jeg jo ikke plejer. De fokuserer på verdensøkonomien og interviewer mange økonomer. Jeg kan jo være gået glip af netop det øjeblik, hvor de interviewede en økonom, der IKKE mener, at vækst er en betingelse for en fungerende økonomi, men jeg tror det ikke. Så det var en lise for mig at læse dette interview (gavelink) i New York Times med økonomen Herman Daly, der argumenterer for, at ikke-vækst helt bestemt er muligt – og selvfølgelig nødvendigt, fordi planeten ikke rigtigt har råd til mere vækst (i den rige del af verden).

Ingen gider arbejde mere

Det har højrefløjstyper sagt uafbrudt siden 1894. Og hver gang er medierne klar til at præsentere det som en “nyhed”. Dokumentation samlet af Snopes.com. Tak til professor Sodemann for den.

Hvornår er man en TERF (trans excluding radical feminist)?

Det er man vist, i hvert fald i visse menneskers øjne, hvis man følger Dorte Toft på Twitter, ses i konversation med hende eller, som her, viderebringer hendes skriverier. I dette longread beskriver hun, hvordan det med hendes øjne står til i debatten om transseksuelles rettigheder, og hun fortæller om den skruppelløse jagt på JK Rowling og flere andre. Man bemærker, at ingen mænd udsættes for samme grad af forfølgelse som feminister, der er “gender-critical”. Og jeg undrer mig sammen med Dorte over, at ingen foreslår at slette ordet “mand” fra det “tilladte” ordforråd. Personer med penis/prostata? Nej?

Citater fra artiklen i POV.international (den er lang, så måske gider du ikke læse den hele).

I øvrigt: Programmet på DR om drengen, der gerne ville være drag, illustrerer efter min mening den ideelle tilgang til børn, der ikke er som de andre. Accepter dem. Lad dem folde deres personlighed ud. Og forstå, at det “at være som de andre” ofte er en spændetrøje. Roser man sine piger for at være yndige, men ikke for at være stærke og omvendt med drengene, så gør man dem en bjørnetjeneste (af den gammeldags slags). Kvindefodboldens meget aktuelle fremmarch er en gave til diversiteten, og det kan ikke opmuntres nok. Men drenge, der dyrker “pigeinteresser”, ses der stadig ned på. Det må være næste skridt.

Og for en god ordens skyld: Fordi jeg har ovenstående holdninger, betyder det ikke, at jeg ikke samtidig synes, at højrefløjens hundegalskabsagtige angrebskrig mod Normstormerne er helt hen i vejret. Undskyld, men tror nogen virkelig, at børn går hjem og beslutter sig for at skifte køn, fordi de har haft to undervisningstimer med Normstormerne? For så må de da ku’ noget, sådan rent pædagogisk, man godt ku’ lære noget af?

Der sælges flere luksusyachts end nogensinde før

“Is your life worth five million dollars a year?” spørger en ældre herre, der er ved at købe en upgrade – en fem millioner dyrere yacht end den han allerede har. Han svarer selv: “I think so.” Tænk, at være så stenrig og så ikke skænke denne verdens mindrebemidlede en eneste tanke. Sørgelig, men tankevækkende artikel (longread) i The New Yorker.

Viden

Er alt, hvad vi tror, vi ved om Alzheimer’s forkert? 😱

Noget tyder på det. Læs med hos Daily Kos, hvor man bl.a. kan læse, at de Alzheimer-drugs, der skyder efter den hvide plak i hjernen, som vi har lært fremkalder Alzheimers, har en 99% fejlrate i test på mennesker. Dog ser det ud, som de virker fint på mus. Alligevel koster de milliarder.

Hvem er det, der kører spritkørsel?

Det er en moden mand fra Jylland. Og nej, det er ikke mine fordomme, der taler, det er statistik.

Laboratoriehypotesen

To store nye studier, begge publiceret i Science og her videreformidlet af Videnskab.dk, påviser med stor sikkerhed, at corona opstod på madmarkedet i Wuhan og ikke i et laboratorium eller noget andet sted. 

Om os

At tale sandt

Jeg hader løgn og har haft rigeligt af det i mit liv. Her er en historie om en mand, der, tvunget til at tage en løgnedetektortest, opdager, at sandheden sætter ham fri. Og efterfølgende redder hans ægteskab. Gid flere ville sætte sandhed øverst.

Hvor længe skal man holde liv i kæledyret?

Jeg oplevede familiemedlemmer, der udsatte deres meget gamle og meget tykke og gigtplagede hund for to omgange kemoterapi, fordi de ikke kunne udholde tanken om, at den skulle dø. Jeg var chokeret over, at de ikke kunne tænke så langt som til, at hunden ikke kunne vide, at alle dens lidelser var for, at den skulle få (lidt) længere tid på jorden, så dens mennesker ikke skulle blive kede af det.

Her svarer New York Times’ etiske panel på et spørgsmål om netop det. Det andet spørgsmål/svar i klummen er også interessant – hvornår må man bryde et løfte? De forklarer i den sammenhæng, hvad “pro tanto” er i filosofisk forstand. Det begreb kendte jeg slet ikke.

Det er godt at græde til film

Det siger denne artikel i Videnskab.dk i hvert fald, og her giver jeg åbenlyst efter for confirmation bias, og siger, at det bestemt må være rigtigt – selvfølgelig fordi jeg altid gør det…

Hårdkogt æg

En yderst videnskabelig tilgang til kunsten at koge et æg til perfektion. Selvom min metode kun gav 9/10, så holder jeg mig nu til den. Jeg har sjældent tålmodighed til 15 minutters isbad efter kogningen…

Pjat

Brad Pitt i nederdel

Det er svært ikke at elske det.

Rettelse

Jeg har rettet i indlægget efter publicering. Jacob Chr. gjorde mig opmærksom på det, man vist må kalde en brainfart. Jeg havde skrevet, at Verner Panton havde indrettet Die Zeits redaktion, men det var Der Spiegel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Share