Den udsigt så jeg i oktober. Altså, man kan ikke rigtigt stå og kigge på Delft på den måde mere, men jeg har været i byen, der minder om et mini-Amsterdam med kanaler over det hele og huse i høj grad som de ses på billedet. Maleriet (ca. 1661) har jeg også set, sådan IRL, for det hænger på Mauritzhuis museet i Haag, der ligger meget tæt på Delft, hvor Vermeer og flere af de andre hollandske stjernemalere boede. Museet huser også Pige med Perleørering.
Maleriet er fuldstændig overdådigt i virkeligheden. Farverne og dybden er knivskarpe. Nogle gange mødes kulturelle spor i ens liv, og det sker jævnligt for mig, hver gang er er det en kilde til glæde og forundring. Således også, da jeg for nylig blev færdig med bind 9 af Marcel Prousts På sporet af den tabte tid, og godt havde bemærket, at dette maleri er er afbildet på forsiden, men der er et maleri på forsiden af hvert bind, så jeg havde kun ganske flygtigt spekuleret over, hvorfor det netop var i bind 9. Jeg manglede stadig 15-20 sider, da jeg rejste til Haag, men da jeg efter hjemkomsten læste bogen færdig, blev det klart, hvorfor netop det maleri er på forsiden.
Forfatteren Bergotte, en biperson i romanen, holdt meget af maleriet og læste, da billedet var udstillet i Paris, en kunstkritiker udbrede sig om en gul mur i billedet, der “var som et kostbart kinesisk kunstværk”. Den dødsyge Bergotte stablede sig selv på benene for at komme hen og betragte den gule mur, som han ikke tidligere havde tænkt over. Og da han stod foran maleriet, drattede han død om! (Nu kan intet, Proust skriver, begrænses til 4 linjer, så det tager selvsagt mange flere linjer for Bergotte at dø). Beretningen om Bergottes død, som Proust skrev om i sin egen allersidste tid, er meget stærk læsning. Og den blev ikke mindre intens, efter at jeg havde læst den Proust-biografi, jeg nævner nedenfor, hvor netop omstændighederne omkring Bergottes – og Prousts – død er omhyggeligt beskrevet.
I gengivelsen herover kan man slet ikke se, hvor gul muren er. Og jeg fik desværre ikke lejlighed til at tjekke det ved selvsyn, da jeg jo så maleriet, inden jeg læste passagen hos Proust. Merde!
Herunder et par andre af de mange fantastiske malerier på Mauritzhuis. Der var flere Rembrandter, men de lod sig ikke fotografere bare nogenlunde tilforladeligt. Jeg har været betaget af The Goldfinch (Stillidsen), siden jeg læste romanen af samme navn for mange år siden. Sikke en oplevelse at se det bittelille maleri i virkeligheden!
Bøger
Senest læste
Michelle Zauner: Crying in H Mart ***
Kaveh Akbar: Martyr! ****
Fremragende roman, der ligger på flere amerikanske toplister – med god grund.
Han Kang: Lektioner i græsk ***
Marcel Proust: På sporet af den tabte tid, bind 9, Fangen *****
Hvis du er fan, så er her tre breve fra Proust, der afspejler hans besynderlige personlighed og hans hypokondri (de er fra ca. 1915, så han er endnu ikke meget alvorligt syg, selvom han er hårdt plaget af astma, som der jo ikke var meget at gøre ved dengang).
Elif Shafak: There are Rivers in the Sky ****
Bogen, der lærte mig at drikke kaffe med lavendel. Uh, daglig nydelse!
Oscar Wilde: The Picture of Dorian Grey ****
Deborah Levy: The Cost of Living ****
Jeg var så heldig at opleve en aften med Deborah Levy på Republique. Hun er ikke sådan at bide skeer med! Intervieweren kunne ikke rigtigt følge med, så Levy overtog bare scenen og gav den gas. Hun kan skrive i cirkler rundt om mange mænd. Måske er det derfor, ingen mænd læser hende eller dukker op, når man kan møde hende?
Richard Davenport-Hyne: A Night at the Majestic ****
Proust-biografien, jeg omtaler ovenfor.
Matilde Walter Clark: Lone Star ****
Film og tv-serier
Strikkebio som trussel
Jeg får vist ikke læst Cinematekets program grundigt nok, for jeg havde overset, at man med jævne mellemrum afholder “strikkebio”. Det har en af Weekendavisens vigilante kulturskribenter til gengæld ikke, og ifølge dette meget morsomme, men samtidig seriøs mente indlæg i Sound Venue, så mener WA-skribenten, at “den slags” er voldsomt undergravende for filmkulturen i Danmark. Ha ha ha ha ha ha.
Lykketræf
Woody Allen har lavet en fransk film i Frankrig. Den er spild af tid, er jeg ked af at sige. Gense i stedet den skønne Midnight in Paris, der ligger på Filmstriben.
Ibelin
Norsk dokumentar på Netflix om den unge mand med invaliderende sygdom, der har et blomstrende hemmeligt liv på internettet, som hans familie først bliver bekendt med efter hans død. Det er en gammel historie, og de fleste internet-rotter har læst den på et eller andet tidspunkt. Men det gør ikke filmen mindre rørende.
Provinsbøssernes paradis
Noget af det bedste tv, jeg har set i år. Succesforfatteren Glenn Bech og multikunstneren Kim Mejdahl mødes og sød musik, klogskab og stor komik opstår. Jeg kunne slet ikke holde op med at smile, samtidig med at jeg også delte Glenn Bechs cringe-følelse over for performance-kunst – hans Mutti er bare for skøn! Her kan du læse, hvad Informations Anna von Sperling synes. (Spoiler, hun er enig med mig).
Kunst/Historie
John James Audubon
Alle, der har besøgt naturhistoriske museer, særligt i USA, eller interesserer sig for krydsfeltet mellem kunst og videnskab har “mødt” John James Audubon (1785-1851). Her fortælles hans livshistorie, der overraskede mig totalt! Jeg havde forestillet mig, at han var født ind i de privilegeredes klasser, som den slags mennesker ofte var dengang. Men slet ikke – hold nu helt op, hvor han oplevede meget modgang. Hans historie fortæller om vedholdenhed og om betydningen af et godt ægteskab.
Find fotografen
Et fotoalbum fra Paris under belejring af tyskerne dukkede op på et loppemarked. Heldigvis var det den helt rigtige person, der fandt det. Her er historien om, hvordan hun og en journalist, efter års søgen, fandt fotografen og fik oprullet hans tragiske historie.
Kunst i Paris
Som du har læst ovenfor, har jeg været på udflugt ud over landets grænser. Og turen afsluttedes planmæssigt i Paris.
Stor og fin udstilling på Musée D’Orsay med den norske maler Harriet Backer. Og minsandten om ikke Elmgreen & Dragset havde indtaget den kæmpestore forhal!
Harriet Backer: Bertha Wegmann maler et portræt, 188
Jeg blev meget begejstret for Picasso-museet på grund af den helt geniale måde, dette private slot var omdannet til kunstmuseum. Så mange fine detaljer!
Første Verdenskrig
Inden vi nåede Paris, besøgte vi Somme, hvor et af de største slag udkæmpedes under Første Verdenskrig. 300.000 soldater mistede livet! I byen Albert besøgte vi et museum under jorden, der samtidig befandt sig i en tidslomme – når man gik rundt dernede, var det som museumsbesøg i min barndom. Vi var også på en køretur rundt til de forskellige landes mindesmærker. Fordi Storbritannien på det tidspunkt stadig var en kolonimagt, havde de indforskrevet tropper fra alle deres kolonier.
Musée Somme 1916, Albert
Ikke langt fra Albert ligger Amiens, der huser Frankrigs største katedral påbegyndt i 1220 og færdig i 1288. Det var godt nok hurtigt! Notre Dame i Paris kan være derinde to gange!
Design/Arkitektur
Affald i str. XXXXX
En fotograf har gjort det til sit speciale at finde de “lossepladser”, hvor fly, togvogne og containere ender, når de er udtjent. Fra luften ser det ganske fantastisk ud. Men tænk, at alt det metal slet ikke kan bruges til noget? Link fra Colossal.
Politik/samfund
En skrivende hjemløs
En tidligere amerikansk topjournalist fik en alvorlig depression, og så røg han ellers ned gennem alle sprækkerne og endte som hjemløs. Det har han skrevet dette fantastiske, men deprimerende essay om.
50 indflydelsesrige kvinder
Ifølge Financial Times. Ni af dem havde jeg aldrig hørt om. Hvad med dig? Margrethe Vestager er en af dem, jeg har hørt om.
Hvad er en rigtig mand?
Det har denne betonarbejder et rigtigt godt bud på. I Information.
“Befolkningens retsfølelse”
Den hører vi hele tiden om. Peter Hummelgaard er den, der siger det højst, for nu skal straframmerne igen hæves i et land, hvor kriminaliteten er lavere end nærmest nogensinde, og hvor befolkningens retsfølelse, når den ellers bliver undersøgt med andet end stupide voxpops, peger på mildere straffe, mere resocialisering. Det kan man læse om her i en kronik fra Information.
Skriv under!
Israel fortsætter sine bosættelser, seneste udmelding handler om Golan-højderne. Oxfam har en underskriftindsamling i gang mod bosættelserne og for, at den danske regering aktivt opponerer.
Klima/miljø
Et andet blik på Fejø
Jeg har ikke læst Thomas Bobergs bog Insula endnu, selvom jeg har vældig meget lyst til det. Til gengæld har jeg læst den seneste bog fra Peder Frederik Jensen, Rans vilje, som jeg var meget begejstret for. Her er Jensens glimrende essay om, hvad debatten om Insula egentlig handler om. Og det er ikke det, man sku’ tro. Jensen bor selv på Fejø. Et hint er, at jeg har anbragt linket her under klima/miljø.
Hvordan mindsker man sit eget CO2-aftryk?
Det forklarer nogle forskere her i lettilgængelige detaljer.
Reparation
Hans Hyttel, som jeg har “kendt” i årevis på diverse sociale medier, har også en substack. Der fortæller han løst og fast, og for nylig skrev han med en personlig vinkel om det problem, at mange af vores elektroniske dimser er lavet sådan, at de ikke kan repareres. I den RepairCafé, som jeg er frivillig i, gøres der ihærdige og ind imellem succesfulde forsøg, men generelt kræver det diverse specialværktøj og helt særlige reservedele at gøre det. Jeg håber virkelig, at nu, hvor vi har fået (får) ens kabler til det hele, vil turen komme til elektronikreservedele.
Medier
Årets Cavling
De nominerede er: Berlingske-journalister for afdækning af skimmelsvampskandale på Righshospitalet, DR-journalister for afdækning af svindel og bedrag i Alles Lægehus og Zetland-journalister for deres afdækning af den kæmpekolonormtstore erstatning, minkavlerne får (og ikke mindst hvorfor).
Jeg er ikke i tvivl om, hvem jeg synes fortjener den mest: Minkhistorien, der har kostet samfundet mange, mange milliarder og gjort en flok dyrplagere til milionærer. Alles Lægehus-afsløringerne var også virkelig gode, mens jeg synes, at skimmelsvamphistorien er lidt til den tynde side – eller måske snarere, at den blev malket lidt rigeligt. Hvis du ikke har fået læst eller lyttet til mink-historien, så er her link til en opsummering. Vil du ha’ mere, må du enten fedte for mig eller blive medlem af Zetland.
Viden
ADHD
“Diagnosebørn” skal forestille at være et neutralt udtryk, men det er det jo ikke! Jeg kan såmænd også irriteres over visse moderne forældre, der simpelthen ikke evner at sige nej til deres børn. Altså, bare fordi man siger nej, kan man jo godt begrunde det og hjælpe barnet med at forstå, hvorfor det får nej.
Men altså, når det gælder voksne, så kig dig omkring: Hvor er de jobs, som folk, der ikke er helt “normale”, kan varetage? De er næsten allesammen forsvundet. Fx kunne man engang være postbud, også selvom man var ret sær. For man skulle bare køre ud med breve, der helst skulle være afleveret inden for et bestemt tidsrum. Man kunne skynde sig for at komme hjem og programmere eller dyrke grøntsager, eller man kunne bruge det meste af dagen på det, fordi man elskede den sociale kontakt. Ingen af delene er mulige i dag. Og der var mange andre lignende jobs. Artiklen fra videnskab.dk har set på tre grunde til, at flere i dag får diagnoser.
Koffein
Nå, i den mindre seriøse afdeling har Videnskab.dk sat sig for endeligt at afgøre “kappestriden” mellem kaffe, energidrik og cola. Kaffe vinder.
Digitalt
Åh, Internet
Jeg saaaavner det gamle internet! Forbundne blogs, Twitter… Min ven Thomas, der var på nettet længe før mig, skriver om, hvordan det var, og hvordan han ku’ tænke sig, at det blev.
Hvem er direktøren?
Det er hr. Kunstig Intelligens. Læs denne historie, som en ven sendte til mig fra det for mig lidt obskure danske medie DetailWatch.
Internetlingo
Forklaret af en indfødt. Sjovt, men også tankevækkende.
Om os
Duolingo
Jeg er aktiv Duolingo-bruger og har været meget glad for det. Jeg forstår virkelig meget fransk efterhånden, særligt det skrevne, men det går også fremad med det talte. Hvad det til gengæld ikke går særlig godt med er selv at tale det. Så jeg drømmer om at få råd til et franskkursus med fokus på samtale. Det kan stadig ske! Artiklen her omtaler netop de fordele og ulemper ved Duolingo.
Mad
Olivenolie
Tre gode råd til hvordan man vælger en god olivenolie i supermarkedet.
Jeg beholder kaffebryggeren. Men at hælde én liter kaffe ned lyder ret voldsomt (min tandlæge ville så nok sige at én liter cola også er en rigtig dårlig idé)
Proust – tjah. Det er nok et projekt til når jeg trækker mig tilbage fra arbejdsmarkedet. Jeg har gang i en Ishiguro-bog, jeg oprindelig begyndte at læse i … 2000.
Jeg drikker heller ikke så meget kaffe, at det burde betyde noget. Jeg snupper to hurtige espressoer om morgenen (nu med lavendel!), og så er det dét, med mindre jeg er ved at skvatte helt sammen om eftermiddagen, så ryger der måske en kop mere ned. Men der er langt op til en liter. Og jeg kan hverken lide cola eller energidrik, så…