Ja, jeg er altså ikke enig med Henrik Nordbrandt. Jeg synes, det er januar, der er den uendeligt lange måned. Efter den første uge følte jeg allerede, at jeg snart fortjente mere lys og forår! Men januar er den midterste af vintermånederne og klart den værste. For dels er februar så dejlig kort, dels er det dér, man for alvor begynder at mærke lysets tilbagekomst.
Bøger
Senest læste
Richard Powers: The Overstory ****
Deborah Levy: Real Estate ****
Anton Jäger: Hyperpolitik ****
Julian Barnes: The Man in the Red Coat ****
Michael Connelly: The Burning Room ***
Barbara Gjerluff Nyholm: Små forventninger ****
Tove Ditlevsen: Vilhelms værelse *****
Percival Everett: James ***
“Der mangler et ord for […]”
Mon ikke mange af os har tænkt det. Eller måske har vi ikke tænkt det, men opgivet at formulere en følelse? Det gør “The Dictionary of Obscure Sorrows” noget ved. Jeg fik den i fødselsdagsgave og er kun lige begyndt at læse i den. Det er ikke en bog, man læser i et stræk. Men altså, The Marginalian, der er et af min favorit-nyhedsbreve, skriver om den her og giver en lang række eksempler på de nye og yderst nyttige ord, som John Koenig har været så venlig at opfinde til alle os uopfindsomme. Så, selvom du ikke er så heldig som mig, kan du alligevel få et lille skud reserveord til at forklare livet og tiden.
For eksempel:

Lydbøger
Faste læsere af Serendipitet vil vide, at jeg hører mange lydbøger. De senere år er kvaliteten af danske lydbøger endda højnet, så det ikke længere er en pine at lytte til de fleste af dem. Men at høre lydbøger er stadig forbundet med dårlig samvittighed over for forfatterne, for de får en ufattelig ringe betaling for hver lytning.
Kaspar Colling Nielsen har et essay om emnet – og om den nye måde, vi forbruger kultur på – i Weekendavisen. Det er selvfølgelig bag betalingsmur, men jeg linker til det alligevel, hvis du nu skulle have adgang til avisen.
Han foreslår det helt indlysende, at vi, i tilgift til et abonnement på et kæmpe bagkatalog af bøger, får mulighed for at betale for at høre en ny bog. Lydbogstjenesterne udgiver i reglen først (potentielle) bestsellere på lyd efter en karenstid, som vist varierer. Det har to effekter: Den ene, at bogen måske når ud til færre, end den ellers ville, fordi den potentielle lytter for længst har glemt alt om den, når den så udkommer på lyd. Den anden, at forfatteren mister en del momentum, fordi så mange først hører bogen, efter at den øvrige omtale er døet hen – og jo ikke samtidig.
Jeg ville elske at få den mulighed! Vi er mange, der i årevis har bedt aviserne om at indføre noget lignende, så man kan betale for én artikel, som fx denne, men det kommer næppe til at ske. Det er også en langt større teknisk udfordring. At opkræve betaling for nye bøger fra mennesker, der allerede er abonnenter i en app, er teknisk barneleg.
Film og tv-serier
Hugh Grant som vaskeægte sleezebag
Jeg har set The Gentlemen fra 2019 på Filmstriben. Guy Richie har rykket lidt ved gangster-genren, og det er der kommet en både sjov og spændende film ud af. Det skader ikke, at Mathew McConnaughey og Jeremy Strong spiller de to gangster-bosser.
Bille Augusts Greven af Monte Christo
Jeg læste denne højt (i den originale danske oversættelse) for min ældste søn, da han var et halvstort barn, og det er et kært minde for os begge. Vi fandt aldrig en anden roman, der engagerede ham på samme måde. Mine forventninger var derfor relativt store til tv-serien, men jeg må indrømme, at jeg blev skuffet. Den blev lidt bedre undervejs efter det nærmest pinefulde første afsnit. Men nogen stor personinstruktør er det længe siden August har været. De spiller næsten alle sammen, som om de slet ikke havde fået nogen instruktion.
Kunstnerkolonien
Jeg er vild med den serie. Som en bekendt sagde, så er det reality-tv for intellektuelle. Jeg er ikke meget for at indrømme det, men han har nok ret… Jeg er vild med den nye unge vilde, Noah, der både performer sig selv OG skaber original kunst, og med den skrupskøre Nina Saunders, som jeg aldrig havde hørt om. Jeanette Ehlers, not so much. Og Apolonia Sokol er en fantastisk kunstner, som jeg formentlig ikke kunne holde ud at være i stue med i ret mange minutter. Men det behøver jeg så heller ikke. Den fremragende dokumentarfilm om hendes og dokumentaristens sammenflettede liv, “Apolonia, Apolonia”, kan i øjeblikket ses på DR. Anbefales.
Lykkeland og La Palma
Norge har overtaget stafetten, som det nordiske land, der laver masser af gode nye film og tv-serier. Pt. kan serien Lykkeland ses på DR. Den foregår i Stavanger og begynder samtidig med Norges olieeventyr. Udmærket historieundervisning samtidig med, at den har et fint og varieret plot. I en helt anden genre ligger mini-serien La Palma på Netflix. Den er bygget over katastrofefilm-skelettet og er essentielt spændende. Men den har også en løftet pegefinger til os.
En lille bid af kagen
Endnu en smuk og rørende og samtidig regimekritisk film fra Iran, der igen viser, hvilket fantastisk filmland det er. En ældre enke søger kærligheden og finder den. Og så…
Juror #2 på Max
Minsandten om ikke Clint Eastwood ( nu 94 år) har lavet endnu en film. Og denne hører til de absolut bedste, han har lavet de senere år. Man tror, man har regnet den ud, allerede tidligt i filmen, men det har man selvfølgelig ikke. Jeg må ikke embedde traileren.
No Other Land
Med god grund prisbelønnet dokumentarfilm skabt af en jødisk journalist og en palæstinensisk aktivist fra Vestbredden. Hele filmen igennem vekslede jeg mellem tårer og vrede.
Min mormors millioner
Hvornår har du sidst set en thailandsk film? Nej vel? Hvis jeg har set en før denne, kan jeg ikke huske det. Den er angiveligt den bedst sælgende thailandske film nogensinde, og den er meget fin. Samtidig med at vi befinder os i et ret fremmedartet miljø med en religion, vi ikke ved meget om på vores breddegrader, og med begravelsesskikke, der er overrumplende anderledes, bliver vi delagtiggjort i en families generationelle konflikter, der ikke adskiller sig særlig meget fra dem, vi selv oplever.
Konklave
Middelmådigt thrillerplot, som dog højnes af en dejligt langsommelig kameraføring og alle deltagernes røde kjoler og sjove hatte. Billederne, både closeups og totaler, er åndeløst flotte, og scenografien (det er selvfølgelig taknemmeligt, vi er i Vatikanet) er imponerende. Også lyden er usædvanlig med en bemærkelsesværdig vekslen mellem baggrundslyde, man ikke normalt hører på film, og ret bombastisk musik, der dog passer fint til handlingen. Og så er alle skuespillerne jo fra øverste hylde.
Kunst/Historie
Kunst i Guantanamo
Kunstneren har siddet der siden 2002, selvfølgelig uden rettergang. Han er netop blevet løsladt til Oman sammen med en mindre gruppe andre fanger.
Læs evt. mere her.
Louisiana Havet
Mange er ubegejstrede for Louisianas serie af temaudstillinger, men jeg kan godt lide dem. Således også denne. Der foretages interessante greb, og vi bevæger os ubesværet frem og tilbage i (kunst)historien. Godt gjort.
SMK
Jeg har årskort til SMK og prøver at komme der ofte. Senest så jeg udstillingen med den tyske grafiske kunstner Käthe Kollwitz (1867-1945), der utrætteligt talte de undertryktes sag. Grafik kan virkelig noget!



A murmuration of starlings
En del af os, der er optaget af krinkelkroge i det engelske sprog (eller som er ornitologisk interesserede), har nok hørt ovenstående og i en eller anden grad undret os over, at det ikke bare hedder en flok. Men altså, på engelsk er det en ting, at en flok fugle ikke hedder en flok fugle, men en […] -fugle. For eksempel: A Parliament of Owls eller A Murder of Crows. Artiklen fra The Marginalian gennemgår dem alle. Hvad med An Ostentation of Peacocks. Ærgerligt, at jeg har så elendig en hukommelse. Gad godt stå i min sommerhushave og pege op og sige, næh, se, A Pitying of Turtledoves!
Læs med her – også om baggrunden.
Chris Martin og Coldplay
Her er et alenlangt interview med Chris Martin og tilbageblik over Coldplays karriere. Jeg indrømmer, jeg har kun skimmet det, men det er da uimodståeligt med en gennemarbejdet artikel fra Rolling Stone uden for paywall!
Her er et citat om, at gruppen ikke bare snakker, men også handler: “In November 2019, the band paused touring until its members could figure out how to continue to tour with less environmental impact, which they now have by 59 percent, according to a team of scientists at MIT they’re paying to calculate their carbon footprint and keep them honest. They printed Moon Music vinyl with plastic recovered from the floors of rivers in Malaysia and Indonesia by boats they bought to recover it. They run their show on used cooking grease, for crying out loud! They have rejected dynamic ticket pricing and pledged to donate 10 percent of their proceeds from their 2025 U.K. tour dates to the Music Venue Trust, a charity that supports grassroots music venues. “
Politik/samfund
Sorte svaner
I særdeleshed efter 2024 ved vi, at helt (eller næsten) uforudsete begivenheder, dvs. sorte svaner, sker langt oftere end det er rart at tænke på. Politico har spurgt en håndfuld spåmænd m/k om deres gæt på en sort svane i 2025. Det er ikke kun rædsom læsning, der er også mere optimistiske sorte svaner. Ikke overraskende handler en del af de mere uhyggelige om kunstig intelligens.
Walmart-økonomi
I denne utroligt interessante artikel fra The Atlantic fremlægges to nye studier udført af sociologer og økonomer, der begge handler om, hvad der sker for et lokalsamfund, når Walmart rykker ind. Det har hidtil været konsensus, at de lave priser er en fordel for fattige lokalsamfund, men denne forskning rykker markant ved den antagelse. Kort fortalt, så handler det dels om Walmarts ekstremt lave lønninger, dels om at Walmart presser lokale producenter af fødevarer til at sælge til urealistisk lave priser. Der er flere parametre, læs selv artiklen.
Klart at USA/Walmart ikke direkte kan overføres til danske forhold, men måske kunne man lave lignende beregninger i Danmark, når et storcenter med fx. en Bilka rykker ind uden for en provinsby?
Tak til Føljeton for link til artiklen, der i hvert fald for mig, rent undtagelsesvis, var uden for betalingsmur.
Shein-økonomi
BBC har været bag kulisserne i Guangzhou, hvor underleverandørerne til Shein, der ellers har hovedkontor i Singapore, holder til. Ikke overraskende er arbejdet benhårdt og elendigt lønnet, og der arbejdes mange flere timer, end det ellers er tilladt iflg. kinesisk lov. Beskrivelsen af udviklingen i Guangzhou minder ganske meget om den, som The Atlantic beskriver ovenfor om Walmart.
Også denne artikel fandt jeg via link hos Føljeton.
Klima/miljø
Milliardær opkøber landbrugsjord
Han kalder landbrugets ageren for “generationsforurening”. Mere præcist siger han: ““Jeg betragter det, der sker i dansk landbrug, som en generationsforurening, og det er mig en gåde, at det får lov at fortsætte. Det ville man aldrig acceptere i andre erhverv,” siger Jacob Jelsing.”
Artiklen i Børsen faldt jeg over på Mastodon. Et lysglimt i en ret mørk tid.
Viden
Ozempic
Jo mere, der kommer frem om Ozempic, jo sværere er det at mene noget meget firkantet om det. Til gengæld mener jeg stadig noget meget firkantet om ultraforarbejdede fødevarer. En oversat artikel fra NYT bragt i Information giver et meget godt overblik over, hvad vi indtil videre ved om Ozempics virkninger og over, hvordan der arbejdes i den højteknologiske del af fødevarebranchen. Det er ikke læsning for sarte sjæle.
Her er den originale artikel (men oversættelsen er ganske fremragende):
Digitalt
Slip for Googles AI-svar i dine søgninger
Den oplagte måde er selvfølgelig at helt undlade at bruge Google, men jeg ved allerede, at de fleste af os er dovne og helst vil gøre, som vi plejer. Men du kan alligevel slippe for Googles AI-svar. Gør sådan her: Søg som du plejer, og når du så får svarsiden op, så vælg “web” oppe i menuen. Så får du en “gammeldags” liste af søgeresultater.
Om os
Håb
Tak til Camilla for link til Nick Cave, der forklarer, hvor stærkt og kraftfuldt håb kan være.
Kroniske smerter
‘How do I work with this body on a daily basis and have a healthy coexistence with it?’
En psykolog med speciale i håndtering af kroniske smerter citeres for ovenstående. Det er meget rigtigt. Man må forsøge at forhindre, at man bliver sin smerte, men at smerten hele tiden er “noget andet end mig”. Her er et longread fra New York Magazine om alt det nye, der sker i behandling af kroniske smerter. Det er faktisk ret opmuntrende, at så mange efterhånden tager det virkelig alvorligt. Vi er nok mange, der mere eller mindre eksplicit har fået at vide af lægen, at “it’s in your head”.
At værdsætte ensomheden
Den britiske forfatter Rose Macaulay (1881–1958) har den mest vidunderlige beskrivelse af, hvor vidunderligt det er at være alene “når gæsterne er gået” (eller når man kommer hjem fra arbejde eller whatever): “An exquisite peace obtains: a drowsy, golden peace, flowing honey-sweet over my dwelling, soaking it, dripping like music from the walls, strowing the floors like trodden herbs. A peace for gods; a divine emptiness.” Læs videre i denne korte artikel om glæden ved at være alene.
Jeg har læst om hende på Wikipedia. Måske skulle man dykke ned i en af hendes bøger? Jeg havde aldrig hørt om hende før, men hun var da virkelig bemærkelsesværdig.
Mad
Olivenolie
Tre gode råd til hvordan man vælger en god olivenolie i supermarkedet.
Der er mange interessante ting i nyhedsbrevet.
f.eks:
“reality-tv for intellektuelle” haha – den var god. Og din omtale af deltagerne i årets kunstkolonien kunne jeg have skrevet selv. Meget enig. Og en serie jeg nyder.
Det kan være jeg skal give et par norske serie en chance, når du nu anbefalerne dem. Har ikke gjort mig så meget i dem tidligere.
Olivenolie. Jeg har betalingsvilighed for en god olie, men jeg synes ikke det nemt at gennemskue, om prisen jeg vil betale også passer til den kvalitet olivenolie jeg køber med hjem. Har set en hos Årstiderne, så tror jeg vil prøve den næste gang. I håb om de har været en slags kurator, siden de har valgt den til deres butik.
»Men vi er gode til at få ting til at smage godt.«
Jeg har brugt en del tid på at sætte mig ind i UPF og industrien bag. Og jeg bliver kun mere og mere indebrændt, jo mere jeg finder ud af. Det er en rystende kynisme, hensynsløshed og menneskefjendsk industri. Den rå uregulerede kapitalisme når den er værst. Eller det er den i mange henseener, men her ødelægger de folks sundhed uden de forstår hvorfor. Hvis man er til faglitteratur og vil mere i dybden med UPF, så synes jeg Chris van Tullekens bog “Ultra-processed People” og på dansk “Ultraforarbejdet” fra 2023 er et godt bud på at forstå UPF. Bl.a. at læse afsnit om når UPS industrien rykker til udviklingslande og fattige områder i Sydamerika. Jeg kan blive helt forbandet, når man læser om det og konsekverne.
Dejligt, at du ku’ lide det!
Jeg køber selv olivenolien fra Aarstiderne og så en ekstra luksus en i Torvehallerne til særlige lejligheder. Derudover bruger jeg en mere ydmyg olie til at stege i.