Kunst i Danmark

Danske museer lider under manglen på turister. Men mine venner og jeg gør i hvert fald vores til at hjælpe på statistikkerne! Temperaturen inden for på et museum er altid den samme, uanset om det er (alt for) varmt eller koldt udenfor. Og det er altid en oplevelse, hvis man er åben over for det. Også selvom man måske ikke er helt vild med kunstneren.

Farshad Farzankia og Guld og Magi på Arken

Jeg er ikke vild med Farshad Farzankias malerier. Til gengæld så jeg et fint videointerview med ham, og jeg fik simpelthen sådan lyst til at kunne lide hans kunst, for han fremstår enormt sympatisk!

Udstillingen Guld og Magi er lavet i samarbejde med Nationalmuseet, og det er jo en fremragende idé. Jeg var så ikke 100% overbevist om udførelsen, men pyt, der var skønne ting imellem, deriblandt dette billede af Alexander Tovborg, som jeg straks forelskede mig i.

Aros

Jeg har en ven, der beskriver sig selv som “Elisabeth Jerichau-Baumanns største fanboy“, så det er klart, at vi måtte drage afsted til Aarhus og se særudstillingen på Aros. Jeg var ikke helt happy, for jeg synes, der var for mange af hendes “grædende børn” og “sexede italienerinder” (min beskrivelse) og for få af hendes mindre salgsorienterede værker. Jeg er klar over, at Aros nok gerne ville have haft dem med, men at de af forskellige grunde ikke kunne låne dem. Ærgerligt alligevel. Billedet her falder i sådan en midterkategori, synes jeg.

Vi så selvfølgelig også en hel masse andet på Aros, der virkelig er et stort museum! Jeg faldt over billedet i toppen af Joakim Skovgaard, som jeg holder meget af. Jeg erindrer ikke at have set det før, og jeg synes virkelig, det kan noget. Det hedder (selvfølgelig) Eva og Slangen, og det er malet i 1906.

Francisca Clausen

Indtil jeg faldt over omtalen af den hidtil største udstilling af Franciska Clausens malerier i Danmark, havde jeg aldrig hørt om Brundlund Slot, der ligger i Aabenraa, men de overraskede positivt med en meget fint kurateret udstilling. Franciska Clausen malede både surrealistisk og kubistisk og var i det hele taget både produktiv og alsidig. Hun er virkelig en overset kunstner i Danmark, men efterhånden sker der da noget – hun var en af tre kvindelige surrealister på Kunstforeningen Gl. Strand for noget tid siden. Billedet herunder var min absolutte favorit, skarpt forfulgt af køkkenopstillingen ovenfor.

Kunstnerkolonien på Bornholm

Jeg har også set kunst i fjernsynet, og som med første sæson (Kunstnerkolonien i Skagen) er jeg meget begejstret for denne form. Kunstformidling (ligesom litteraturformidling) duer næsten aldrig på TV, men det her format er godt. Vi møder kunstnerne, hvor de er på lige så usikker grund, som vi er. Og både mødet mellem seks meget forskellige kunstnere og mødet med den enkelte i gang med arbejdet tiltaler mig. Jeg kan lide at få indsigt i kunstneres metode og arbejdsform!

Det er virkelig svært ikke at holde af den unge video- og performancekunstner Kim Mejdahl, når man har set serien!

En enkelt film nåede jeg

Denne fine franske film går desværre ikke længere i Grand, men mon ikke den kommer i Grand hjemmebio? Franskmændene er måske de allerbedste til at forene komik og alvor på film uden at falde i den ene grøft. Og her er så oven i købet en film, der er varm og kærlig men helt uden sex!

Efter ferien glæder jeg mig helt vildt til denne, der er fint i tråd med Det ottende Liv, den umådeligt lange roman, jeg er i gang med. ⬇️

Sommerferielæsning

Selvfølgelig har jeg ikke fået læst bøgerne i min sommerbogstak. Jeg er faktisk ikke engang færdig med den første. Men den er så også på 1100 sider, og jeg har læst de 800, så det tæller lidt for 2-3 stykker, ikk? Behøver jeg sige, at den er god (da jeg nok ellers ikke gad slæbe mig igennem så tyk en bog…).

Jeg har lyttet to Harry Bosch/Renée Ballard-krimier, når jeg har ligget søvnløs i varmen. Under de omstændigheder er de godt selskab. Det er Dark Sacred Night og The Night Fire.

Anbefalinger

Jeg faldt over en klog Twitter-anbefaling af en fantastisk roman, Virginia Woolfs Orlando. Jeg læste den for mange år siden, og den gjorde et uudsletteligt indtryk på mig. Det må have været mit første møde med flydende kønsidentitet. På mange måder er en roman, jeg har læst for ikke så længe siden, og som også satte sig i mig, nært beslægtet, nemlig Ali Smiths fantastiske roman How to be Both.

#Serendipitetslæsernes sommerbøger

Arendse (ej på Twitter) hører til gruppen med mødre, der er blevet pasningskrævende i et eller andet omfang. Det er en benhård transition at gå fra at være nogens barn til at være samme menneskes omsorgsperson. Hun anbefaler: ​​“Min mor” af Peter H Olesen og “Møde med Mælkevejen” af Bjørn Poulsen

Camilla @Camlarsch: Jeg hedder Folkví af Maria Hesselager (fin, kraftfuld, lille), Alan Banks-krimierne af Peter Robinson. (Solide), Fuglene af Tarjei Vesaas (lille, rørende, velskrevet. Jeg havde den på min liste i 20 år. Det var dumt at vente så længe.)

Kim @kimelmose: Sissel Bjergfjords novellesamling: “Midlertidig opvartning”. Den lyder fab: hver novelle har en person fra en haveforening som hovedperson. Vi kommer vidt omkring, som Kim beskriver det.

Kirsten @stensamler: Amalie Smith: Thread Ripper (“genrespændende” skriver hun)

@Ibber anbefaler en ældre sag af Siegfried Lenz: Deutchstunde. Den lyder vældigt god – endnu en klassiker, man bare uden videre kan låne på biblioteket og læse. De gratis glæder!

Troels (ej på Twitter) anbefaler en Fantasy-serie: China Mieville: Bas-Lag trilogien.

Jeg har selv kun læst en enkelt af bøgerne på listen, nemlig Tarjei Vesaaes Fuglene. Jeg læste den som teenager og har aldrig glemt den.

Samfund/miljø/politik

Beton

Højhuset i Miami, der kollapsede for nylig, er ikke en enlig svale – snarere er det det første af mange huse, broer, dæmninger, etc., der vil kollapse over de næste år. Især i udviklingslandene, men primært i Kina, der har brugt helt utrolige mængder af beton de seneste årtier – og måske ikke altid af top kvalitet?

Der skal seriøs nytænkning til, hvis ikke vi skal risikere et stærkt øget CO2-udslip pga produktion af så meget ny beton. Det skriver Wired om i denne (korte) artikel.

Vi planter bare nogle træer

En grundig artikel i arkitekturmagasinet Dezeen punkterer myten om, at vi kan plante et træ eller en lille skov og således retfærdiggøre CO2-udslippet ved vores flyvetur eller vores produktion af dimser. Så nemt er det slet ikke, desværre. Vejen frem er brolagt med løsninger, der desværre ikke er nemme. Vi er nødt til at udvikle produktionsmetoder, der udleder meget mindre CO2, eller som er helt CO2-neutrale.

Plastik

Det går rent ud sagt ad h…… til med at få reduceret vores brug af plastik og med at få genbrugt det, vi har smidt ud. Artiklen her ser kort på, hvem der producerer plastik og om de har incitamenter til at genbruge/reducere (spoiler: det har de ikke). Artiklen er fra New York Times og er en af de ti artikler om måneden, jeg som abonnent kan forære væk. Værsågod!

Professoren er ude med krabasken

Morten Sodeman forklarer om forskellene i sygdomsbehandling. Det kommer næppe bag på nogen, at vi veluddannede og velformulerede får en bedre behandling end lavtuddannede – og selvfølgelig folk, der ikke er gode til dansk.

Viden

Når kønsforskelle er vigtigt

Forskning i medicins virkninger og bivirkninger glemmer at tage højde for kønsforskelle. Et stort sammenlignende studie har påvist, at kun få procent af de studier, der er lavet om Covid-19, har taget højde for kønsforskelle. Som i al anden forskning er det vigtigt at vide, om særlige behandlinger eller medicin har forskellige virkninger på mænd og kvinder. Vi ved allerede, at det er tilfældet for en række sygdomme, og vi har set eksempler på, at studier er foretaget udelukkende på mænd, så lægerne har været uforberedte på de konsekvenser behandlingen havde for kvinder. Med Covid er det omvendt – mænd bliver mere syge end kvinder, men forskerne ved ikke hvorfor. Det kunne et øget fokus på kønsforskelle i de mange studier måske have rettet op på. Artikel i Videnskab.dk.

Share

Kvinders påklædning

Der er nærmest ingen ende på de regler og “gode råd”, der findes til kvinder på den “forkerte side” af den reproduktive alder om, hvordan de bør klæde sig – og måske særligt ikke bør.

Jeg ligger selv under for dem alle sammen – stort set – og ser med misundelse på modne kvinder, der ser stort på “reglerne”. Jeg skelner mellem at forsøge at se yngre ud end sin alder og så at klæde sig og sætte sit hår, som man har lyst. I København findes en lille håndfuld meget synlige kvinder, der klæder sig ekstravagant og flamboyant, skønt de har nået en ret høj alder. Jeg knuselsker dem for det, men jeg kunne ikke gøre det selv, tror jeg. Men måske kan jeg lære at slappe lidt mere af, når der kommer 7 eller 8 forrest i talrækken?

Artiklen her fortæller om, hvor følsomt et emne det er, og de helt utrolige ting, kvinder i offentligheden må lægge øre til om deres udseende. Bevares, jeg kan da godt tænke mit – og gør det – men man udskammer da ikke folk offentligt for deres valg af påklædning!

 Samfund/miljø/politik

He who must not be named

Jeg har fornylig hørt en podcast fra Vanity Fair, hvor DT blev kaldt det ovenstående. Det er lidt sjovt. Men her er en lille analyse af, hvad hans ageren over for The Squad egentlig betyder, når det sættes i kontekst af hans øvrige racistiske udfald.

rookie mistake

En ung journalist laver en fejl, der normalt ville være tilgivelig. Ja, ofte vil det slet ikke være en fejl. Men den får stor betydning, og staklen ender med at se sig selv portrætteret i en film. Hun skriver selv om det og om filmen Official Secrets.

Kina og Afrika

Zetland har brugt en Helikopter på at se nærmere på Kinas investeringer i Afrika. Det er interessant for at sige det mildt.

Teknologi

crispr ➜ detectr

CRISPR-teknologien kan måske få langt bredere anvendelse end at “fikse” gener med fejl i. DETECTR er det nye – en teknologi, der måske kan bruges til nemme, hurtige og billige diagnoser. Både af virale og bakterielle sygdomme – Malaria, lungebetændelse, Ebola, etc. Men også til hurtigt at konkludere, hvilken type kræftknude en person har og dermed sikre den rette behandling fra starten. Historien står i OneZero, der er Mediums teknologi-magasin.

Russerne bliver også hacket

FSB er blevet hacket, kan man læse i en artikel hos Forbes. Intet epokegørende blev offentliggjort, men artiklen er alligevel interessant, da den bl.a. fortæller os, der ikke nærstuderer IT-sikkerhed til daglig, om Ruslands arbejde på et “russisk internet”. Det kan både være en forsvarsmekanisme – altså, at de har et Internet, hvis omverdenen skulle finde på at afskære dem – men er nok mere tænkt som en måde at afskære russerne fra omverdenens Internet, hvis man skulle finde det nødvendigt.

Viden

Sovetemperatur

Når det gælder temperaturen i soveværelset, så er alt godt – nemlig et spørgsmål om vane. Alt mellem 15 og 22 grader er fint. Problemet kan så selvfølgelig være, at to med meget forskellige vaner skal lære at sove i samme værelse… Videnskab.dk har set nærmere på dette vigtige emne.

krible krable

Videnskab har også set nærmere på et stort studie om, hvad vi er bange for (i den zoologiske verden). Edderkopper topper listen, skarpt forfulgt af slanger. Det er faktisk en interessant artikel baseret på et spændende studie. Jeg har brugt en god del af mit voksenliv på at aflære mig selv at være bange for edderkopper. Det er ikke gået særlig godt, men jeg har da lært at håndtere dem op til en vis størrelse.

Månelandingen I

Min gamle ven og kompagnon, tidligere vært på P4 i P1, Kenan Seeberg, var sidste weekend vært ved en helaftensudsendelse på 24Syv om månelandingen. Med mindre du er månelandingsbesat og har slugt alt, du kom i nærheden af, så kan det ikke undgås, at du i programmet hører ting om månelandingen, som du ikke vidste i forvejen. Jeg blev i hvert fald godt oplyst og underholdt. Ikke færre end fire forskellige astrofysikere var i studiet. Lyt her.

månelandingen II

Omhyggelig fejlfinding og -retning var en af nøglerne til den succesrige månelanding. I artiklen gives to eksempler på den omhyggelige proces, som alle, der udvikler nye produkter, kunne lære meget af.

Apropos fejlfinding

Åbne og venlige fejlanalyser er en vigtig del af et godt arbejdsmiljø, fortæller flere organisationspsykologer i denne artikel fra New York Times. De deler fejlene op i tre: fejl, der kunne have været forhindret, komplekse fejl og intelligente fejl. Især de sidste to kan hele organisationen lære af.

Kunst og kultur

Museumsrundtur i Jylland (og Fyn)
  • Faaborg museum – et meget fint museum i en fin lille by, men de fynske malere gør ikke noget for mig.
  • Fjordenhus i Vejle – jeg var blæst bagover af bygningens kreativitet og originalitet, og hvordan den passer på stedet. Jeg synes, Olafur Eliasson er en helt enestående kunstner og ærgrer mig over, at jeg nok ikke får set udstillingen i London.
  • Moesgaard museum – hvor er det flot, og hvor er det skønt, at man ikke har forelsket sig i én eller to formidlingsmetoder, men benytter hele paletten.
  • Aarhus Kunsthal – Jeg mødte to kunstnere, jeg ikke kendte, nemlig Rikke Luther, der laver en slags kunstnerisk videnskabsformidling og Helene Nymann med en højst forunderlig lille film om hendes barndomshjem.
  • Aros – det er bare et godt museum! Vi brugte mange timer og en millimeter fodsål, tror jeg.
  • Aarhus rådhus – Helstøbt på samme måde som Københavns rådhus! Danske arkitekter kan bare noget.
  • Kvindemuseet – jeg syntes, det var lidt kedeligt, må jeg indrømme. Men da vi lige havde været på det nye rådhus, var det sjovt at se bygningen, der var byens rådhus før det nuværende.
  • Den gamle by – en sjov oplevelse, selvfølgelig især 70’erne.
  • Horsens statsfængsel – vores AarhusCard gjaldt også hertil, så vi smuttede lige forbi på hjemvejen. Man får ikke lyst til at begå kriminalitet.

Og apropos Aarhuscard, så skal man lede længe efter en så elendig brugeroplevelse ved online bestilling på telefon OG efter en mere uforskammet kundeservice. Men kortet fejler ikke noget.

Share