Chokolade med bismag

Jeg hører ikke Genstart (DR) hver dag, men tjekker ind imellem, om der er et interessant emne. Det var der så forleden, hvor den ret kontroversielle tv-journalist Miki Mistrati bliver interviewet om sin tredje film om chokoladeindustrien, som regeringen i Elfenbenskysten simpelthen prøver at få stoppet. Han har tidligere dokumenteret, hvordan al chokoladeindustriens snak om skoleprojekter og kamp mod børnearbejde er netop det – snak. Det fremgår også af en af de tidligere film (herunder), at man heller ikke kan stole på Rainforest Alliance. Hvem kan man så stole på? Jeg satser på økochokolade med fairtrade-mærke og håber på det bedste. Jeg har allerede droppet Nestlé for flere år siden – deres track record er bare ikke god; ikke når det gælder modermælkserstatning, ikke når det gælder kaffe, og ikke når det gælder chokolade. Hvorfor så købe deres produkter?

Shady Chocolate, 2012
The dark side of chocolate, 2010

Ugens bøger

Noveller af Tjekhov. Læst med mine Tjekhov-utrænede øjne, fandt jeg kvaliteten meget svingende. Men nogle af novellerne føltes helt friske og ikke spor bedagede. Læs mere på Goodreads.

Jeg opgav på side 127 af en mands fortælling om sin tysk-jødiske kunsthandlerfamilie. Den lød så lovende, men var en stor skuffelse. Goodreads.

De seneste uger har jeg flere gange hørt/set Shostakovich nævnt i forbindelse med Putins ageren over for dissenter. Shostakovich bruges som eksempel på, hvordan regimet (under Stalin) bragte folk til tavshed med et enkelt våben – frygt. Julian Barnes, en velkendt britisk forfatter, har skrevet en lille roman om denne forfærdelige periode i Shostakovich’ liv. Han forstår at formidle komponistens følelser, så de næsten bliver ens egne, og det er klart, at Putin har kigget grundigt i Stalins manual for, hvordan den slags skal gøres. Det er en del år siden, jeg læste den, men det er en af den slags romaner, man ikke lige glemmer. Læs min anmeldelse fra dengang på Goodreads.

Lytteoplevelsen

En væsentlig grund, til at jeg ikke er særlig begejstret for danske lydbøger, er, at de ofte er elendigt og/eller sjusket indlæst. Jeg er alt for godt vant fra Audible, som jeg nu  har forladt, fordi jeg ikke vil støtte Amazon med mine hårdt tjente kroner længere. Nu har jeg meldt mig ind hos Saxo og er i gang med den første lydbog derfra. Og jeg er allerede irriteret, for det er bare ikke godt nok!

Noget tyder heldigvis på, at jeg ikke er alene med min irritation. I denne artikel fra MediaWatch (som godt nok er bag paywall), hører vi, at Mofibo har gennemført en lytterundersøgelse, og at mange fravælger bøger pga dårlig oplæser, så man vil forbedre kvaliteten. På høje tid, danske forlag!!! (Nyheden fandt jeg hos nyhedsbrevet Digital Ugerevy.

The lost daughter

Det her er endnu en film, hvor Olivia Colman viser, hvilken fremragende skuespiller hun er. Til gengæld er det den første film, Maggie Gyllenhaal instruerer. Jeg ser allerede frem til den næste!

Filmen blotlægger, hvor svært det er at være forældre. Dybest set er erkendelsen vel, at det aldrig bliver godt nok, det vi gør for vores børn – uanset hvor mange kræfter vi lægger i det. Og den blotlægger, at det er noget nemmere for en mand at slippe afsted med at svigte sine børn, end det er for en kvinde. Forhåbentlig er ligestilling på vej på dette område også!

Quo Vadis, Aida

Jeg har anbefalet denne her film mindst én gang før. Den handler om krigen i Bosnien, og den er hjerteskærende god. Nu kan du se den på Filmstriben, så du skal ikke engang have penge op af lommen. Få den nu set!

Et hus af containere og genbrugsmaterialer

Huset er designet af en svensk arkitekt til et svensk par, hvor manden er mekanisk interesseret og begavet. Det har ført til meget interessante løsninger.

Hotel Nintendo

Nintendo blev faktisk grundlagt i 1933 i Kyoto og fremstillede både japanske og vestlige spillekort. Den bygning, som de havde som hovedkvarter helt frem til 1959 er nu blevet konverteret til et boutique hotel af ingen andre end Tadao Ando. Han har ladet mange af de fine art deco-detaljer blive, ligesom der er mange referencer til firmaets spillekort, hanafuda. Der er også en tilbygning i hans signaturmateriale, rå beton.

Samfund/miljø/politik

Putins inderkreds

Et virkelig godt longread (udenfor paywall) i Financial Times, skrevet af en tidligere Sovjet/Rusland-korrespondent. Vi får beskrevet de forskellige magtcirkler omkring Putin, og den inderste cirkel består ikke af oligarker, men af såkaldte “siloviki” – “hårde mænd”, der måske nok er lige så Joakim von And-rige, som de oligarker, vi hører så meget om, men som har beholdt deres formue i Rusland. Han beskriver også, hvordan militæret, modsat næsten alle andre autokratier, ikke er en del af den inderste kerne i Ruslands elite: “(…) while the military will not itself move against Putin, it is also very unlikely to move to save him.”

Bemærk i øvrigt, at den ellers kraftigt paywall-beskyttede Financial Times har gjort hele sin Ukraine-dækning gratis.

Viden

Covid-katastrofe i Hong Kong

Her er en lang Twitter-tråd fra en statistiker om det seneste covid-19-udbrud i Hong Kong, der har forårsaget enormt høje dødstal, ikke mindst i sammenligning med New Zealand, der også nu har en ny bølge af smitte, men som slet ikke har de samme høje dødsrater. Forskellen? Vaccine. Særligt i procent af ældre, der er vaccinerede. Det er næsten alle i NZ, næsten ingen i Hong Kong.

Teknologi

Det vidste jeg ikke om fartmålere

Men svenskerne har fundet på noget smart (igen).

Hvordan slipper vi for trolls?

Det gør vi ikke. Men det er klogt at huske, at trolls ofte lever af feedback. Derfor er det bedste, man kan gøre, at ignorere dem (bortset fra, selvfølgelig, at anmelde og blokere, hvilket man bør så vidt muligt). Ofte har trolls, ikke mindst på Twitter, ganske få følgere. Hvis man aldrig svarer dem, får de ikke flere. Professor forklarer anti-troll-teknikker i The Atlantic.

Om os

Einstein om lykke

“A calm and modest life brings more happiness than the pursuit of success combined with constant restlessness.” (læs evt. mere her).

For og imod

Vi har nok alle sammen fået det råd, når vi skulle træffe en vægtig beslutning, at lave en liste med fordele og ulemper. Hvor kom den ide fra? Jo, den kom fra Benjamin Franklin i 1772! Udtrykt så klart og tydeligt, som denne kloge mand havde for vane. Det har jeg læst i Marginalian nyhedsbrevet, som jeg får hver søndag. Jeg ved godt, jeg nævner det jævnligt, men det er altså ret klogt!

Praktisk 

Samvirke har lavet en liste over ting, der IKKE skal sorteres som plastik. Der var et par ting, der overraskede mig.

Brunet smør (uhm!)

Fin opskrift på hverdagsmad med luksus-spisen brunet smør. Fra Samvirke.

Share

Lange rejser i små både

Nationalmuseets vikingeudstilling

Jeg var altså ikke så begejstret… Som en af mine veninder sagde: Hvorfor behøver der være så mørkt? Og som jeg sagde til mig selv: Hvorfor kan vi ikke sidde stille og roligt og se den ellers glimrende film, der fortæller historien om et togt, men skal jages igennem fem rum? Og speakerstemmen på filmen? Bare nej.

Men der er også virkelig gode ting, fx nogle store “plancher”, hvor man kan kalde detaljer frem og få mere at vide. Og et kæmpestort liggende kort, hvor man kan se vikingernes rejser i tid og rum samtidig. Flot lavet. Og så er der jo museets samling af vikinge-dimser, der her præsenteres på en ny måde. Helt vildt imponerende samling, og det er dejligt, at man kan læse om hver enkelt genstand.

Ugens bøger

Når jeg ikke sover så godt, får jeg til gengæld hørt lydbøger. To er jeg blevet færdige med i ugens løb – de kunne ikke være mere forskellige!

Susanne Clarke er en engelsk forfatter, der blev superstjerne efter kun én bog: Jonathan Strange & Mr. Norrell. Det er en af de mest mærkværdige, men også dybt fascinerende bøger, jeg har læst. Det er en art historisk fantasy, hvis der er noget, der hedder det – jeg er ikke normalt Fantasy-læser (bortset fra salig Terry Pratchett). Hun ventede lige 16 år med at udgive sin næste bog, Piranesi. Bogens titel er navnet på hovedpersonen, som er opkaldt efter 1700-tals-arkitekten/kunstneren Piranesi, hvis raderinger netop har været udstillet på Statens Museum for Kunst (skrev om det i sidste uge). Den verden, bogens Piranesi lever i, ligner kunstneren Piranesis værker temmelig meget… Læs mere her.

Den anden bog er blevet temmelig hypet, Ottessa Moshfeghs My Year of Rest and Relaxation. Jeg var ikke udelt begejstret. Læs mere her.

Booker longlist

Bemærk, at en dansk bog (er det første gang?) er på listen!!!

Endnu en bogliste

15 bøger, du bør have læst, før du dør, hedder denne her. Det ku’ også godt være 15 andre, men hun har da nogle udmærkede bud, synes jeg. Jeg har læst de 11. Gone with the Wind har jeg ikke læst, men selvfølgelig set filmen, dah. Hvis jeg skal anbefale én, som mange danskere måske ikke har læst, så er det Bill Brysons A Short History of Nearly Everything. Den var en komplet åbenbaring for mig, da jeg læste den.

Legende kunst

Haegue Yang er en yngre sydkoreansk kunstner, der udstiller på SMK lige nu. Informations anmelder skrev, at man kunne forestille sig, at skulpturerne render rundt og leger, når lyset er slukket, og den sidste vagt er gået hjem. Min udstillings-kompagnon sagde præcis det samme – og han havde altså ikke læst Information. De har begge ret – det er kunst, der leger med kunstbegrebet, og som min udstillings-kompagnon spøgte, da vi gik ned ad trappen: 😝 Skal dét nu være kunst.

Hende der kom før Jackson Pollock

Janet Sobel: Milky Way, 1945.

BBC fortæller historien om den ukrainsk-fødte maler Janet Sobel, der inspirerede Pollock til hans dryp-malerier, men siden selv forsvandt ud af kunsthistorien. Billedet herover ejes af MoMA.

Responder

Selvom jeg ikke ser flow-tv, holder jeg alligevel altid øje med, hvad DR har at byde på af serier. Lige nu kan man se en virkelig god britisk serie i seks afsnit med den altid fremragende Martin Freeman. Det er dog ikke en serie, man skal se, hvis man har brug for opmuntring. Den kan godt ses som en engelsk pendant til Mare of Easttown, selvom der ikke er noget mordmysterie her.

Nyt fra folkene bag Serial

Jeg havde ikke opdaget det, men det havde Lea Korsgaard fra Zetland. Nu har jeg næsten ikke tid til andet end at høre den nye serie: The Trojan Horse Affair. Læs Leas anbefaling her.

Ukrainsk forhistorie

I sidste uge anbefalede jeg filmen Den Sorte Jord (Filmstriben) om Stalins “Holodomor” i Ukraine i 1920’ernes Sovjet. Det gør jeg stadig – virkelig en god film, men ikke for de sarte. Dokumentarfilmen Winter on fire blev også anbefalet af en Zetland-medarbejder (se linket ovenfor), og jeg så den samme aften. Den foregår i 2012-13, hvor ukrainerne sidste gang kæmpede for demokrati i deres land. Det gik minsandten heller ikke fredeligt for sig – det er modige og meget viljestærke mennesker!

Bæredygtigt og skalerbart byggeri

Et hus klemt inde mellem to andre i London – kun fire meter bredt. Læs, hvordan det skal gøres, hvis det skal være bæredygtigt – både at bygge og at bo i. Pænt er det også.

Samfund/miljø/politik

Sådan slutter krige

Hakon Mosbeck fra Zetland taler med kloge mennesker om, hvordan krige kan afsluttes. Hvad er den mest sandsynlige afslutning på den aktuelle krig?

Uden russisk gas

Zetlands klimaskribent har set nærmere på, hvordan vi vil klare os uden Putins gas og olie. Det kommer til at gøre ondt, men det kan godt lade sig gøre.

CNN ser på dansk flygtningepolitik

Sammenligning mellem syrerne og ukrainerne, der begge får deres lande ødelagt af Putins bomber. CNN synes, det er svært at se den store forskel

At være et barn på flugt

Oxytocin

Jeg har tidligere anbefalet alle med adgang til Disney+ at se den korte serie Dopesick om medicinalfirmaet Purdue Pharma, der aggressivt markedsførte Oxytocin, som om det ikke var voldsomt afhængighedsskabende og skabte den helt vanvittige bølge af stofafhængighed i USA, som de fleste vist har hørt om. Her kan du læse om de individuelle familier, der sagsøger Sackler-familien. Det er meget rørende, hvor man dog forstår deres vrede og afmagt!

Viden

Lang covid

I sidste uge linkede jeg til en temmelig tung artikel i New York Times, som gennemgik to nye studier om langtidsvirkninger af Covid. Nu har Videnskab.dk set nærmere på et af dem. Og jo, man kan se eftervirkninger af Covid på hjernescanninger, ikke mindst i området associeret med lugtesansen.

Kloge fugle snød forskerne

Nogle skadelignende fugle i Australien hjalp hinanden af med en sporingsenhed, som forskere havde udstyret dem med. Forskerne lærte dermed noget nyt om disse fugle – bare ikke det, det havde været planen at lære! Videnskab har oversat artiklen fra The Conversation.

Medier

Den der høje-hæle-kampagne

Jeg er fuldstændig enig med Timme Bisgaard Munk og Anita Zhao fra K-forum, når de skyder med skarpt efter de “modige” mænd, der tog høje hæle på for at fremme ligestillingen. Som de skriver, der er laaaaangt til ligestillingen i deres egne bestyrelser. Podimo er decideret helt til grin med 0 kvinder i en branche, der har et KÆMPE kvindeligt publikum. Og jeg kom decideret til at grine over, at de fire skulle være “macho-ikoner” – seriøst, Brian Mikkelsen??? 

Ud over hvad der ellers er galt med kampagnen, så bekommer det mig faktisk ikke særlig godt, at kvinder skal associeres én-til-én med høje hæle. Hvorfor?

Om os

107 år gammelt skibsvrag fundet i Arktis

Minsandten om Shackletons gode skib Endurance ikke er fundet dybt nede på havets meget kolde bund. Tjek de fantastiske billeder fra BBC.

Pjat

@headacheofsmurf

– er en ny (for mig) Twitterkonto med godt indhold. Batman-videoen herover var fra hen. Denne, der blot udstiller en stakkels mand, der glemte at bruge indersiden af hovedet, er det også.

Nuhr

Share