Ugens bøger

How Proust can change your life

Så fik jeg den (gen)læst færdig. (Den findes på dansk, kan lånes på bib). Denne genlæsning har virkelig givet mig blod på tanden, så nu har jeg bestilt På Sporet af den Tabte Tid (bare første bind altså) på biblioteket. Tænk, der var syv før mig! Jeg har lige tjekket, hvad den koster på antikvariat.net og talt med et par antikvarboghandlere om det. Nixen, bixen, dem får de næsten ikke nogen ind af, og når de gør, så er de lynhurtigt solgt – og det til tårnhøje priser!

Proust ville gerne lære os at se, virkelig se det, der er foran os. Alain de Botton giver flere eksempler på, hvordan Proust kan beskrive det tilsyneladende banale, på en måde, der er alt andet end banal. Og han minder os om, hvordan nogle af de historier, vi elsker allerhøjst, ville have fremstået, hvis de havde været en notits i en avis: “A young mother threw herself under a train and died in Russia after domestic problems.” (Anna Karenina). Proust er også optaget af, at vi passer på med at tillægge bøger alt for stor værdi. Læsning skal være vores indgang til spirituelle oplevelser, de skal ikke være selve oplevelsen, siger han. Læsningen af et fantastisk værk må ikke sætte en stopper for vores egen kreativitet. De Botton fortæller, hvordan Virginia Woolf næsten faldt i fælden med Prousts eget værk. I lang tid syntes hun slet ikke, at hun kunne skrive, fordi intet hun skrev, kunne være bedre end På Sporet af den Tabte Tid, mente hun. Gudskelov kom hun over det! Proust ønskede, at vi skulle se på vores verden, gennem hans øjne. Ikke på hans verden gennem vores øjne.

En GOD dansk krimi

EXIT er fjerde bind i Palle Schmidts serie om den dybt kriminelle Hauge, der færdes blandt klamme rockere, når han da ikke er i fængsel eller på flugt fra sin egen fortid. Noget af det, der hæver Schmidts bøger – og i særlig grad denne – op over gennemsnittet, er Hauges kamp med samvittigheden. Jeg skal ikke afsløre for meget, men det giver romanen dybde. Noget andet er, at selvom der måske er temmelig mange, der kommer af dage, så forekommer handlingen ret realistisk. Læs mere her.

Inspiration til både Ringenes Herre og Harry Potter

var en kunstner fra 1700-tallet. Piranesi (1720-78) er en af den type kunstnere, som alle “kender”, men ikke kender navnet på. Eller, nu kender mange flere hans navn efter at have set den fine udstilling på SMK. Han var både arkæolog, arkitekt og kunstner, for mange af hans tegninger er udsprunget af hans fantasi, ligesom mange af hans raderinger af Roms ruiner (som han solgte til turister) har nogle ganske fantasifulde detaljer, når man ser nærmere efter.

Billedtekst: Giovanni Battista Piranesi, Vindebroen. Blad fra Fængselsfantasier, efter 1761.

Mies van der Rohe award

Socialt boligbyggeri kan være så godt, at det nomineres til en arkitekturpris. Det her er i Spanien. Ingen af de nominerede byggerier er store fancy prestigebyggerier. Det er en god trend.

Peris+Toral Arquitectes’ social housing in Spain is among the five finalists of this year’s Mies van der Rohe Award. Photo is by José Hevia

Samfund/miljø/politik

Krigens logik

Forskerzonen genudgiver en ældre artikel af dr.scient.pol. Gorm Harste om krigens logik. Han citerer flere forskellige krigsteoretikere, bl.a. Clausewitz, som Putin vist har glemt at få genopfrisket. Interessant læsning.

Saturday Night Live hyldest til Ukraine

Vis din modstander respekt

Det er det “enkle” trick, kriseforhandleren Carl benytter sig af. Carl bor i Ukraine. Læs/lyt med hos Zetland.

Arbejdskraftmangel

En IT-professionel på 50+ gør sig morsom på arbejdsgivernes og de blå politikeres bekostning i Computerworld. Han er faktisk ret sjov – og så har han jo ret.

“Thi når puljen af nyuddannede med seniorerfaring er brugt op, og når den sidste teenager har fået job som seniorarkitekt, så mangler der stadig arbejdskraft. Hvorfor ikke prøve en ægte senior?”

Brexit-konsekvenser

17,7 procent af Storbritanniens arbejderklassefamilier lever i fattigdom, selv om de har job. Avisen.dk har været i England og besøgt et par provinsbyer i Udkantsengland.

Om os

Kan man købe det her i Danmark?

Et pulver, der giver madlavningsolie fast form, så det kan ryge ud sammen med resten af køkkenaffaldet i stedet for at blokere afløbet.

Pjat

Warcry from a very angry frog

.

Share