Danske museer lider under manglen på turister. Men mine venner og jeg gør i hvert fald vores til at hjælpe på statistikkerne! Temperaturen inden for på et museum er altid den samme, uanset om det er (alt for) varmt eller koldt udenfor. Og det er altid en oplevelse, hvis man er åben over for det. Også selvom man måske ikke er helt vild med kunstneren.
Farshad Farzankia og Guld og Magi på Arken
Jeg er ikke vild med Farshad Farzankias malerier. Til gengæld så jeg et fint videointerview med ham, og jeg fik simpelthen sådan lyst til at kunne lide hans kunst, for han fremstår enormt sympatisk!
Udstillingen Guld og Magi er lavet i samarbejde med Nationalmuseet, og det er jo en fremragende idé. Jeg var så ikke 100% overbevist om udførelsen, men pyt, der var skønne ting imellem, deriblandt dette billede af Alexander Tovborg, som jeg straks forelskede mig i.
Aros
Jeg har en ven, der beskriver sig selv som “Elisabeth Jerichau-Baumanns største fanboy“, så det er klart, at vi måtte drage afsted til Aarhus og se særudstillingen på Aros. Jeg var ikke helt happy, for jeg synes, der var for mange af hendes “grædende børn” og “sexede italienerinder” (min beskrivelse) og for få af hendes mindre salgsorienterede værker. Jeg er klar over, at Aros nok gerne ville have haft dem med, men at de af forskellige grunde ikke kunne låne dem. Ærgerligt alligevel. Billedet her falder i sådan en midterkategori, synes jeg.
Vi så selvfølgelig også en hel masse andet på Aros, der virkelig er et stort museum! Jeg faldt over billedet i toppen af Joakim Skovgaard, som jeg holder meget af. Jeg erindrer ikke at have set det før, og jeg synes virkelig, det kan noget. Det hedder (selvfølgelig) Eva og Slangen, og det er malet i 1906.
Francisca Clausen
Indtil jeg faldt over omtalen af den hidtil største udstilling af Franciska Clausens malerier i Danmark, havde jeg aldrig hørt om Brundlund Slot, der ligger i Aabenraa, men de overraskede positivt med en meget fint kurateret udstilling. Franciska Clausen malede både surrealistisk og kubistisk og var i det hele taget både produktiv og alsidig. Hun er virkelig en overset kunstner i Danmark, men efterhånden sker der da noget – hun var en af tre kvindelige surrealister på Kunstforeningen Gl. Strand for noget tid siden. Billedet herunder var min absolutte favorit, skarpt forfulgt af køkkenopstillingen ovenfor.
Kunstnerkolonien på Bornholm
Jeg har også set kunst i fjernsynet, og som med første sæson (Kunstnerkolonien i Skagen) er jeg meget begejstret for denne form. Kunstformidling (ligesom litteraturformidling) duer næsten aldrig på TV, men det her format er godt. Vi møder kunstnerne, hvor de er på lige så usikker grund, som vi er. Og både mødet mellem seks meget forskellige kunstnere og mødet med den enkelte i gang med arbejdet tiltaler mig. Jeg kan lide at få indsigt i kunstneres metode og arbejdsform!
Det er virkelig svært ikke at holde af den unge video- og performancekunstner Kim Mejdahl, når man har set serien!
En enkelt film nåede jeg
Denne fine franske film går desværre ikke længere i Grand, men mon ikke den kommer i Grand hjemmebio? Franskmændene er måske de allerbedste til at forene komik og alvor på film uden at falde i den ene grøft. Og her er så oven i købet en film, der er varm og kærlig men helt uden sex!
Efter ferien glæder jeg mig helt vildt til denne, der er fint i tråd med Det ottende Liv, den umådeligt lange roman, jeg er i gang med. ⬇️
Sommerferielæsning
Selvfølgelig har jeg ikke fået læst bøgerne i min sommerbogstak. Jeg er faktisk ikke engang færdig med den første. Men den er så også på 1100 sider, og jeg har læst de 800, så det tæller lidt for 2-3 stykker, ikk? Behøver jeg sige, at den er god (da jeg nok ellers ikke gad slæbe mig igennem så tyk en bog…).
Jeg har lyttet to Harry Bosch/Renée Ballard-krimier, når jeg har ligget søvnløs i varmen. Under de omstændigheder er de godt selskab. Det er Dark Sacred Night og The Night Fire.
Anbefalinger
Jeg faldt over en klog Twitter-anbefaling af en fantastisk roman, Virginia Woolfs Orlando. Jeg læste den for mange år siden, og den gjorde et uudsletteligt indtryk på mig. Det må have været mit første møde med flydende kønsidentitet. På mange måder er en roman, jeg har læst for ikke så længe siden, og som også satte sig i mig, nært beslægtet, nemlig Ali Smiths fantastiske roman How to be Both.
#Serendipitetslæsernes sommerbøger
Arendse (ej på Twitter) hører til gruppen med mødre, der er blevet pasningskrævende i et eller andet omfang. Det er en benhård transition at gå fra at være nogens barn til at være samme menneskes omsorgsperson. Hun anbefaler: “Min mor” af Peter H Olesen og “Møde med Mælkevejen” af Bjørn Poulsen
Camilla @Camlarsch: Jeg hedder Folkví af Maria Hesselager (fin, kraftfuld, lille), Alan Banks-krimierne af Peter Robinson. (Solide), Fuglene af Tarjei Vesaas (lille, rørende, velskrevet. Jeg havde den på min liste i 20 år. Det var dumt at vente så længe.)
Kim @kimelmose: Sissel Bjergfjords novellesamling: “Midlertidig opvartning”. Den lyder fab: hver novelle har en person fra en haveforening som hovedperson. Vi kommer vidt omkring, som Kim beskriver det.
Kirsten @stensamler: Amalie Smith: Thread Ripper (“genrespændende” skriver hun)
@Ibber anbefaler en ældre sag af Siegfried Lenz: Deutchstunde. Den lyder vældigt god – endnu en klassiker, man bare uden videre kan låne på biblioteket og læse. De gratis glæder!
Troels (ej på Twitter) anbefaler en Fantasy-serie: China Mieville: Bas-Lag trilogien.
Jeg har selv kun læst en enkelt af bøgerne på listen, nemlig Tarjei Vesaaes Fuglene. Jeg læste den som teenager og har aldrig glemt den.
Samfund/miljø/politik
Beton
Højhuset i Miami, der kollapsede for nylig, er ikke en enlig svale – snarere er det det første af mange huse, broer, dæmninger, etc., der vil kollapse over de næste år. Især i udviklingslandene, men primært i Kina, der har brugt helt utrolige mængder af beton de seneste årtier – og måske ikke altid af top kvalitet?
Der skal seriøs nytænkning til, hvis ikke vi skal risikere et stærkt øget CO2-udslip pga produktion af så meget ny beton. Det skriver Wired om i denne (korte) artikel.
Vi planter bare nogle træer
En grundig artikel i arkitekturmagasinet Dezeen punkterer myten om, at vi kan plante et træ eller en lille skov og således retfærdiggøre CO2-udslippet ved vores flyvetur eller vores produktion af dimser. Så nemt er det slet ikke, desværre. Vejen frem er brolagt med løsninger, der desværre ikke er nemme. Vi er nødt til at udvikle produktionsmetoder, der udleder meget mindre CO2, eller som er helt CO2-neutrale.
Plastik
Det går rent ud sagt ad h…… til med at få reduceret vores brug af plastik og med at få genbrugt det, vi har smidt ud. Artiklen her ser kort på, hvem der producerer plastik og om de har incitamenter til at genbruge/reducere (spoiler: det har de ikke). Artiklen er fra New York Times og er en af de ti artikler om måneden, jeg som abonnent kan forære væk. Værsågod!
Professoren er ude med krabasken
Morten Sodeman forklarer om forskellene i sygdomsbehandling. Det kommer næppe bag på nogen, at vi veluddannede og velformulerede får en bedre behandling end lavtuddannede – og selvfølgelig folk, der ikke er gode til dansk.
Viden
Når kønsforskelle er vigtigt
Forskning i medicins virkninger og bivirkninger glemmer at tage højde for kønsforskelle. Et stort sammenlignende studie har påvist, at kun få procent af de studier, der er lavet om Covid-19, har taget højde for kønsforskelle. Som i al anden forskning er det vigtigt at vide, om særlige behandlinger eller medicin har forskellige virkninger på mænd og kvinder. Vi ved allerede, at det er tilfældet for en række sygdomme, og vi har set eksempler på, at studier er foretaget udelukkende på mænd, så lægerne har været uforberedte på de konsekvenser behandlingen havde for kvinder. Med Covid er det omvendt – mænd bliver mere syge end kvinder, men forskerne ved ikke hvorfor. Det kunne et øget fokus på kønsforskelle i de mange studier måske have rettet op på. Artikel i Videnskab.dk.
