Kunst i Danmark

Danske museer lider under manglen på turister. Men mine venner og jeg gør i hvert fald vores til at hjælpe på statistikkerne! Temperaturen inden for på et museum er altid den samme, uanset om det er (alt for) varmt eller koldt udenfor. Og det er altid en oplevelse, hvis man er åben over for det. Også selvom man måske ikke er helt vild med kunstneren.

Farshad Farzankia og Guld og Magi på Arken

Jeg er ikke vild med Farshad Farzankias malerier. Til gengæld så jeg et fint videointerview med ham, og jeg fik simpelthen sådan lyst til at kunne lide hans kunst, for han fremstår enormt sympatisk!

Udstillingen Guld og Magi er lavet i samarbejde med Nationalmuseet, og det er jo en fremragende idé. Jeg var så ikke 100% overbevist om udførelsen, men pyt, der var skønne ting imellem, deriblandt dette billede af Alexander Tovborg, som jeg straks forelskede mig i.

Aros

Jeg har en ven, der beskriver sig selv som “Elisabeth Jerichau-Baumanns største fanboy“, så det er klart, at vi måtte drage afsted til Aarhus og se særudstillingen på Aros. Jeg var ikke helt happy, for jeg synes, der var for mange af hendes “grædende børn” og “sexede italienerinder” (min beskrivelse) og for få af hendes mindre salgsorienterede værker. Jeg er klar over, at Aros nok gerne ville have haft dem med, men at de af forskellige grunde ikke kunne låne dem. Ærgerligt alligevel. Billedet her falder i sådan en midterkategori, synes jeg.

Vi så selvfølgelig også en hel masse andet på Aros, der virkelig er et stort museum! Jeg faldt over billedet i toppen af Joakim Skovgaard, som jeg holder meget af. Jeg erindrer ikke at have set det før, og jeg synes virkelig, det kan noget. Det hedder (selvfølgelig) Eva og Slangen, og det er malet i 1906.

Francisca Clausen

Indtil jeg faldt over omtalen af den hidtil største udstilling af Franciska Clausens malerier i Danmark, havde jeg aldrig hørt om Brundlund Slot, der ligger i Aabenraa, men de overraskede positivt med en meget fint kurateret udstilling. Franciska Clausen malede både surrealistisk og kubistisk og var i det hele taget både produktiv og alsidig. Hun er virkelig en overset kunstner i Danmark, men efterhånden sker der da noget – hun var en af tre kvindelige surrealister på Kunstforeningen Gl. Strand for noget tid siden. Billedet herunder var min absolutte favorit, skarpt forfulgt af køkkenopstillingen ovenfor.

Kunstnerkolonien på Bornholm

Jeg har også set kunst i fjernsynet, og som med første sæson (Kunstnerkolonien i Skagen) er jeg meget begejstret for denne form. Kunstformidling (ligesom litteraturformidling) duer næsten aldrig på TV, men det her format er godt. Vi møder kunstnerne, hvor de er på lige så usikker grund, som vi er. Og både mødet mellem seks meget forskellige kunstnere og mødet med den enkelte i gang med arbejdet tiltaler mig. Jeg kan lide at få indsigt i kunstneres metode og arbejdsform!

Det er virkelig svært ikke at holde af den unge video- og performancekunstner Kim Mejdahl, når man har set serien!

En enkelt film nåede jeg

Denne fine franske film går desværre ikke længere i Grand, men mon ikke den kommer i Grand hjemmebio? Franskmændene er måske de allerbedste til at forene komik og alvor på film uden at falde i den ene grøft. Og her er så oven i købet en film, der er varm og kærlig men helt uden sex!

Efter ferien glæder jeg mig helt vildt til denne, der er fint i tråd med Det ottende Liv, den umådeligt lange roman, jeg er i gang med. ⬇️

Sommerferielæsning

Selvfølgelig har jeg ikke fået læst bøgerne i min sommerbogstak. Jeg er faktisk ikke engang færdig med den første. Men den er så også på 1100 sider, og jeg har læst de 800, så det tæller lidt for 2-3 stykker, ikk? Behøver jeg sige, at den er god (da jeg nok ellers ikke gad slæbe mig igennem så tyk en bog…).

Jeg har lyttet to Harry Bosch/Renée Ballard-krimier, når jeg har ligget søvnløs i varmen. Under de omstændigheder er de godt selskab. Det er Dark Sacred Night og The Night Fire.

Anbefalinger

Jeg faldt over en klog Twitter-anbefaling af en fantastisk roman, Virginia Woolfs Orlando. Jeg læste den for mange år siden, og den gjorde et uudsletteligt indtryk på mig. Det må have været mit første møde med flydende kønsidentitet. På mange måder er en roman, jeg har læst for ikke så længe siden, og som også satte sig i mig, nært beslægtet, nemlig Ali Smiths fantastiske roman How to be Both.

#Serendipitetslæsernes sommerbøger

Arendse (ej på Twitter) hører til gruppen med mødre, der er blevet pasningskrævende i et eller andet omfang. Det er en benhård transition at gå fra at være nogens barn til at være samme menneskes omsorgsperson. Hun anbefaler: ​​“Min mor” af Peter H Olesen og “Møde med Mælkevejen” af Bjørn Poulsen

Camilla @Camlarsch: Jeg hedder Folkví af Maria Hesselager (fin, kraftfuld, lille), Alan Banks-krimierne af Peter Robinson. (Solide), Fuglene af Tarjei Vesaas (lille, rørende, velskrevet. Jeg havde den på min liste i 20 år. Det var dumt at vente så længe.)

Kim @kimelmose: Sissel Bjergfjords novellesamling: “Midlertidig opvartning”. Den lyder fab: hver novelle har en person fra en haveforening som hovedperson. Vi kommer vidt omkring, som Kim beskriver det.

Kirsten @stensamler: Amalie Smith: Thread Ripper (“genrespændende” skriver hun)

@Ibber anbefaler en ældre sag af Siegfried Lenz: Deutchstunde. Den lyder vældigt god – endnu en klassiker, man bare uden videre kan låne på biblioteket og læse. De gratis glæder!

Troels (ej på Twitter) anbefaler en Fantasy-serie: China Mieville: Bas-Lag trilogien.

Jeg har selv kun læst en enkelt af bøgerne på listen, nemlig Tarjei Vesaaes Fuglene. Jeg læste den som teenager og har aldrig glemt den.

Samfund/miljø/politik

Beton

Højhuset i Miami, der kollapsede for nylig, er ikke en enlig svale – snarere er det det første af mange huse, broer, dæmninger, etc., der vil kollapse over de næste år. Især i udviklingslandene, men primært i Kina, der har brugt helt utrolige mængder af beton de seneste årtier – og måske ikke altid af top kvalitet?

Der skal seriøs nytænkning til, hvis ikke vi skal risikere et stærkt øget CO2-udslip pga produktion af så meget ny beton. Det skriver Wired om i denne (korte) artikel.

Vi planter bare nogle træer

En grundig artikel i arkitekturmagasinet Dezeen punkterer myten om, at vi kan plante et træ eller en lille skov og således retfærdiggøre CO2-udslippet ved vores flyvetur eller vores produktion af dimser. Så nemt er det slet ikke, desværre. Vejen frem er brolagt med løsninger, der desværre ikke er nemme. Vi er nødt til at udvikle produktionsmetoder, der udleder meget mindre CO2, eller som er helt CO2-neutrale.

Plastik

Det går rent ud sagt ad h…… til med at få reduceret vores brug af plastik og med at få genbrugt det, vi har smidt ud. Artiklen her ser kort på, hvem der producerer plastik og om de har incitamenter til at genbruge/reducere (spoiler: det har de ikke). Artiklen er fra New York Times og er en af de ti artikler om måneden, jeg som abonnent kan forære væk. Værsågod!

Professoren er ude med krabasken

Morten Sodeman forklarer om forskellene i sygdomsbehandling. Det kommer næppe bag på nogen, at vi veluddannede og velformulerede får en bedre behandling end lavtuddannede – og selvfølgelig folk, der ikke er gode til dansk.

Viden

Når kønsforskelle er vigtigt

Forskning i medicins virkninger og bivirkninger glemmer at tage højde for kønsforskelle. Et stort sammenlignende studie har påvist, at kun få procent af de studier, der er lavet om Covid-19, har taget højde for kønsforskelle. Som i al anden forskning er det vigtigt at vide, om særlige behandlinger eller medicin har forskellige virkninger på mænd og kvinder. Vi ved allerede, at det er tilfældet for en række sygdomme, og vi har set eksempler på, at studier er foretaget udelukkende på mænd, så lægerne har været uforberedte på de konsekvenser behandlingen havde for kvinder. Med Covid er det omvendt – mænd bliver mere syge end kvinder, men forskerne ved ikke hvorfor. Det kunne et øget fokus på kønsforskelle i de mange studier måske have rettet op på. Artikel i Videnskab.dk.

Share

Har du set Sound of Metal?

Pga. af den helt særlige lydside bør den opleves i en biograf, hvor lyden ydes max retfærdighed og ikke ses på TV. At lydarbejdet vandt en Oscar, er der ingen grund til at undre sig over. Vi flytter for fanden ind i hovedet på en ung musiker, der mister det meste af sin hørelse over night!

Jeg tænkte flere gange på den verdensberømte cellist Jacqueline du Pré, mens jeg så Sound of Metal, der virkelig er en fantastisk film. Riz Ahmed ser udfordrende på os med øjne fyldt af sorg, desperation og vrede igennem det meste af filmen og tvinger os dermed til at mærke hans smerte.

Jacqueline du Pré døde for over 30 år siden som kun 32-årig af MS. Hun var 28, da hun måtte stoppe karrieren, som ellers var mere end flyvende.

I biografen sammen med mig var 2×2 yngre mænd af en type (sorry for fordommene), som ikke normalt går i Grand. Det viste sig så også, at de var “gået forkert”, for de troede, de skulle se en film med en masse metal-musik, og i stedet var de blevet “lokket ind til en føle-føle film”, som en af dem sagde.

Samfund/miljø/politik

Miljøzoner – vil de ramme skævt?

Det har Søren Have set på for Klimamonitor.dk, og svaret er sjovt nok, at næh, det vil de ikke – det er et skinargument. 

Francis Fukuyama om Facebook

Zetland har fået et interview med Fukuyama, og han er loren ved at lade private virksomheder bestemme, hvem der må ytre sig og om hvad. Det er sgu svært at være uenig med ham om det. Han og nogle af hans kolleger på Stanford Universitetet har et forslag til, hvordan so-me bør reguleres. Desværre er det nok temmelig utopisk, men det lyder ikke helt tosset.

Jeg vil helst ikke dø på et sprog, jeg ikke taler

Ovenstående er et citat fra en af professor i infektionsmedicin samt global sundhed og indvandrermedicin, Morten Sodemanns patienter. Udtalelsen er faldet i forbindelse med corona, hvor mange indvandrere og flygtninge først sent – efter en kæmpe indsats fra Sodemann og andre – fik information på deres eget sprog. I denne artikel i Ræson, fortæller Sodemann os noget, vi faktisk godt ved: Jo, racisme eksisterer i Danmark – overalt.

Fremtiden

Artiklens meget velskrivende forfatter købte for 40 år siden en bog med forskellige pingers forestillinger om fremtiden. Han efterlod den på en støvet reol, men har så for nylig fundet den frem og læst den. Det skriver han om, og det er sjov og tankevækkende læsning. I Wired.

Alt, hvad der er normalt, er kedeligt

Det siger Lennart Lajboschitz (manden, der skabte Tiger-butikkerne) i dette interview. Der er millionærer og så er der millionærer. Godt, at nogle af dem er af Lajboschitz’ slags!

Viden

Gi’r det ikk’ sig selv? (Nej)

Jo større mental trivsel i befolkningen som helhed, jo lavere sundhedsomkostninger for samfundet. Et nyt studie har dokumenteret dette, som egentlig burde være ret indlysende. Men selv på trods af, at vi godt ved de her ting, så er det alligevel småt, hvad der gøres rundt omkring for at forbedre borgernes/medarbejdernes/de studerendes/(fortsæt selv)’s mentale trivsel. Det er ærgerligt på så mange niveauer! Artikel i Videnskab.dk oversat fra The Conversation.

Bier kan klokken

Jo de kan. Se lige!

Digitalt

Big Dick Data

Hvis du ikke ved eller kan gætte, hvad det er, så læs Dorte Tofts gennemgang af, hvad begrebet dækker over. Et eksempel? Den delvise nedlæggelse af SKAT.

Om os

Om resonans i tilværelsen

Sociologen Hartmut Rosa har formuleret en ny teori om “det gode liv”. Måske lidt tung læsning, men samtidig opløftende. Artiklen er skrevet af forfatter og tidligere lektor Erik Christensen og kan læses i POV.international, der har en del gode artikler i denne uge, også flere end jeg bringer her. 

På tærsklen til døden

Her er en fin og varm fortælling om en mor, der døde alt for tidligt. Hun efterlod en helt fantastisk gave til hvert af sine børn.

“Madspildsundvigelsessalater”

Det er Lone Theils der giver gode ideer og opskrifter.

Pjat

En klog gris

Kunst og kultur

3D kunstoplevelser i andre byer

Artland tilbyder besøg på en håndfuld gallerier rundt omkring i Europa via en ret veludviklet 3D-teknologi. Se gallerierne og kunsten; det er ikke som at være der selv, men det er en hel del bedre end blot fotos. Og vi må jo erkende, at det er de færreste af os, der lige får besøgt seks gallerier rundt om i Europa i løbet af en forsommer.

Tadao Ando i Paris

Jeg har tidligere postet link til billeder af Tadao Andos gentænkning af Bourse de Commerce i Paris. Her er en masse flere billeder. Jeg synes, det er så flot og originalt tænkt og glæder mig til at se det i virkeligheden.

Ugens bog

Jeg forstod ikke Peter Ackroyds Hawksmoor, der (bl.a.) handler om Sir Christopher Wren’s højre hånd på byggeriet af et antal kirker i 1600-tallets London, – jeg tror, det er den type bog, der slet ikke egner sig til at lytte til. Eller rettere – jeg kan faktisk forestille mig, at når først man har læst den på papir, vil det være en fornøjelse at lytte til Derek Jacoby læse den højt. Jeg anskaffer den i papirformat!

Share

Serendipitet forklaret

Forfatteren til bogen The Serendipity Mindset, som jeg har på min læseliste, men altså ikke er nået til endnu, har skrevet en forkortet udgave, som du her får som longread. Han hedder Christian Busch og han er bl.a. underviser på  London School of Economics og New York University. Han har også lavet illustrationen ovenfor.

Det handler om at positionere sig sådan, at heldet får lettere ved at finde én. Når man går en tur, handler det bare om at åbne øjnene. Når man er ude blandt andre, handler det om at se folk i øjnene og smile til dem (ja ja, I know, mundbind). Og så gælder det også om at huske de positive ting, der sker for en. Fx den dag, buschaufføren lige ventede et øjeblik, så du nåede at komme med, i stedet for, som vi har for vane, at fokusere på de gange, hvor han smækkede døren i for snuden af dig.

Samfund/miljø/politik

Etniske smerter

Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er stor fan af Morten Sodemann, der fra sin position som hvid overlæge og professor altid taler de svages sag. Det her er et meget rammende citat: “Vi tror alle sammen hver især, at vi er en 0-kultur, mens det er de andre, der har kultur.”

Delhi Crime

Anbefalinger af tv-serier plejer at være længere nede ⬇️ i nyhedsbrevet, men denne indiske serie hører, på trods af, at det er drama baseret på virkelige hændelser, til i afdelingen for alvorligere sager. Sjældent har jeg da set noget så socialrealistisk – og da slet ikke på Netflix. Serien handler om den frygtelige gruppevoldtægt, som vi i Vesten også hørte om, og den følger de politifolk, der har til opgave at fange de seks voldtægtsmænd. De forhold politiet arbejder under!!!!! Man tror ikke sine egne øjne. Der er ikke noget forsøg på at fremstille Indien i et forsonende lys.

Men in Black

Jeg kan forstå, at Politiken har en artikel, der behandler Men in Black grundigt, men jeg kan ikke læse den. Zetland gjorde det for et par dage siden, hvilket vil sige før, MiB afbrændte en Mette Frederiksen-dukke. Husk, at du uden videre kan klikke og læse denne Zetland-artikel, fordi jeg giver dig den. Du skal ikke først give din sjæl til djævelen og registrere dig.

Og så vil jeg godt lige tilføje, at jeg er lidt rystet over, at den politiske afstandtagen til afbrændingen af dukken med dødstruslen på maven ikke har været mere markant. Her er fx Tom Jensen. Altså, hvis jeg væddede, ville jeg vædde på, at der havde været en noget skarpere tone, havde det været brune mennesker, der brændte en Inger Støjberg-dukke af. Måske havde vi endda set en breaking-bjælke eller to.

De-platforming or not

I Technorama-nyhedsbrevet fandt jeg link til en gennemgang af pros & cons ift at fjerne Trump m.fl.’s adgang til sociale platforme hos Axios. Forbilledligt.

En teskefuld klimaoptimisme

Via Intelligencer er her et langt longread (jo, for det er EKSTRA langt) fra New York Magazine, der giver udtryk for en ganske svag klimaoptimisme, samtidig med at den opremser de mange – utroligt mange – klimaproblemer, vi står over for. Artiklen er, på trods af sin længde, ikke svær at læse, og den kommer virkelig rundt om det meste. Sågar et interview med Dan Jørgensen, der overdriver Danmarks klimaduksestatus en hel del.

Eksemplets magt

I Videnskab.dk fortælles om et nyt studie, der viser, at det faktisk batter, når et mindre land eller gruppe af lande indfører miljøreguleringer, selvom det talmæssigt batter meget lidt. Den afsmittende effekt er stor.

Drømmejobbet

Journalisten har talt med en gruppe mennesker, der alle har det, mange af os betragter som “drømmejobbet”. De er skam glade for deres jobs, det er ikke nær det, men de får ikke svaret på alle deres livsdrømme via arbejde. Fx skal man skovle en hel del lort som dyrepasser i zoo…

Viden

Dinosaurens røvhul

Jo jo, det forskes der skam i. “En schweizerkniv af et røvhul” som forskeren begejstret beskriver det. Apropos drømmejob, så må det da være lidt sjovt at rode med fossiler, selvom der, som det også fremgår af artiklen, indgår ret så meget kedelig ventetid i det job også.

Er fagfællebedømmelse virkelig så vigtigt?

Skal videnskabelige studier offentliggøres, inden de har været fagfællebedømt? Et flertal af de forskere, videnskab.dk har talt med, synes det ikke. Det synes jeg heller ikke. Vi skal dælme lære at klappe hesten. Tænk, hvis forskere var som politikere, der ikke vil anerkende, at de tidligere har taget fejl eller været fejlinformeret. Det er en af grundene til, at jeg er fan af Søren Brostrøm. Han siger: jeg tog fejl, og så går han videre derfra. Det bør vi alle gøre.

Om os

Du må godt bande foran ungerne

De tager faktisk ikke skade af det. Til gengæld er det noget skidt at sige grimme ting om andre. Husk det, dig der sidder og slynger om dig med hæsligheder på Facebook. Dine børn ser det. Sarah Cottrell, der har skrevet det lille essay, kalder sig selv for ‘essay hustler’. Ret godt udtryk!

Miniaturer er besnærende

Nogle mennesker har for meget tid. Men det er også nogle af dem, der gør det sjovt at dimse rundt på Internettet. Ham her har bygget en miniatureudgave af sit værelse. Og han er ikke minimalist. (Lad dig ikke distrahere af de irriterende reklamer.)

Spyt ikke på fortovet

Det var en vigtig del af sygdomsbekæmpelse, da man havde opdaget, hvordan tuberkulose smitter, men endnu ikke havde vaccinen klar. Men øhm, løbere og cyklister anno 2021, I behøver vel heller ikke spytte på fortovet, gør I? jeg synes egentlig, det er lidt ulækkert. Del af Københavns Bibliotekers serie om det gamle København.

Hjemmetræning – hot or not?

For mig er der ikke noget valg. Jeg kan simpelthen ikke fordrage fitnesscentre, og det der med at møde op på et bestemt tidspunkt og stå og ligne en klovn sammen med andre klovner, det er heller ikke lige noget for mig. Så med lidt hjælp fra min fysioterapeut og internettet har jeg udvirket en halv times træning til mig selv, som jeg gennemfører hver morgen (ok, næsten hver morgen). Denne her artikel viser fem ting, som man ikke bør gøre. Jeg har heldigvis ingen af de fem på programmet, men jeg har tilføjet en af øvelserne, som de anbefaler i stedet, for den udfyldte lige et hul. Måske kan du også blive inspireret.

Heldags-dal

Den her opskrift bliver nok uaktuel for de fleste af os, når vi igen må komme ud i verden, men med ca. 12 skridt fra arbejdsplads til komfur, kunne jeg nok godt finde på at afprøve denne “black dal”, der skal simre for svag varme en hel dag. I forvejen kan vi godt lide dal her i huset, men den her lyder ekstra yummy. Og her på Nørrebro kan jeg skaffe godt arabisk brød til.

Kunst og kultur

Skattejagt på museet

Nu har jeg set de første tre episoder af Skattejagt på museet på DR. På den ene side er det jo ret sjovt, på den anden side bliver jeg så irriteret over den måde at lave fjernsyn på. Det har længe været et kendt filmtrick at vise, at man er i fortiden ved at gråtone billederne. Det bruges i spillefilm, når instruktøren anser, at vi er for tungnemme til at regne ud, at vi her er i et tilbageblik, og det bruges i tv-serier, når vi skal mindes om noget fra en tidligere episode eller sæson. I de tilfælde giver det jo relativt god mening. Men i et tv-program, der varer under en time, sætter de små bidder ind fra den første halve time i tilfælde af, at vi skulle have glemt det i den anden? Suk. Nå men, jeg ser alligevel frem til sidste afsnit, som er med Knud Romer og Pernille Rosendal. Måske siges der så noget klogt.

Gyldendal

Jeg har læst “Selveste Gyldendal” af Pernille Stensgaard. Det skal du også gøre, hvis du interesserer dig for dansk kulturhistorie.

Kunsttyve

Det er ikke alle kunsttyve, der iklæder sig sort tøj og sniger sig rundt om natten. Nogle af dem gifter sig bare med kunstneren eller hyrer hende som assistent. Hmfff.

Share