(For) gammel medicin?

ProPublica har taget et grundigt kig på, om medicin egentlig er for gammelt, dvs. taber sin virkning eller bliver farligt at bruge, når det overskrider sidste anvendelsesdato. Og svaret er – til vel ingens overraskelse – et rungende nej. Har du fx en epi-pen liggende i skuffen til, hvis du eller dine børn får anafylaktisk chok, så kan du roligt lade den ligge og bruge den, når behovet opstår. I de forskellige undersøgelser, der refereres, testes medicin, der er op til 50 år gammel, og det meste virker, som da det var nyt. Bemærk dog, at dette selvfølgelig IKKE gælder for medicin, hvor beholderen har været åbnet.

Hvorfor forlænger medicinalselskaberne så ikke holdbarheden? Ja, svaret giver sig selv – det tjener man ingen penge ved. Og bare så’n for en sikkerheds skyld: Hvis du har medicin liggende med en alder som den på billedet, skal du nok IKKE indtage den.

Samfund/miljø/politik

Texas’ energiforsyning

Fra et medie baseret i Texas. Og jo, det er primært naturgasanlæggene, der har fejlet. Hvad artiklen ikke nævner, er det kuriosum, at Texas har sit eget lukkede energisystem, så de ikke kan få strøm fra nabostater i en snæver vending. I resten af USA er der to energisystemer, ét som dækker det østlige USA og et som dækker det vestlige, så de stater kan hjælpe hinanden. Men i Texas kan og vil man naturligvis alting selv…

Puberty blockers

En grundig artikel i The Economist ser på, hvilken evidens der findes for virkninger og bivirkninger af pubertetsblokerende medicin (den samme medicin, der bruges mod visse cancertyper og endometriose). Der er aldrig lavet ordentlige studier, hvilket betyder, at den her medicin udskrives til tusindvis af børn, uden at man er ordentligt bekendt med bivirkningerne – eller for den sags skyld med virkningen overhovedet. For der er aldrig foretaget studier, hvor børn med kønsdysfori (en lidt hårdhændet oversættelse kunne være kønsforvirring) enten får medicinen eller “bare” får lov til at eksperimentere med socialt at være et andet køn.

CO2-fangere

Bliver vi nødt til at investere massivt i CO2-opsnappende og -opbevarende teknologi, fordi vi ikke kan finde ud af at reducere vores udslip nok? Noget tyder på det! Artikel i Videnskab.dk.

Irak-krigen og dens lange fangarme

Jeg har faktisk skrevet om den her podcast før (the Fault Line), men jeg har hørt om nul (0) personer, der har lyttet til den, så måske røg den lige under radaren første gang? Det er en af de bedste og mest grundige historie-podcasts, jeg har hørt. Programmets vært, David Dimbleby, får talt med Blair, Alastair Campbell og talrige top guys i den britiske og amerikanske administration, CIA, Pentagon, tidligere våbeninspektører, flere korrespondenter, der var udsendt dengang og ikke mindst civile irakere. Det var overordentlig ubehagelig lytning, for for dælen da, sikken rævekage!

Hvis du virkelig ikke GIDER høre podcasten, så er her The Guardians omtale af den.

Og apropos Irak, så har POV.International en hel lille samling af artikler om 10-året for det arabiske forår. Det er ikke særligt opløftende, men vi havde næsten glemt det, ikk’?

IKEA lancerer gamer-møbler

De kalder det (vistnok) selv en demokratisering af gamer-setup’et. Jeg gamer ikke (er du ikke overrasket?) og det gør mine sønner heller ikke. Men jeg kender godt nok mange, der gør. Derfor skal du selvfølgelig have link og se IKEAs kollektion af gaming-møbler, lavet i samarbejde med Republic of Gamers.

Gensyn med mobberne

En kvinde har taget kontakt til alle pigerne (i dag kvinder) fra hendes skoletid. Særligt interessant var det for hende at tale med dem, der mobbede hende og med de “populære piger”. Det er ikke noget videnskabeligt studie, men en kvindes personlige erfaring. Det gav dog stærk genlyd hos mig.

Viden

Aldring udskydes (yay!)

Her er en (kort) anmeldelse af en bog om den nye viden om aldring, og hvad der kan gøres for at udskyde den. Artiklen står i The Economist, og du kan godt læse den, hvis du tilmelder dig (du behøver IKKE sige ja til at modtage en masse nyhedsbreve) uden købetvang. Det giver adgang til at læse tre artikler hver måned.

I øvrigt, jeg måtte slå “senescence” op. Det betyder biologisk aldring og udtales med tryk på anden stavelse. Så lærte jeg det!

Om os

Bliv dus med himlens fugle

Samvirke har lavet en fuglesangsquiz sammen med Dansk Ornitologisk Forening. Jamen, det var dog en skøn ide!!! Jeg måtte fluks tage den. 7/10. Ikke imponerende, men heller ikke ligefrem dumpet. Min barndoms rækkehushave fornægter sig ikke.

Apropos Samvirke: Som de første (?) har de valgt at droppe Facebook (indtil videre). Det bliver spændende at følge, hvor mange kliks til hjemmesiden, de taber. Selv følger jeg dem ikke på Facebook, men abonnerer på deres nyhedsbrev.

Myoser

Alt for mange timer foran computeren trækker sine ømme spor hos mange af os. Her er nogle gode øvelser, der ikke kræver redskaber eller fitnesscenter.

Hævn-sengetidsudsættelse

Ovenstående er min talentløse oversættelse af Revenge Bedtime Procrastination.  

At komme for sent i seng, fordi man har pludret med sin veninde til sent eller har lavet noget andet, der giver glæde, er fint. Når man er ved at falde i søvn i løbet af dagen, kan man tænke på de gode timer aftenen før. Men det gælder jo ikke for det, de fleste af os spilder aftenen med, nemlig at doomscrolle gennem Facebook eller Twitter eller Instagram eller se mere eller mindre ligegyldige serie eller programmer på tv.

Skal vi ikke bare holde op med det pjat og få os noget kvalitetssøvn?

Sænk forventningerne

Jeg er vild med denne bittelille artikel i The Atlantic om ikke at sætte barren for højt. Altså, stræb endelig efter perfektion i din gerning, men sænk forventningerne til livet. Fx til, hvad der giver dig lykke! For hvis din definition af lykke er noget, der kun kan opnås på den helt store klinge, så kommer det til at ske alt for sjældent. Husk, at lykke også er nogle fine skyer, når børnene er søde eller sjove, når nogen siger noget virkelig pænt til dig, når en af dine venner oplever noget fantastisk.

Hvorfor bliver hun så sur over småting?

En fraskilt far får en mindre åbenbaring via sin søn og forstår “pludselig”, hvorfor han er fraskilt. Charmerende fortalt.

Pjat

“Nyt” fra Mongoliet

Mongolske skolebørn ankommer med skolebus. Keep Watching, as they say. (Jeg er klar over, at videoen er fem år gammel, men jeg havde ikke set den før). Tak til Tomas.

Lækre P-kældre

Fra nyhedsbrevet Fein kommer link til en meget specialiseret Instagram-konto: Ekstra lækre P-kælder nedkørsler. Jo jo. Og de mener det.

Medier

Fyringer på New York Times

Avisens egen mediekommentator har skrevet denne mediekommentar, som man er nødt til at læse, hvis man tror, den seneste fyring på avisen alene skyldes, at en reporter sagde N-ordet.

Han diskuterer også, om avisen skal til at være en US-udgave af The Guardian, dvs. venstrelænende, eller om den skal bevare sin berømte midterstilling. Jeg, der har abonneret nogle år nu, synes det sidste, selvom jeg nok selv læner mod venstre. Tak til Morten Stinus på Twitter for den, som jeg selv havde overset.

Harry and Meghan

Chris Pedersen linkede til denne fabelagtige mediekommentar fra The Guardian. Den er skrevet af Marina Hyde, og hendes pen er meget spids. På den spydder hun sine kollegaer på de andre medier, selvfølgelig særligt tabloiderne, for deres kolossale dobbeltmoral, når det gælder Harry og Meghan. Hvis man er glad for sprog, er den en fryd at læse. Den mindede mig lidt om ugens lille danske kopi, hvor Ekstra Bladet tidligere har udskammet Helsingørs borgmester Benedikte Kiær for at blive mor som 48-årig, men hylder deres egen chefredaktør for at blive far som 58-årig.

Kunst og kultur

Collagekunst

Jeg faldt over en Instagramkonto tilhørende en kollagekunstner ved navn Sophie Klerk. Hun har +11K følgere, så det er måske mere mig, der ikke kender hende, end hende der er ukendt!

Det mindede mig om en udstilling, som vi desværre nok ikke får at se. Nemlig på galleri Banja Rathnov med den nu afdøde collagekunster Sven Hauptmann. Grunden til, at jeg kender hans kunst, er at hans billeder faktisk har været udstillet hos Banja Rathnov tidligere.

Hauptmanns collager er meget mere “rodede” og komplicerede end Klerks, men alligevel synes jeg, der er visse ligheder.

ArtWalkCph

Vi kan lige nå det! Jeg har først lige set dette ret fine påfund i dag søndag 21/2, men der er stadig en uge tilbage (indtil ⅓). Hvem vil med?

Ugens film

Kan ses i Grands hjemmebio. Den er japansk og hedder Månen over Kirsebærtræerne. Det er en fin og langsom film, der mest handler om de nære relationer og om mad.

Share

Sven Hauptmann i Museumsbygningen

Sven Hauptmann: Collage, 1968 (galleri Banja Rathnov)
Sven Hauptmann: Collage, 1968 (galleri Banja Rathnov)

Museumsbygningen (samme gade på Østerbro som de engelske og spanske ambassader, så velbevogtet) er så stort et galleri, at det mere minder om et museum. Derfor er det også en yderst passende ramme om en retrospektiv udstilling med en kunstner, jeg ærligt må indrømme, at jeg ikke kendte. Jeg forstår dog, at han slet ikke var almindeligt kendt uden for visse kunstnercirkler, så jeg føler mig ikke som en fuldkommen idiot. Men mindst ét af hans værker ejes dog af Statens Museum for Kunst og han modtog Eckersberg-medaljen i 1982.

Sven Hauptmann døde allerede i 1984, og i mange år har hans collager mest hængt hjemme hos kendere. Det er da også kun relativt få af værkerne på udstillingen, der rent faktisk kan købes – hvilket jo er lidt usædvanligt for et galleri.

Collagerne er fulde af poesi, og mange af dem er meget originale. De materialer, der er brugt, er mestendels helt hverdagsagtige, udklip, plakatbidder, franske metrobilletter, reklamer, dimser. Det er tydeligt, at collagerne har taget tid at lave, men tid var så også noget Sven Hauptmann mente, man skulle tage sig. Og det er da et budskab, der er værd at tage til sig i vores flyvske tid.

En lille krølle på halen:

Tager du ud på Østerbro og kommer fra Østerport, så gå bagom ad Bergensgade forbi den russiske ambassade. Stien, der udgør fortsættelsen af Bergensgade, blev i gamle dage kaldt for Ho Chi Minh-stien, fordi demonstranterne i 70’erne løb den vej, når de skulle flygte fra politiet efter demoerne foran den amerikanske ambassade (der ligger lige på den anden side af kirkegården). Det store hvide palæ på venstre hånd lige før stien er vist nok den russiske ambassadørbolig i dag, men det blev bygget af PS Krøyer til ham selv og hustruen Marie, og det var Marie, der med sit store, delvist uudnyttede, kunstneriske talent stod for alle de fine detaljer, både ude og inde. Nu har de jo et museum på Skagen, men jeg synes, det er ærgerligt, at dette fine hus ikke blev Skagens ambassade i København.

Share