Hej, det er mig

Billedet herover er taget af min kære ven Steen Brogaard midt under corona, engang i 2020. Det er stadig nogenlunde repræsentativt…

Og hvorfor nu et billede af mig selv? Jo, min ene arbejdsplads er gået konkurs. Det betyder, at jeg nu mangler temmelig mange timers arbejde pr uge for at få enderne til at mødes. Og så tænkte jeg, at I, mine kære læsere, jo har et bredt netværk og måske kan sprede ordet om *alle mine talenter*… Ud over at skrive nyhedsbreve (jo, jeg kan også skrive kommercielle nyhedsbreve!!) kan jeg redigere, oversætte og læse korrektur. Og selvfølgelig skrive andre slags tekster. Så altså, hold jer endelig ikke tilbage – jeg er både hurtigt-arbejdende og deadline-overholdende, så det falder ikke dårligt tilbage på jer at anbefale mig til folk, I kender, der måske har brug for den type ydelser, jeg kan tilbyde. Se mere på LinkedIn. På forhånd tak!

Ugens bog

– er den bedste bog, jeg længe har læst (lyttet). En ordentlig kleppert af en svensk debutroman, en familiesaga, af en forfatter født i 1987. Lydia Sandgren: Samlede værker. Læs mere på Goodreads.

Virginia Woolf

Da hun begik selvmord i 1941 efterlod hun et brev til sin mand Leonard Woolf. Det brev blev bevidst fejlciteret og fejltolket af den ækle britiske presse, så det kom til at fremstå, som om Virginia var en kujon. Læs brevet her, og læs hvordan det blev fordrejet i pressen.

Boykot af alt russisk?

Historikeren Søren Nielsen-Man skriver i et indlæg på Kunsten.nu, at vi skal besinde os og ikke boykotte russisk kunst og kultur. Hans argumenter er gode, og jeg er enig, for så vidt som jeg nok ville boykotte kunstnere, der er åbenlyse Putin-tilhængere. Jeg forstår i øvrigt heller ikke Vestens blokering af russiske medier. Jeg er klar over, at de er fulde af misinformation, men det er der jo en masse medier, der er? Jeg synes, det ville være interessant at læse i RT, hvordan krigen udlægges af den aggressive part.

Krimi-sulten?

Filmstriben præsenterer en række skandinaviske krimiserier, bl.a. Den som dræber og Den fjerde mand (med Rolf Lassgård).

Samfund/miljø/politik

Det går ned ad bakke for demokratiet

Kun 34 af verdens 195 lande er demokratiske, tallet har været oppe på 70. Nogle menneskers drømme om “en stærk mand” er blevet til virkelighed for alt for mange. Det er sørgeligt, ikke mindst fordi det er påvist, at mennesker trives bedre på mange parametre, når de lever i et demokrati. Læs evt. rapporten fra v-dem-instituttet på Göteborgs universitet. Jeg har ikke selv læst den, men en opsummering af den i Kristeligt Dagblad (bag betalingsmur).

Bli’r du gaslighted af din læge?

Det er der en reel risiko for, hvis du er kvinde eller indvandrer. Professor Morten Sodemann har skrevet en masse bøger og artikler om, hvordan dem på samfundets nederste hylder lever kortere og har dårligere liv end os andre. De bliver også dårligere behandlet i sundhedssystemet. Desværre gælder det også kvinder, der oftere end mænd får at vide, at deres symptomer “sidder i hjernen”. Vi lider af “funktionelle sygdomme” (slå det op), siges det. Det er der sikkert nogle, der gør, men ikke alle. I denne artikel er det resultater af amerikanske undersøgelser gengivet i New York Times. Der er nogle ubehagelige eksempler imellem.

Og apropos forskelsbehandling af mænd og kvinder, så er her en artikel fra Videnskab.dk om piger med autisme, der ikke bliver opdaget, fordi “stille piger” anses som den behagelige norm i klasseværelset.

Medier

Simon Pasternak svarer igen

Jeg havde helt overset en hidsig debat om, igen-igen, “identitetsbingo”, som Weekend-Avisen så nedladende kalder det. Disputten handler bl.a. om digteren Haidar Ansari, hvis bog Gyldendal lige har udgivet, hvor WA angiveligt mener, at en kriminel slet ikke skal have taletid. OMG! Er det ikke den samme avis, der sammen med bannerføreren JP agiterer mest hysterisk for ytringsfrihed? Nå men, jeg synes Pasternak, der er forlagschef på Gyldendal, svarer fornuftigt og afbalanceret igen i POV.international.

Om os

Togrejser i Europa

Lonely Planet har udgivet en ny bog om togrejser i Europa. Her fortæller The Guardian om nogle af de mest spektakulære. Jeg planlægger selv en tur til Wien med nattog – jeg glæder mig allerede!

(Dårlige) vaner

Jeg har læst og lyttet ret meget til psykologer, der ved noget om, hvordan man arbejder med sine vaner. Det gælder både indarbejdelse af nye gode vaner og udfasning af dårlige. Og når jeg selv skal sige det, så går det s’gu meget godt. Der er dog altid flere vaner, der kan tåle et eftersyn…

Men, alt, hvad jeg er stødt på om vaner, har været på engelsk og næsten altid fra amerikanske psykologer. Jeg kan ikke påstå, at jeg har søgt aktivt efter noget på dansk, men det er ikke danset forbi min næse som de andre.

Her er så en dansk podcast om vaner med “internetpsykologen” Anders Colding-Jørgensen. Har du brug for at forstå dine vaner bedre eller arbejde med dem, så lyt til ham. Du finder det hele på Vaneinstituttet, som han er selvudnævnt rektor for.

Den hemmelige ingrediens

Buzzfeed har en sjov liste over læsernes favorit-ingrediens, som de bruger til at gøre hverdagsmaden lidt mere spændende. Mere end noget andet viser listen, hvor afhængige amerikanere er af diverse halvfabrikata, når de laver mad. Men der er stadig nogle gode tips, hvoraf jeg selv bruger en hel del. Det gør mange af jer sikkert også: 4. Fish sauce – den kan mange ting i en snæver vending! 5. Ansjoser – som der står, tilføjer dejlig umami til fx en dødsyg tomatsovs. 7. Kanel – jeg bruger meget, og på råd fra min krydderipusher, køber jeg den hel og maler den, når jeg skal bruge den. Så smager det virkelig af noget! 10. Røget paprika – et af de krydderier på min hylde med den højeste omsætning. Jeg bruger det bl.a. til den olie-salt-peber-blanding, jeg vender kartoffelbåde og rodfrugter i, inden jeg smider dem i ovnen. 14. Parmesanskorper – smid sådan en skorpe i tomatsaucen eller -suppen og tag den op igen, inden du serverer. 22. Revet citronskal – det løfter mangen en ret/kage. 26. Ingredienser i chili sin/con carne – chokolade eller kakao, kanel, kaffe. 35. Sumac – et krydderi jeg købte i en mellemøstlig restaurant/butik i London, og som jeg ofte bruger, når jeg står og smager på noget, der mangler “a little something”. 

Pjat

Weird facts

Artikel i New York Times fortæller om en Instagram-side, jeg straks måtte følge: @depthsofWikipedia, der henleder opmærksomheden på de mest underlige sider på leksikonnet. Jeg er allerede helt solgt!

Kat/støvsuger

Vores kat Yoda (må han sove dejligt i solskinnet, deroppe i kattehimlen) gad slet ikke køre på vores robotstøvsuger. Han nøjedes med at iagttage den med ophøjet ligegyldighed.

Share

Kunst i Danmark

Danske museer lider under manglen på turister. Men mine venner og jeg gør i hvert fald vores til at hjælpe på statistikkerne! Temperaturen inden for på et museum er altid den samme, uanset om det er (alt for) varmt eller koldt udenfor. Og det er altid en oplevelse, hvis man er åben over for det. Også selvom man måske ikke er helt vild med kunstneren.

Farshad Farzankia og Guld og Magi på Arken

Jeg er ikke vild med Farshad Farzankias malerier. Til gengæld så jeg et fint videointerview med ham, og jeg fik simpelthen sådan lyst til at kunne lide hans kunst, for han fremstår enormt sympatisk!

Udstillingen Guld og Magi er lavet i samarbejde med Nationalmuseet, og det er jo en fremragende idé. Jeg var så ikke 100% overbevist om udførelsen, men pyt, der var skønne ting imellem, deriblandt dette billede af Alexander Tovborg, som jeg straks forelskede mig i.

Aros

Jeg har en ven, der beskriver sig selv som “Elisabeth Jerichau-Baumanns største fanboy“, så det er klart, at vi måtte drage afsted til Aarhus og se særudstillingen på Aros. Jeg var ikke helt happy, for jeg synes, der var for mange af hendes “grædende børn” og “sexede italienerinder” (min beskrivelse) og for få af hendes mindre salgsorienterede værker. Jeg er klar over, at Aros nok gerne ville have haft dem med, men at de af forskellige grunde ikke kunne låne dem. Ærgerligt alligevel. Billedet her falder i sådan en midterkategori, synes jeg.

Vi så selvfølgelig også en hel masse andet på Aros, der virkelig er et stort museum! Jeg faldt over billedet i toppen af Joakim Skovgaard, som jeg holder meget af. Jeg erindrer ikke at have set det før, og jeg synes virkelig, det kan noget. Det hedder (selvfølgelig) Eva og Slangen, og det er malet i 1906.

Francisca Clausen

Indtil jeg faldt over omtalen af den hidtil største udstilling af Franciska Clausens malerier i Danmark, havde jeg aldrig hørt om Brundlund Slot, der ligger i Aabenraa, men de overraskede positivt med en meget fint kurateret udstilling. Franciska Clausen malede både surrealistisk og kubistisk og var i det hele taget både produktiv og alsidig. Hun er virkelig en overset kunstner i Danmark, men efterhånden sker der da noget – hun var en af tre kvindelige surrealister på Kunstforeningen Gl. Strand for noget tid siden. Billedet herunder var min absolutte favorit, skarpt forfulgt af køkkenopstillingen ovenfor.

Kunstnerkolonien på Bornholm

Jeg har også set kunst i fjernsynet, og som med første sæson (Kunstnerkolonien i Skagen) er jeg meget begejstret for denne form. Kunstformidling (ligesom litteraturformidling) duer næsten aldrig på TV, men det her format er godt. Vi møder kunstnerne, hvor de er på lige så usikker grund, som vi er. Og både mødet mellem seks meget forskellige kunstnere og mødet med den enkelte i gang med arbejdet tiltaler mig. Jeg kan lide at få indsigt i kunstneres metode og arbejdsform!

Det er virkelig svært ikke at holde af den unge video- og performancekunstner Kim Mejdahl, når man har set serien!

En enkelt film nåede jeg

Denne fine franske film går desværre ikke længere i Grand, men mon ikke den kommer i Grand hjemmebio? Franskmændene er måske de allerbedste til at forene komik og alvor på film uden at falde i den ene grøft. Og her er så oven i købet en film, der er varm og kærlig men helt uden sex!

Efter ferien glæder jeg mig helt vildt til denne, der er fint i tråd med Det ottende Liv, den umådeligt lange roman, jeg er i gang med. ⬇️

Sommerferielæsning

Selvfølgelig har jeg ikke fået læst bøgerne i min sommerbogstak. Jeg er faktisk ikke engang færdig med den første. Men den er så også på 1100 sider, og jeg har læst de 800, så det tæller lidt for 2-3 stykker, ikk? Behøver jeg sige, at den er god (da jeg nok ellers ikke gad slæbe mig igennem så tyk en bog…).

Jeg har lyttet to Harry Bosch/Renée Ballard-krimier, når jeg har ligget søvnløs i varmen. Under de omstændigheder er de godt selskab. Det er Dark Sacred Night og The Night Fire.

Anbefalinger

Jeg faldt over en klog Twitter-anbefaling af en fantastisk roman, Virginia Woolfs Orlando. Jeg læste den for mange år siden, og den gjorde et uudsletteligt indtryk på mig. Det må have været mit første møde med flydende kønsidentitet. På mange måder er en roman, jeg har læst for ikke så længe siden, og som også satte sig i mig, nært beslægtet, nemlig Ali Smiths fantastiske roman How to be Both.

#Serendipitetslæsernes sommerbøger

Arendse (ej på Twitter) hører til gruppen med mødre, der er blevet pasningskrævende i et eller andet omfang. Det er en benhård transition at gå fra at være nogens barn til at være samme menneskes omsorgsperson. Hun anbefaler: ​​“Min mor” af Peter H Olesen og “Møde med Mælkevejen” af Bjørn Poulsen

Camilla @Camlarsch: Jeg hedder Folkví af Maria Hesselager (fin, kraftfuld, lille), Alan Banks-krimierne af Peter Robinson. (Solide), Fuglene af Tarjei Vesaas (lille, rørende, velskrevet. Jeg havde den på min liste i 20 år. Det var dumt at vente så længe.)

Kim @kimelmose: Sissel Bjergfjords novellesamling: “Midlertidig opvartning”. Den lyder fab: hver novelle har en person fra en haveforening som hovedperson. Vi kommer vidt omkring, som Kim beskriver det.

Kirsten @stensamler: Amalie Smith: Thread Ripper (“genrespændende” skriver hun)

@Ibber anbefaler en ældre sag af Siegfried Lenz: Deutchstunde. Den lyder vældigt god – endnu en klassiker, man bare uden videre kan låne på biblioteket og læse. De gratis glæder!

Troels (ej på Twitter) anbefaler en Fantasy-serie: China Mieville: Bas-Lag trilogien.

Jeg har selv kun læst en enkelt af bøgerne på listen, nemlig Tarjei Vesaaes Fuglene. Jeg læste den som teenager og har aldrig glemt den.

Samfund/miljø/politik

Beton

Højhuset i Miami, der kollapsede for nylig, er ikke en enlig svale – snarere er det det første af mange huse, broer, dæmninger, etc., der vil kollapse over de næste år. Især i udviklingslandene, men primært i Kina, der har brugt helt utrolige mængder af beton de seneste årtier – og måske ikke altid af top kvalitet?

Der skal seriøs nytænkning til, hvis ikke vi skal risikere et stærkt øget CO2-udslip pga produktion af så meget ny beton. Det skriver Wired om i denne (korte) artikel.

Vi planter bare nogle træer

En grundig artikel i arkitekturmagasinet Dezeen punkterer myten om, at vi kan plante et træ eller en lille skov og således retfærdiggøre CO2-udslippet ved vores flyvetur eller vores produktion af dimser. Så nemt er det slet ikke, desværre. Vejen frem er brolagt med løsninger, der desværre ikke er nemme. Vi er nødt til at udvikle produktionsmetoder, der udleder meget mindre CO2, eller som er helt CO2-neutrale.

Plastik

Det går rent ud sagt ad h…… til med at få reduceret vores brug af plastik og med at få genbrugt det, vi har smidt ud. Artiklen her ser kort på, hvem der producerer plastik og om de har incitamenter til at genbruge/reducere (spoiler: det har de ikke). Artiklen er fra New York Times og er en af de ti artikler om måneden, jeg som abonnent kan forære væk. Værsågod!

Professoren er ude med krabasken

Morten Sodeman forklarer om forskellene i sygdomsbehandling. Det kommer næppe bag på nogen, at vi veluddannede og velformulerede får en bedre behandling end lavtuddannede – og selvfølgelig folk, der ikke er gode til dansk.

Viden

Når kønsforskelle er vigtigt

Forskning i medicins virkninger og bivirkninger glemmer at tage højde for kønsforskelle. Et stort sammenlignende studie har påvist, at kun få procent af de studier, der er lavet om Covid-19, har taget højde for kønsforskelle. Som i al anden forskning er det vigtigt at vide, om særlige behandlinger eller medicin har forskellige virkninger på mænd og kvinder. Vi ved allerede, at det er tilfældet for en række sygdomme, og vi har set eksempler på, at studier er foretaget udelukkende på mænd, så lægerne har været uforberedte på de konsekvenser behandlingen havde for kvinder. Med Covid er det omvendt – mænd bliver mere syge end kvinder, men forskerne ved ikke hvorfor. Det kunne et øget fokus på kønsforskelle i de mange studier måske have rettet op på. Artikel i Videnskab.dk.

Share

Ferielekture

I dag rejser vi på ferie. Jeg har samlet flere bøger på Kindlen og Audible-app’en end jeg på nogen måde kan nå at læse/lytte. Men pyt med det, når bare der er noget at vælge imellem!
George Charles Beresford - Virginia Woolf in 1902
På Audible tager jeg forskud på letlytningen med en Rebus-bog, jeg ikke før har læst: Dead Souls. Til mere alvorlige stunder er der To the Lighthouse af Virginia Woolf. Derudover har jeg hentet Persuasion af Jane Austen (den har jeg valgt, fordi hovedpersonen i en anden roman har den som sin favorit!) og den seneste roman af en af mine yndlingsforfattere fra UK, Rose Tremain.

På Kindlen har jeg optimistisk indkøbt Edward St Aubyn‘s Patrick Melrose trilogi. Den handler om den engelske adel og de privilegier, den tager for givet. Jeg har hørt meget godt om den. Desuden har jeg haft The Brief Wondrous Life of Oscar Wao af Junot Diaz og The Known World af Edward P. Jones liggende et stykke tid.

Og for at det ikke skal være løgn, har jeg også et par danske bøger på min Riidr-app. Drager over Kabul af Morten Hesseldahl og Maren Uthaugs Og sådan blev det.

Skal du ikke læse noget faglitteratur, spørger du (sikkert ikke). Jo, jeg har holdt en lang pause 1/3 inde i The Three Emperors af Miranda Carter, men nu er jeg kommet i gang igen. Den handler om optakten til 1. verdenskrig. Da den er tyk og i papirudgave, kommer den kun med, hvis der er overskudsplads i kufferten.

Så sku’ det regne eller skal jeg drive i liggestol, er jeg godt forberedt. Har.Også.Hat.

Share

Et gensyn med The Hours

Jeg har genset denne fantastiske film. Den har længe vinket til mig fra Netflix’ hylder, og nu passede den til humøret.

Igen tænkte jeg, at NU må jeg også se at få genlæst Mrs. Dalloway, som jeg ikke har læst, siden jeg var ung, og, ærligt talt, jeg fik sgu ikke meget ud af den dengang! Jeg mistænker, at jeg vil elske den i dag. Jeg har aldrig læst Cunninghams bog – sku’ jeg det?

For os heldige, der ikke lider af sygdomme i sindet, og som ikke har det helt tæt på, er filmen ganske ubærlig, fordi både Virginia (Nicole Kidman) og Laura (Julianne Moore, der fortjent vandt en Oscar) viser os, hvor forfærdeligt det er at leve med dæmonerne.

Hvis du ikke har set den, eller ikke har set den siden dengang, så gør dig selv den tjeneste. Men det er altså ikke en film, man bliver i godt humør af.

Share