Chokolade med bismag

Jeg hører ikke Genstart (DR) hver dag, men tjekker ind imellem, om der er et interessant emne. Det var der så forleden, hvor den ret kontroversielle tv-journalist Miki Mistrati bliver interviewet om sin tredje film om chokoladeindustrien, som regeringen i Elfenbenskysten simpelthen prøver at få stoppet. Han har tidligere dokumenteret, hvordan al chokoladeindustriens snak om skoleprojekter og kamp mod børnearbejde er netop det – snak. Det fremgår også af en af de tidligere film (herunder), at man heller ikke kan stole på Rainforest Alliance. Hvem kan man så stole på? Jeg satser på økochokolade med fairtrade-mærke og håber på det bedste. Jeg har allerede droppet Nestlé for flere år siden – deres track record er bare ikke god; ikke når det gælder modermælkserstatning, ikke når det gælder kaffe, og ikke når det gælder chokolade. Hvorfor så købe deres produkter?

Shady Chocolate, 2012
The dark side of chocolate, 2010

Ugens bøger

Noveller af Tjekhov. Læst med mine Tjekhov-utrænede øjne, fandt jeg kvaliteten meget svingende. Men nogle af novellerne føltes helt friske og ikke spor bedagede. Læs mere på Goodreads.

Jeg opgav på side 127 af en mands fortælling om sin tysk-jødiske kunsthandlerfamilie. Den lød så lovende, men var en stor skuffelse. Goodreads.

De seneste uger har jeg flere gange hørt/set Shostakovich nævnt i forbindelse med Putins ageren over for dissenter. Shostakovich bruges som eksempel på, hvordan regimet (under Stalin) bragte folk til tavshed med et enkelt våben – frygt. Julian Barnes, en velkendt britisk forfatter, har skrevet en lille roman om denne forfærdelige periode i Shostakovich’ liv. Han forstår at formidle komponistens følelser, så de næsten bliver ens egne, og det er klart, at Putin har kigget grundigt i Stalins manual for, hvordan den slags skal gøres. Det er en del år siden, jeg læste den, men det er en af den slags romaner, man ikke lige glemmer. Læs min anmeldelse fra dengang på Goodreads.

Lytteoplevelsen

En væsentlig grund, til at jeg ikke er særlig begejstret for danske lydbøger, er, at de ofte er elendigt og/eller sjusket indlæst. Jeg er alt for godt vant fra Audible, som jeg nu  har forladt, fordi jeg ikke vil støtte Amazon med mine hårdt tjente kroner længere. Nu har jeg meldt mig ind hos Saxo og er i gang med den første lydbog derfra. Og jeg er allerede irriteret, for det er bare ikke godt nok!

Noget tyder heldigvis på, at jeg ikke er alene med min irritation. I denne artikel fra MediaWatch (som godt nok er bag paywall), hører vi, at Mofibo har gennemført en lytterundersøgelse, og at mange fravælger bøger pga dårlig oplæser, så man vil forbedre kvaliteten. På høje tid, danske forlag!!! (Nyheden fandt jeg hos nyhedsbrevet Digital Ugerevy.

The lost daughter

Det her er endnu en film, hvor Olivia Colman viser, hvilken fremragende skuespiller hun er. Til gengæld er det den første film, Maggie Gyllenhaal instruerer. Jeg ser allerede frem til den næste!

Filmen blotlægger, hvor svært det er at være forældre. Dybest set er erkendelsen vel, at det aldrig bliver godt nok, det vi gør for vores børn – uanset hvor mange kræfter vi lægger i det. Og den blotlægger, at det er noget nemmere for en mand at slippe afsted med at svigte sine børn, end det er for en kvinde. Forhåbentlig er ligestilling på vej på dette område også!

Quo Vadis, Aida

Jeg har anbefalet denne her film mindst én gang før. Den handler om krigen i Bosnien, og den er hjerteskærende god. Nu kan du se den på Filmstriben, så du skal ikke engang have penge op af lommen. Få den nu set!

Et hus af containere og genbrugsmaterialer

Huset er designet af en svensk arkitekt til et svensk par, hvor manden er mekanisk interesseret og begavet. Det har ført til meget interessante løsninger.

Hotel Nintendo

Nintendo blev faktisk grundlagt i 1933 i Kyoto og fremstillede både japanske og vestlige spillekort. Den bygning, som de havde som hovedkvarter helt frem til 1959 er nu blevet konverteret til et boutique hotel af ingen andre end Tadao Ando. Han har ladet mange af de fine art deco-detaljer blive, ligesom der er mange referencer til firmaets spillekort, hanafuda. Der er også en tilbygning i hans signaturmateriale, rå beton.

Samfund/miljø/politik

Putins inderkreds

Et virkelig godt longread (udenfor paywall) i Financial Times, skrevet af en tidligere Sovjet/Rusland-korrespondent. Vi får beskrevet de forskellige magtcirkler omkring Putin, og den inderste cirkel består ikke af oligarker, men af såkaldte “siloviki” – “hårde mænd”, der måske nok er lige så Joakim von And-rige, som de oligarker, vi hører så meget om, men som har beholdt deres formue i Rusland. Han beskriver også, hvordan militæret, modsat næsten alle andre autokratier, ikke er en del af den inderste kerne i Ruslands elite: “(…) while the military will not itself move against Putin, it is also very unlikely to move to save him.”

Bemærk i øvrigt, at den ellers kraftigt paywall-beskyttede Financial Times har gjort hele sin Ukraine-dækning gratis.

Viden

Covid-katastrofe i Hong Kong

Her er en lang Twitter-tråd fra en statistiker om det seneste covid-19-udbrud i Hong Kong, der har forårsaget enormt høje dødstal, ikke mindst i sammenligning med New Zealand, der også nu har en ny bølge af smitte, men som slet ikke har de samme høje dødsrater. Forskellen? Vaccine. Særligt i procent af ældre, der er vaccinerede. Det er næsten alle i NZ, næsten ingen i Hong Kong.

Teknologi

Det vidste jeg ikke om fartmålere

Men svenskerne har fundet på noget smart (igen).

Hvordan slipper vi for trolls?

Det gør vi ikke. Men det er klogt at huske, at trolls ofte lever af feedback. Derfor er det bedste, man kan gøre, at ignorere dem (bortset fra, selvfølgelig, at anmelde og blokere, hvilket man bør så vidt muligt). Ofte har trolls, ikke mindst på Twitter, ganske få følgere. Hvis man aldrig svarer dem, får de ikke flere. Professor forklarer anti-troll-teknikker i The Atlantic.

Om os

Einstein om lykke

“A calm and modest life brings more happiness than the pursuit of success combined with constant restlessness.” (læs evt. mere her).

For og imod

Vi har nok alle sammen fået det råd, når vi skulle træffe en vægtig beslutning, at lave en liste med fordele og ulemper. Hvor kom den ide fra? Jo, den kom fra Benjamin Franklin i 1772! Udtrykt så klart og tydeligt, som denne kloge mand havde for vane. Det har jeg læst i Marginalian nyhedsbrevet, som jeg får hver søndag. Jeg ved godt, jeg nævner det jævnligt, men det er altså ret klogt!

Praktisk 

Samvirke har lavet en liste over ting, der IKKE skal sorteres som plastik. Der var et par ting, der overraskede mig.

Brunet smør (uhm!)

Fin opskrift på hverdagsmad med luksus-spisen brunet smør. Fra Samvirke.

Share

Et liv i frygt

Julian Barnes: Tidens Støj

Julian Barnes er en fantastisk forfatter, hvis værk jeg kun langsomt er ved at indhente. Denne bog handler på overfladen om den sovjetiske komponist Dmitri Shostakovich. Det tilfører naturligvis ekstra lag, hvis man kender til ham, russiske komponister eller klassisk musik, men det er langt fra nødvendigt for at få udbytte af romanen, hvis egentlige tema er, hvad frygt gør ved et menneske.

Hvis du ikke kender Shostakovich, kan du lytte til mit favoritværk af ham, mens du læser videre herunder.

Frygt

I bogen følger vi Shostakovich i hans voksne liv fra første gang, han falder i unåde, og frem til hans død. Igennem hele denne triste vandring mærker vi den altgennemtrængende angst, som et regime som det sovjetiske påførte alle, der på den ene eller den anden måde kom til at stikke næsen lidt frem. Shostakovich ønskede på ingen måde opmærksomhed om sin person – bare sit værk – men det var ikke muligt.

I forsøget på at beskytte sin familie gjorde han sit bedste for ikke  at påkalde sig systemets vrede, samtidig med at han forsøgte holde sin egen moralske fane højt. Hvilket selvsagt var umuligt. Bogen lægger sig meget tæt op ad, hvad man ved om ham, så der er ikke tale om mere digt, end at man selvfølgelig aldrig ved, hvad et andet menneske egentlig tænker og føler.

Stueren

I Danmark i 70’erne (mine tidlige ungdomsår, hvor jeg kun hørte og selv spillede klassisk musik) var der en svag mislyd ved Shostakovich’ navn, som jeg naturligvis ikke tænkte nærmere over dengang, men som jeg siden har spekuleret på. Hans næsten samtidige, Stravinskij, havde ikke en sådan mislyd ved sit navn – men han var jo i eksil og var derfor ikke fedtet ind i regimet.

Interessant er det jo, at Shostakovich’ frygt for, at hans “blåstempling” af regimet ville påvirke opfattelsen af hans person og (vigtigere) hans værk uden for Sovjetunionen, var aldeles velbegrundet!

Share

At opdage en fantastisk ny forfatter

Det er formentlig kun andre læsere af skønlitteratur, der kender den følelse. Få sider inde i en bog, som man måske ikke har haft de helt vilde forventninger til, ved man det bare. Den her forfatter kan noget helt særligt!

Begge dele

Francesco del Cossa

Jeg havde købt Ali Smith‘s How to be Both (dk-udgave: Begge dele) i Audible, men glemt hvorfor. Så jeg startede egentlig bare på den, fordi det var den næste i rækken af endnu-ikke-hørte. Allerede efter kort tids lytning var jeg suget ind i bogens univers, der bare ikke ligner noget andet. Vi bevæger os ubesværet rundt på mange planer, er i to meget forskellige menneskers bevidsthed, på to forskellige steder, i to forskellige tidsperioder , ja, selv kønnet er flydende. Det lyder måske kompliceret, men Ali Smith gør det nemt. Jeg lyttede til den to gange lige efter hinanden (aldrig sket før), fordi jeg var så bange for, at jeg måske var gået glip af noget første gang. Hvorfor man føler sig foranlediget til at google en relativt ukendt italiensk renaissancemaler, må du læse bogen for at finde ud af. Timerne er umådelig godt givet ud!

Frescoer i Palazzo Schifanoia, Ferrara

Både e-bog og lydbog?

Bogen fungerer fint som lydbog, og John Banks er en god oplæser. Men her – ligesom i den bog, jeg lytter til nu, Zen and the Art of Motorcycle Maintenance – drømmer jeg om, at man kunne købe en pakke, hvor man fik både lydbog og e-bog til en nedsat pris. Jeg ville gerne markere sætninger, måske citere dem her, genlæse (som er lidt nemmere end at genlytte) og måske læse højt for mine nærmeste. Måske en idé til forlagsbranchen og e- og lydbogsudbydere?

Louisiana Literature

Ali Smith kommer til Louisiana Literature, hvor hun skal samtale med den for mig ukendte Nell Zink. Smith optræder både fredag aften og lørdag eftermiddag. Jeg kommer lørdag. Jeg glæder mig – og har du lyst til at komme med, så sig til. Har du ikke Louisiana-kort, så kan du endda komme gratis ind sammen med mig. Julian Barnes optræder lige bagefter! Lokke lokke lokke.

Share