Smil!

“Det ville klæde dig med et smil!” eller “Du ser så sød ud, når du smiler!” er sætninger, de fleste kvinder har hørt i deres liv. Kirkens Korshærs forperson Jeanette Bauer beskriver i en Twitter-tråd, hvordan hun bliver angrebet for “at se så sur ud”, fordi hun ikke smiler på sit pressebillede. Og OVEN I KØBET tillader sig at have kort hår! Det er helt enkelt umuligt at forestille sig en mandlig chef blive angrebet for ikke at smile på et pressefoto! Længere er vi altså ikke kommet.

Nå men, smilet har faktisk en historie, og den kan du læse her. Den går faktisk ikke så forfærdeligt mange hundrede år tilbage, og det er faktisk først for nylig, at det er blevet en ting, at smile og vise hele gebisset.

Smil!

Elisabeth Louise Vigée Le Brun, 1786

Ugens kulturforbrug

Bøger

Evigheden i et siv **

Den var jeg bare ikke vild med. Som beskrevet i min anmeldelse på Goodreads, er jeg lidt usikker på, hvilken af tre ting, der gjorde, at jeg kun gav bogen (der handler om læsningens historie) to stjerner. De tre ting: Selve bogen, oversættelsen, indlæsningen. Jeg hælder til, at det var en kombination af de tre, så jeg muligvis ville have kunnet lide den bedre, hvis jeg havde læst den i stedet for at lytte den. Men ikke SÅ meget bedre!

Årene ****

Fremragende selvbiografi af den franske forfatter Annie Ernaux, der simpelthen revolutionerer måden, hvorpå en selvbiografi kan skrives. Godt oversat er den også. Læs mere på Goodreads.

Biblioteksdiskussion på Twitter

Jeg stillede et åbent spørgsmål på Twitter om, hvorvidt bibliotekernes enorme indkøb af krimier stadig giver samme mening som før den ret omfangsrige lydbogsstreaming. Til det fik jeg dels det gode gamle standardsvar, “krimier er også bøger”. Det siger du ikke? Og gode svar med oplysning om, at der stadig udlånes et enormt antal krimier, et antal der angiveligt ikke er faldet nævneværdigt. Jeg har spurgt, om man kan tage det til udtryk for, at der så er kommet flere læsere i det hele taget, men det har jeg ikke fået svar på. De mest irriterende svar var dog dem, der lod mig forstå, at jeg er elitær og vil fratage folket de bøger, det gerne vil læse. Når jeg så stillede modspørgsmålet: Hvad skal sorteres fra, når bibliotekerne køber ind, for noget (meget) skal altid sorteres fra? Ja, så var der ikke nogen svar overhovedet.

Chimamanda Ngozi Adichie

Jeg var så heldig at komme til at høre hende i Den Sorte Diamant. Der var selvfølgelig udsolgt, og hun blev modtaget som den rockstjerne, hun også ligner. Hun har så meget charme og vid, at hun ærligt talt burde dele lidt ud af det til os andre! Disse arrangementer hænger ofte på den interviewer, som en celebrity-forfatter mødes af. I dette tilfælde var det et ret vellykket møde, intervieweren var den for mig ukendte Moussa Mchangama, der ganske rigtigt er bror til den mere kendte Jacob.

Hvis du ikke har læst noget af Adichie, så skynd dig at komme i gang med Americanah, helt i toppen af fremragende bøger, jeg har læst det seneste årti.

Film

Hændelsen

Jeg fik lige læst bogen, inden jeg så filmen. Den er en selvbiografisk beskrivelse af den franske forfatterinde Annie Ernaux’ abort i 1960’erne, hvor det stadig var forbudt i Frankrig. Novellaen er skrevet i en næsten kynisk registrerende stil, hvilket selvfølgelig ikke lader sig overføre til film. Så filmen er i al sin nøgternhed beskrivelsen af forløbet, fra den unge universitetsstuderende Annie finder ud af, at hun er gravid, til vi ser, at hun har overlevet de alvorlige følger, aborten fik for hende. Der er tale om et besøg hos det, som herhjemme kaldtes for en “englemagerske”.

Alle modstandere af fri abort burde se den, ligesom de alle bør anbringes i en løgnedetektor og stilles spørgsmålet: har du aldrig taget en chance?

En af de bedste scener i filmen er den, hvor Annies veninde indrømmer, at hun også har haft sex, men simpelthen bare trak et heldige lod i lotteriet end Annie. En fin og brutal erkendelse.

Délicieux

Lige før den franske revolution opfandt man angiveligt forløberen til vore dages restaurant. Derom handler denne lille, elegante film. Det er en klassisk fransk let komedie, dvs. ikke noget der sætter sig noget sted (andet end muligvis på sidebenene, fordi man bliver SÅ sulten af at se den!), men som næsten altid med denne type film, så er der masser af lækre og sjove detaljer, og alle skuespillerne præsterer lige nøjagtigt det, de skal.

Kunst og historie

Kronborg

Endelig kom jeg op og se udstillingen Kongerækken på Kronborg. Det er den berømte/berygtede, hvor Jim Lyngvild har fået (næsten) frit slag til at fortolke kilderne og lave fotografiske gengivelser af, hvordan han tror, kongerne (og dronningerne, konkubinerne og elskerinderne) har set ud. Jeg kan ikke lide hans billedstil, konger og dronninger er alt for pæne, og næsten alle mændene er sådan nogle muskuløse, blonde kæmper med høje kindben, blå øjne, etc.

Men altså: Det virker, for man bliver suget ind i storladenheden i kostumer og smykker, og det må man lade Lyngvild: han er virkelig dygtig! Et andet greb, som jeg synes godt om, er, at han har taget kvinderne med. I den kongerække, jeg mødte som barn, var der kun én kvinde, Margrete I.

Grebet, hvor hvert billede er kommenteret først af Lyngvild og så af historikeren Poul Grinder-Hansen (disclaimer: jeg kender ham), er vældig godt, og det er de små film, hvor de taler sammen, også. Altså: jeg var godt underholdt, lærte noget, og føler ikke, jeg blev ført bag lyset.

Arkitektur

Daniel Libeskind i Dresden

Daniel Libeskinds tilbygning til militærhistorisk museum i Dresden, 2011. Foto: Dezeen.

Jeg er muligvis det sidste (arkitekturinteresserede) menneske i verden til at se denne tilbygning til et militærhistorisk museum fra 2011, men jeg har aldrig været i Dresden, og jeg har kun kigget nærmere på arkitektur i de seneste 4-5 år. Der er billeder fra alle tænkelige vinkler i artiklen. Jeg synes, det store “glasskår” meget fint peger tilbage på Dresdens skæbne under Anden Verdenskrig

Musik

Ananas i egen…

Jeg er blevet interviewet til en musikpodcast om min kulørte fortid med Irmgardz og Garden. Det lykkedes mig at ryste et par anekdoter ud af ærmet. Og nu siger jeg det lige med det samme: Hvis du husker noget anderledes, end jeg gør, kan det lige så godt være din version, der er den “rigtige”. Men jeg gider ikke diskutere det. Linket her er til Apple podcast, men den kan hentes overalt: Vinylstakken #9, Irmgardz.

Klima

Små skridt er også skridt

Organisationen World Animal Protection har indgået en aftale med Spies-koncernen, der bl.a. indebærer, at Spies-gæster ikke længere bliver tilbudt delfin-shows eller elefantridning

Mon hele identitetshæren fra Facebook nu kommer og klager over, at de *altid* har redet på elefanter, når de har været i Thailand, og hvorfor må de nu heller ikke det mere? Det gør de næppe, men det kunne de lige så godt, som de kan freake baglæns over en rød sild (sorry, England) udlagt af en Berlingske-journalist om en bagerkæde.

Disclaimer: Jeg kender ham, der har skrevet pressemeddelelsen.

Samfund/politik

Spilleregler i woke-debatten

I Højskolebladet kan man læse et sæt kloge spilleregler for woke-debatten – eller snarere for AL debat. De er skrevet i samarbejde af Dennis Nørmark og Vincent Hendricks. Jeg har oplevet Nørmark til et par foredrag, og jeg kan godt lide ham, selvom jeg langtfra altid er enig med ham. Det er måske netop, fordi han selv bruger de regler, han her gør sig til talsmand for?

I øvrigt har jeg allerede læst på Twitter, at deres regler angiveligt vil sætte en bremse for en åben diskussion. Det har jeg så virkelig svært ved at se. Men altså: Educate me.

Kaare Dybvad, Alex Vanopslagh og Jordan B. Peterson

Nu har de fleste vel hørt eller læst om denne middag. Jeg kan forstå, at den har været omtalt i Ekstra Bladet. Jeg er mildest talt ikke fan af Mads Brügger og har indtil videre undgået at læse hans Frihedsbrev, men dette her MÅTTE jeg læse om. De tre ovennævnte har spist en fin og dyr middag, hvor værten var Pinsekirken. Og der var flere celebs med. Siden jeg læste Brügger-artiklen, har jeg ventet på at høre fra Lea Korsgaard (der var inviteret som eneste kvinde), og lørdag kom så hendes artikel i Zetland. Den kan du læse her, fordi jeg giver dig adgang.

Den russiske folkesjæl?

Både da jeg boede i England og som københavner har jeg haft negative oplevelser med russiske turister, der ofte optræder utroligt uhøfligt. En oplevelse jeg muligvis deler med andre. Det kan selvfølgelig være nemt at mene, at det må være et udtryk for den russiske folkesjæl, men det vægrer jeg mig ved at tro. Jeg tror mere, det er et udtryk for, hvilke russere det er, der optræder som turister her i Vesteuropa. Forfatteren til dette indlæg, Ian Buruma (tidligere chefredaktør for NYT review of books), skriver, at man også engang mente, at den tyske folkesjæl havde iboende negative kræfter, og at japanere nærmest var født krigeriske. Historien har jo vist os, at det ikke passede. Derfor passer det nok heller ikke på russere. Indlægget læste jeg først på dansk i Information fredag, men bag betalingsmur. Her kan det læses på engelsk uden betalingsmur.

Vi lod grønlandske kvinder få sat spiraler op

I mange amerikanske stater tvangssteriliserede man sorte og latina kvinder. Læs i New York Times (gavelink).

Dansk erhverv afskaffer seniorer

God overskrift, der får én til at spærre øjnene op. Men indholdet i artiklen er godt nok. I Dansk Erhverv dropper man nu at omtale mennesker over en vis alder som seniorer, man har ikke mere en seniorpolitik, men en livsfasepolitik, etc. Bravo.

Viden

Cepos har altid mediernes øre

Professor Morten Sodemann skriver i Ræson (uden betalingsmur) om den sørgelige lære af corona. Nemlig, at vi stort set intet har lært. Når et “studie” fra Cepos, der ikke just er repræsentanter for uafhængig forskning, kan få så massiv omtale og indflydelse på så mange ellers normalt tænkende mennesker, så er der virkelig noget galt. Læs den triste gennemgang, hvor han bl.a. fortæller at:

“Preprint artikler er indtil nu blevet citeret i pressen 10 gange hyppigere end peer-reviewede artikler.” 

Om os

Ønsker tæt på døden

En række kommuner og andre instanser har samarbejdet om et forsøg, hvor de tager ud og interviewer mennesker tæt på døden om, hvordan de helst vil have afslutningen på livet. Det har været så stor en succes, at regionerne nu håber på at udbrede det til hele landet. Og det ville da være dejligt!

Share

Evnen og viljen til at lære nyt

Harvard Business Review har en artikel om det, de anser som den vigtigste ting, virksomheden skal spørge kandidaterne om ved jobsamtalen. “Hvordan lærer du?” I sidste uge bragte jeg et link til en artikel om, hvordan vi faktisk kan forbedre vores IQ gennem hele livet. Det ligger fint i tråd med dette. Ægte nysgerrighed bør være en topkvalifikation hos nye ansatte overalt i organisationen.

Samfund/miljø/politik

Skattefrit flybrændstof

I en Zetland-artikel blev jeg mindet om, at flybrændstof (og flybilletter) er skattefrit, mens brændstof til biler, busser og tog ikke er. Jeg spurgte på Twitter til historien bag, og klimajournalist Mads Nyvold fra Klimamonitor sendte et link til en kort, men meget oplysende artikel fra The Conversation.

Et trist jubilæum

Det er ti år siden, det arabiske forår fandt sted. Og som de fleste ved, er der ikke rigtigt noget at fejre. Min yndlingspodcast Throughline fra NPR (National Public Radio i Guds eget land), har en episode, hvor de interviewer mennesker, der rent faktisk bor i de lande, det drejer sig om. Altså, dvs. ham fra Syrien bor der ikke længere efter at have været fængslet to gange…

Og apropos Syrien, der er det tredje land, de kigger nærmere på (efter Tunesien og Ægypten), så får man ondt i maven af at høre om Assads mangeårige terrorregime, og man savner virkelig forståelse for, hvordan det skulle kunne være sikkert for folk, der er flygtet fra landet, at vende tilbage? Det gælder særligt, hvis de ikke tilhører alawitterne, den gruppe Assad selv tilhører. Sunnier er knap så heldigt stillet.

Palæstina

Der er sket et skift i verdensopinionen i forhold til denne forfærdelige konflikt – og det er godt. Skiftet er sket både inde i Israel, i USA og også herhjemme. Men det er stadig vigtigt at minde om centrale elementer. Det gjorde Yahya Hassan i denne formfuldendte tale:

Og her er lige en hurtig “do’s and dont’s i samtalen om Palæstina“.

Pilou Asbæk og offentligheden

Asbæk har skrevet en kronik i Berlingske, som rent undtagelsesvis er uden for paywall. I den står han meget fast på de synspunkter, han allerede har fået tæsk for på Twitter – at politikerne på hele den danske højrefløj (som Socialdemokratiet jo efterhånden bekender sig ret helhjertet til) tror, at deres dem-og-os-retorik er det eneste, vælgerne interesserer sig for. Du får den her.

Apropos angreb i den offentlige debat

– så så jeg godt, at Politiken havde en artikel om en ny rapport fra TRYG-fonden, men den var selvfølgelig bag paywall. Dorte Toft har dog fundet rapporten, som du kan downloade som pdf via linket herover. Hvis du som enten muslim eller kvinde har følt, at du bliver udsat for mere grimt sprog end gennemsnittet, så er det, fordi det gør du. Statistikken er bedrøvelig. Hvor er der mange mennesker derude, der må have nogle gedigne l****liv, siden de har så travlt med at hade mennesker, de slet ikke kender!

Entreprenørstaten

Sigge Winthers nye bog om fordøren og bagdøren i dansk politik og de manglende løsninger på de såkaldt “vilde problemer” må være en af de forgangne ugers mest interessante udgivelser inden for det politiske spektrum. I skarp konkurrence, men ikke i modsætning til, Pelle Dragsteds bog, som jeg skrev om for et par uger siden. 

Læs denne gode gennemgang af bogens hovedtemaer, skrevet af forfatteren selv.

Digitalt

Instagram på desktop

Instagram tester om en upload-feature i deres desktop-version mon er en god ide. Hvad kan jeg sige andet end JA TAK! Jeg synes, jeg bruger irriterende meget tid på at flytte billeder til min telefon og huske at slette dem igen, når jeg skal poste på Instagram i arbejdssammenhæng. (Via nyhedsbrevet Digital Ugerevy).

Medier

Brügger

Læsere af #serendipitet vil vide, at jeg ikke er nogen stor fan. Jeg bryder mig ikke om mobbere, og jeg anser Brügger for en sådan. Nå men, K-forum har bedt en person med forstand på medieøkonomi se på, hvad der skal til, for at Brüggers Friheden skal lykkes. Interessant læsning for alle, der interesserer sig for medieøkologien i Danmark.

Om os

Nerdy by Nature

Jeg har sagt det flere gange før: abonner nu på Astrids nyhedsbrev, der er poetisk, altid inspirerende og somme tider også sjovt. Og hurtigt læst, for hun bruger ikke tid på alt muligt udenoms. Citat fra denne uge om at være i selvisolation med en treårig (efter alvorlige refleksioner over begrebet tid): 

“Men det er også den samme glæde over at være tæt sammen, over privilegiet i at kunne lægge det meste til side og være sammen med sit barn og se hende vokse og taknemmeligheden over, at Disney gjorde et godt arbejde, da de producerede Skønheden og Udyret.”

Kunst og kultur

Brutalisme til ære og værdighed

Arkitektfirmaet Chybik & Kristof har genoplivet en brutalistisk busbanegård i Brno i Tjekkiet. Deres budskab er: Riv ikke ned, genskab og transformer ældre bygninger. Tjek de flotte billeder af en imponerende bygning, der er blevet tilføjet lys og luft (og praktikalitet). 

Forleden lærte jeg, at brutalisme ikke betyder, at arkitekturen er “brutal”, men at den er lavet af “beton brût”, som betyder rå beton. Se, så blev man igen klogere!

Den danske pavillon

Her fortæller arkitekturmediet Dezeen om den danske pavillon på Venedig-biennalen. Den handler om vand – og dermed om klima. Det er et meget spændende projekt. I sammenhæng med projektet har dets kurator, Marianne Krogh, udgivet en bog, som jeg tidligere har skrevet om. 

Kunst inspireret af litteratur

Jeg kendte kun Millais’ Ophelia, som til gengæld er et af mine yndlingsværker, og Picassos Don Quixote. Hvor spændende, at Dalí har illustreret Alice in Wonderland!

Jeg har været i biografen!!!!!

Hele to gange endda, selvfølgelig i Grand, den popcornfri biograf. Jeg så den smukke, langsomme amerikansk-koreanske Minari, der har en ægte ny vinkel på andethed – dvs. på at være “fremmed”. Man bliver både glad og sørgmodig af at se den.

Og så så jeg en italiensk film, De Smukkeste År. Den første time kunne jeg slet ikke holde den ud, men så begyndte den faktisk at få skovlen under mig. Jeg føler mig altid så skrækkeligt nordisk og kølig/kedelig, når jeg ser sydeuropæiske film…

Ugens bøger (hele tre)

Den første, jeg blev færdig med, var Hooked – Art and Attachment af litteraturprofessoren Rita Felski. Jeg havde læst en glødende begejstret anmeldelse i Kristeligt Dagblad og et interview samme sted ($$$), der fik mig til at bestille den med det samme. Jeg blev ikke skuffet – hendes budskab er, at påstanden om, at man kan vurdere et værk (uanset om det er kunst, film, musik eller litteratur) objektivt, er noget sludder. Vi er vant til at forholde os til Den Professionelles syn på kunst, dvs. kunst- og litteraturprofessorer, anmeldere, m.fl. (“objektivt”) sat i modsætning til Amatørens, dvs. alle os andre (“subjektivt”). Men hun giver mange eksempler på, hvordan også de professionelle har al mulig bagage med, når de vurderer et værk. Allerede når en underviser på en læreanstalt udvælger curriculum, har der været nogen eller noget eller begge dele ind over. Hun bruger en teori fra sociologien, der hedder ANT (Actor Network Theory), som er udviklet af bl.a. Bruno Latour, til at se på kunst, og det er vildt tankevækkende, sjovt og inspirerende. Bogen er selvfølgelig ret akademisk, men hun er ikke litteraturprofessor for ingenting, hun har et skønt og levende sprog, der bl.a. er fyldt med bogstavrim. Jeg har skrevet lidt mere her.

Så blev jeg færdig med Jesper Wung-Sungs meget omtalte og roste bog om Vilhelm Hammershøi(s kone): Kvinde set fra ryggen. Men jeg var skuffet.

Og jeg har læst (på én dag) Edmund de Waals opfølger til Haren med de ravgule øjne: Letters to Camondo. Den var næsten lige så god! Jeg har skrevet en laaang smøre på Goodreads…

Share

Vi er i dårligt humør!

sådan kollektivt! Se “hedonometret” (som jeg ikke vidste fandtes, før jeg læste om det i Technorama nyhedsbrevet). Det handler så faktisk kun om folk, der er på Twitter og kun om dem, der tweeter på engelsk. Meeen alligevel, tjek det ud!

Samfund/miljø/politik

Dansk Mandesamfund

Nogle gode mænd, hvoraf jeg kender den ene godt, har startet Dansk Mandesamfund, hvis formålsparagraf du kan læse ved at klikke på linket. Du kan melde dig som interesseret her. Foreningens hovedformål er at skabe et ligestillet samfund med lige respekt for alle køn. Her er muligheden for at deltage i et arbejde for at forbedre mænds vilkår dér, hvor den er gal (fx inden for sundhed), uden samtidig at stå og skrige, at det er kvindernes skyld.

De stakkels mænd

Jakob Brønnum skriver glimrende i POV om “de stakkels mænd” – altså dem, der nu ikke må flirte mere, dem der aldrig kan lægge an på en kvinde igen, dem der virkelig gerne vil fokusere på noget vigtigt nu, dem der siger, at kvinder bruger sex til at opnå fordele, etc. etc. Han har en opsang til dem, som er hårdt tiltrængt! Og så vil jeg da gerne lige tilføje for egen regning: Hej mand, hvis du er utilfreds med, at kvinder bruger deres seksualitet til at opnå fordele hos dig, så må du jo bare lade være med at falde for det. Har du tænkt på det?

“De fem i Nordkorea”

Det er svært få lov til at være negativ over Mads Brüggers Nordkorea-”doku”, når de fleste omkring én synes, den er åh så fantastisk. Brüggers form er og har altid været mig imod – han kaster andre mennesker under bussen for sin egen karriere og fornøjelses skyld, og det kan jeg virkelig ikke lide. Da jeg blev færdig med at se den, brugte jeg lidt tid på at finde noget substantiel kritik af serien, men det lykkedes mig ikke rigtigt (det er ikke det samme, som at det ikke findes – så grundig var jeg heller ikke, ligesom jeg kan være blevet stoppet af diverse paywalls). Men her skriver Mette Holm sobert og ædrueligt om det.

Viden

Mødommen

En artikel i videnskab.dk gennemhuller – igen – myterne om “mødommen”. Det er IKKE muligt for en læge at fastslå, om en pige/kvinde har haft samleje eller ej. Mødommen er ikke en hinde, men en krans. Og kan vi SÅ få noget seriøs seksualundervisning i de små klasser i skolen.

Diskussion om ansigtsmasker

…skal åbenbart være en ting. Det er sgu næsten ikke til at bære, men når Danmarks tidligere statsminister går ud og sår tvivl om nytten, så må man desværre bare erkende, at det ER en ting. Allerede i juli kom videnskab.dk med en opsummering af forskningen (heraf artiklen fra The Lancet, som jeg bragte i sidste uge). Og de fortæller om baggrunden for, at amerikanske forskere advarer mod det danske mundbindsstudie.

Om os

Myter om mad og helbred

Der cirkulerer stadig en del myter om, hvad der er “sundt”. Fx sammenblandes “slankende” ofte med “sundt”, og det er simpelthen bare ikke det samme, selvom det selvfølgelig ofte er det. Her er lige en hurtig oversigt. 

Det femte punkt på listen handler om detox-kure. Jeg husker stadig med rædsel den detox-kur min meget helsebesatte mor engang fik mig overtalt til at gå på. Det var FORFÆRDELIGT, simpelthen. Jeg blev så syg af kuren, og det havde absolut ingen effekt, da min mave endelig blev sig selv igen bagefter. Don’t go there.

Kartofler

Jeg er altid på udkig efter nye måder at tilberede kartofler på. Jeg tilhører ikke kartoffelfornægterne – det er en god, sund og billig råvare, som kan udgøre basis for mange typer måltider. Disse her græske kartofler lyder, som noget man sku’ prøve af.

Nøglen til at leve godt, længe

Japanere i Okinawa lever længst i verden. Og ikke bare det, de lever også bedst, hvilket i min optik er det vigtigste. Journalisten i artiklen har spurgt en håndfuld af disse meget gamle mennesker, hvad deres “hemmelighed” er. Og de siger allesammen: “Jeg spiser dejlig mad” – en af dem endda “jeg elsker søde sager”. Ta’ den, helsefreaks.  Det er selvfølgelig vigtigt at spise sundt og alsidigt – men vi skal sørme også huske at nyde maden!

Medier

Pinligt, Børsen!

Forhåbentlig har de røde ører hos Børsen og TV2. Anders Colding var heldigvis hurtigt ude på Twitter og skælde ud over en clickbait-overskrift, der er Ekstrabladet værdigt:

Og historien? Jo, en af de deltagere i vaccineforsøget, der havde fået placebo, var død af noget helt andet. Flot!

Berlingske var også rigtigt ude og puste til den konspirationsteoretiske ild. Se ovenfor om, hvorfor studiet er afvist. For et såkaldt seriøst dagblad at antyde, at tre kæmpestore internationale videnskabelige tidsskrifter har afvist artiklen af politiske grunde er langt ude – hvis man ikke har noget substantielt at bakke det op med.

Teknologi

Twitter tweak

Twitter indbygger lidt modstand for at forhindre bevidstløs retweeting. Det er nok meget godt. Via Digital Ugerevy.

Tastaturgenveje

Jeg er nogenlunde med, når det gælder tastaturgenveje (Når man har problemer med leddene, bliver man hurtigt god til det), men der var alligevel et par stykker af dem her, jeg ikke kendte.

Falske Facebook events

Frederik Forklarer Internettet er en serie podcasts på Zetland, hvor et nyt fænomen på internettet forklares, så alle kan være med. I denne uge handlede det om et falsk (et af mange) event på Facebook, nemlig den Sorte Diamants aften med Piketty. Hvorfor oprette et falsk Facebook event, spørger man sig selv. Svaret kan du lytte dig til.

Kunst og kultur

Kunst påvirket af sygdom

Abbott Thayer’s ‘A Virgin of 1892-3.’

Her er en artikel om, hvordan kunstnere er påvirket – og inspireret – af sygdom. I mange år var tuberkulose en mystisk sygdom, som man ikke forstod oprindelsen af og ingen kur havde imod. Fordi adskillige berømte kunstnere døde af tuberkulose, blev sygdommen romantiseret. Artiklen tager udgangspunkt i den ikke særligt kendte maler Abbott Thayer og er oprindeligt skrevet i The Conversation, men oversat til dansk og bragt i videnskab.dk.

Et kig indenfor hos Ingels

Jeg ved ikke med dig, men jeg har da ønsket mig at få lov til at kigge indenfor hos Bjarke Ingels derude på Holmen. Det har Architectural Digest nu fået lov til, og vi kan kigge med. Tak til Morgenposten for link.

Oh Dolly

The New Yorker har læst en ny bog om Dolly Parton, og anmeldelsen er mere et referat end en anmeldelse, og der er også henvisning til den podcast, jeg anbefalede for snart mange måneder siden. Den kan man stadig finde.

Bogklub?

Siden sidste uge har jeg ikke fået læst en bog færdig, selvom enden nærmer sig for en af dem, jeg har gang i. Jeg gad godt tale mere med andre om de bøger, jeg læser, og det luftede jeg under en bogopdatering fra Jeppe Haugaard på Instagram. Han sagde, at han var frisk på at være med i en bogklub, hvis jeg startede en. Vil du være med?

Vi kan mødes på Google Meet eller på Zoom, så hverken Corona eller geografi er en hindring. Jeg forestiller mig, at vi definerer nogle rammer, som alle kan blive enige om, for, hvilke typer af bøger, vi gerne vil læse, og at medlemmerne så skiftes til at vælge en bog. For mit vedkommende skal det ikke nødvendigvis være nye bøger – jeg vil nødigt føle mig pressset til at købe en ny bog hver måned – og heller ikke presse andre.

Hvis du er i tvivl om, hvilke bøger jeg holder af at læse, så kan du kigge på Goodreads, hvor jeg holder regnskab med, hvad jeg læser.

Share