Efter stilheden

Denne udstilling på Statens Museum for Kunst er en af de bedste tematiske udstillinger, jeg nogensinde har set. Intet mindre. Jeg var blæst bagover, og det var jeg ærligt talt ikke forberedt på – overhovedet ikke. Udstillingen tager udgangspunkt i 50-året for rødstrømpebevægelsen og zoomer ind på et par håndfulde kvindelige kunstnere fra ind- og udland. Den ene er mere forrygende end den anden – og hovedparten havde jeg aldrig hørt om. Det gjaldt også for mange af de andre museumsgæster, kunne jeg høre. Det er den yngre samtidskunstner Simone Aaberg Kærn, der er på museets plakat og altså herover. Hende havde jeg dog hørt om (det er hende med krigsportrættet af Anders Fogh).

I modsætning til Kirchner-Nolde udstillingen, som jeg fandt kurateret på højtlæsning-for-dværge-måden, så er denne udstilling så elegant og underspillet i sin kuratering. Hurra for Birgitte Anderberg, der står bag. En af de deltagende kunstnere er Ursula Reuter-Christensen, som jeg har skrevet om et par gange nu. Billedet herover er af en skulptur af Lene Adler-Petersen, som i sin tid blev berømt/berygtet for sin (nøgne) deltagelse i den berømte performance med Bjørn Nørgaard i Børsens lokaler. Skulpturen har ligget i en container på Møn siden 70’erne og er nu kommet til ære og værdighed, fordi SMK har købt den og restaureret den.

Billedtæppet her er af den svenskfødte Hannah Ryggen. Jeg raller af afgrundsdyb beundring for den kvinde! Læs om hende på NORSK Wikipedia. Hun har ikke en artikel på dansk Wikipedia, hvilket i øvrigt gælder for flere af kunstnerne. Inklusive en dansk…

Søren Ulrik Thomsen

I Kristeligt Dagblad har jeg læst et uddrag af det erindrings-essay, som SUT har udgivet i denne uge, St. Kongensgade 23. Uddraget er fantastisk, og jeg glæder mig til at læse hele essayet. Men det er på under 100 sider og koster 180 kr., så det må desværre vente, til biblioteket får den.

Hvis du har adgang til Kristeligt Dagblad, så stod uddraget i avisen fra lørdag den  21. august. Her er et interview med ham fra Gyldendals hjemmeside. Forlaget har i øvrigt lavet en fin lille film med ham, som man (kun) kan se på Facebook. Åh, hvor jeg hader indhold, der er eksklusivt for Facebook!

Ugens bog er en spændingsroman

Inspireret af en anbefaling fra mellemøstforskeren Lars Erslev Andersen, lånte jeg Iben Albinus’ Damaskus. Den var langt over normal standard for danske spændingsromaner, og jeg forstår nu bedre en syrisk bekendts henrevne men sørgmodige udtryk, når han taler om sin hjemby Damaskus.

Mary Shelley igen

I sidste uge fortalte jeg, at jeg havde nydt filmen om Mary Shelley på Filmstriben, hvilket foranledigede Camilla til at minde om de fremragende, men noget højpandede podcasts fra BBC, der hedder In Our Time med den kloge, men nogle gange småuforskammede Melvyn Bragg. Jeg hørte episoden her om Mary Shelleys Frankenstein og jo, man bliver så sandelig klogere!

Skjulte beskeder i berømte malerier

En kort artikel ser på en lille håndfuld mere eller mindre berømte malerier og fortæller om de mere eller mindre skjulte betydninger, der ligger i dem. Det’ da meget sjovt.

En myte vakt til live

Det sker i den tyske film Undine, som har premiere i Grandteatret den 9. september. Myten handler om en kvinde, som kan stige op fra vandet og opfylde en mands drøm om en kvinde. Men det koster. Myten om Undine stammer tilbage fra renaissancen og ligger også til grund for Den Lille Havfrue. Det er en meget smuk og dybt romantisk film, som ikke har noget ligefremt budskab. Skal du have en morale med hjem, får du i hvert fald ikke noget foræret af instruktøren Christian Petzold.

HC Andersen museet

Det nye museum, tegnet af den japanske arkitekt Kengo Kuma, er røget lidt under min radar, må jeg nok indrømme. Hvem har været der og set det? Jeg vil gerne høre, hvad I synes? Her er en artikel fra det internationale arkitekturmagasin Dezeen med en masse billeder. Det ser jo flot ud, men fungerer det også for brugerne?  Og undskyld min fantasiløshed, men hvad udstiller man på sådan et museum? 

HCAndersen.org er en ambitiøs hjemmeside, som jeg opgav efter to forsøg. Pyh, den er irriterende. Har du prøvet den?

Samfund/miljø/politik

Meningsfuldt og sammenhængende om Afghanistan

Denne her artikel fra Zetland er det bedste, jeg har læst om krisen i Afghanistan. Og mange af de andre artikler, jeg har læst, har såmænd ikke været dårlige. Artiklen kan du læse uden abonnement, fordi jeg, som abonnent, deler den med dig. Zetland har i øjeblikket en kampagne, hvor du kan få en måneds abonnement til en pris, du selv bestemmer. Klik på linket her og få det, jeg anser som Danmarks bedst kuraterede nyhedstjeneste. Kl. 7 kommer morgenoverblikket med den overskudsagtige og enormt kyndige journalist Thomas Aagaard. Hver dag kommer der to artikler, typisk er den ene relativt aktuel, mens den anden dækker noget, der også var aktuelt i går og i morgen. Om eftermiddagen omkring kl. 16 kommer Zetland Helikopter med Merian Garde Gräs, der grundigt behandler “dagens nyhed” og lige har et par stykker mere oppe i ærmet. Alle artikler kommer både på lyd og på skrift, i en velfungerende app på telefonen og selvfølgelig på din computer.

Praksisvejledning i anvendt demokrati

Monica Krogh-Meyer, som jeg er stor fan af, anmelder Özlem Cekic nye bog i POV. Hun er meget begejstret for indholdet, men husker også at rose forlag og grafiker for smukt design og layout. Det er en underkendt glæde at tage en smuk bog i hånden.

Hvis nogen sku’ synes, de skylder mig en gave, så vil jeg enormt gerne have den her…

Danmark er ikke sådan rigtigt et grønt foregangsland

Og ja, landbruget er klart den store synder. Ikke kun pga alle køerne, der prutter, men også pga den kæmpe sojaimport (dyrefoder), som medvirker til afskovning i tredjelande og derfor ikke tæller med i den måde, vi normalt beregninger DK’s CO2-udledninger. Artikel i Videnskab.dk.


Nabr (udtales Neighbour

Der er tale om Bjarke Ingels seneste projekt, et firma der skal udvikle billige, masseproducerede boliger, man alligevel kan holde ud at bo i. Det lyder jo alt sammen meget godt, men tjek kommentarerne. Læserne, der vist hovedsageligt er arkitekter, føler sig aldeles ikke overbevist. Og slet ikke om ideens nyhedsværdi. Læs selv og se, hvad du synes. Jeg ved sgu ikke rigtigt – jeg ville gerne tro på det, men finder det svært. Artiklen står i arkitekturmagasinet Dezeen.

Viden

Den danske vaccine

Det ser ud til, at Danmark vil komme på verdenskortet med den Covid-19-vaccine, som de er ved at udvikle ovre hos min genbo, Panum-instituttet. Læs om den her

Medier

Messerschmidt tager (igen) visse medier ved næsen

Jeg synes simpelthen, det er helt vildt pinligt for Weekendavisen og Kristeligt Dagblad, at de bare ukritisk viderebringer en historie fra Ekstrabladet og Messerschmidts egne kanaler uden at foretage de mest basale baggrundstjek. De erklærer simpelthen dommeren inhabil uden at have sat sig rigtigt ind i sagen. Men det har Steffen Groth fra POV heldigvis gjort for os. Hvis du kun har den her historie fra overfladelæsning, så læs lige med her. Puha!

Teknologi

Edward Snowden nyhedsbrev

Jeg har vist fortalt om det før, men jeg gør det lige igen. Snowden udsender et nyhedsbrev, som du kan abonnere på ganske gratis. I denne uge handler det om Apples nye spionsoftware, som de lancerer som beskyttelse mod børneporno. Du kan måske gætte, hvad Snowden mener om det. Det er her du skal trykke, hvis du vil abonnere på hans nyhedsbrev.

Om os

Tilgivelse

Lige inden jeg hørte artiklen her (den kan også læses), havde jeg hørt, at Utøya-morderen har søgt om prøveløsladelse. Det fik mig til at tænke på, om jeg, som en del af et omgivende samfund, er klar til at tilgive ham. Og nej, det er jeg sgu nok ikke endnu. 

I personlige sammenhænge har jeg tilgivet visse mennesker, mens det ærligt talt kniber med andre. Hvordan har du det med at tilgive? (svar først, når du har læst eller lyttet artiklen).

Pjat

Next level dårlig smag 

Et af de sjovere indslag på Facebook er en fyr, der finder sjove, kiksede husannoncer frem til os. Denne millionærvilla er, øhm, ikke så smagfuldt indrettet. Til gengæld er den stor…

Share

En meget tyk bog

Som nævnt i sidste #serendipitet, fik jeg på det nærmeste kun læst én eneste bog i ferien. Men hvilken en! Den hedder Det ottende liv, er på 1100 sider og er skrevet af den georgisk/tyske forfatter Nino Haratischvili. Så vidt jeg kan bedømme, er den fremragende oversat til dansk (fra tysk) – i hvert fald strøg jeg igennem de mange sider uden at snuble i sproget – så vidt som man nu kan stryge igennem en bog, der er så tung, at man ikke kan have den med nogen steder hen!

Den handler om de 100 år af Georgiens historie, der mestendels fandt sted i kommunismens skygge. Og den handler om en familie, der deler skæbne med dette ulykkesramte land. Vi følger familien op gennem generationerne, og det er dramatisk, rørende, spændende og lærerigt. Det sidste, fordi det virkelig var fortvivlende lidt, jeg vidste om landene i Kaukasus!

Stor respekt til det lille, store forlag Gutkind for at udgive denne bog. Jeg håber, den får den udbredelse, den har fortjent.

Booker prize longlist

Se den her. Jeg har læst én eneste af dem. Nemlig Klara and the Sun af Kazuo Ishiguro.

Andres sommerlæsning

Jacob delte ikke sin sommerlæsningsplan med os, men nu har han delt listen over bøger, han rent faktisk har læst. Jeg ved ikke rigtigt, hvordan han bærer sig ad med at læse så mange bøger på så kort tid? Men her er de, med hans kommentarer (og mine (ganske få) i kursiv):

Jonathan Carr – The Wagner Clan (forholdsvis lettilgængelig introduktion til Richard Wagner, hans efterkommere og miljø. Tænk Dallas i Franken… En bekendt har forresten anbefalet Alex Ross – Wagnerism, der mere er en idehistorisk diskussion) Jeg tror ikke, jeg kommer til at læse disse bøger, men jeg havde stor glæde af Kristian Leths podcast-introduktion til Ringen. Den kan høres her.

Graham Greene – Stamboul Train (Sex, politik, skyld og død. Og nattog til Orienten)

Jens Kistrup – Kistrups teater (Tak til e-reolen. Jeg er jo så gammel at jeg læste Kistrups anmeldelser og klummer i Berlingske – og Kistrup har for mange år siden skrevet, hvad der kan skrives om Ghita Nørby). Jeg læste forleden, at Kistrup, da Malene Schwartz og Lone Hertz blev udnævnt til chefer for (det nu hedengangne) Bristol teater, skrev, at så skulle man da ikke besøge dét teater mere. Den kommentar kom han velsagtens til at sluge igen!

Richard Florida – The Great Reset (Den kreative klasse-Florida. Jeg vil dog snarere anbefale hans The New Urban Crisis, som også er relevant i forhold til den aktuelle danske konflikt om storbyer mod udkant)

Sigge Winther Nielsen – Entreprenørstaten (Carsten aka @filoffen provokerede mig. Jeg har synspunkter. Néné burde organisere en samtalesalon :-) ) Jeg synes da, at I to skulle diskutere bogen på Zoom og optage det. Så skal jeg gerne udgive det på Youtube og promovere det her… Jeg har tidligere postet link til Sigge Winthers egen opsummering af bogens indhold. Men her er det igen.

Blev ikke færdig med i ferien/er ved at læse

Jens Engberg – Den standhaftige tinsoldat (biografi af Frederik d. 6 – Engbergs tese er at Frederik var den mest katastrofale politiske leder, Danmark har haft, og de sene oldenburgere virker unægtelig også som noget af et rædselskabinet)

Andreas Reckwitz – Das Ende der Illusionen (Kendt for en stor bog om singulariteter – som er noget andet end det transhumanisterne fabler om. Spændende indsigter om aktuelle sociale konflikter – også meget oplysende når vi ser på de aktuelle danske konflikter)

Kasper Møller Hansen mfl – Klimavalget (den store undersøgelse af folketingsvalget i 2019)

Og der står resten af os så med vores 3 1/2 bog, hvoraf to er krimier…

I biografen – uden coronapas men stadig med latterligt få i salene

Jeg har set to film, og jeg må indrømme, at jeg nok var lidt undervældet af dem begge.

Det er en fin film, i og for sig, og den gør det kloge at begrænse sig til et par måneder i 1940. Det meste af filmens indhold forekommer at være baseret på hårde fakta og overleverede dokumenter. Jeg kunne dog godt tænke mig at vide, hvor meget man faktisk ved i dag om møderne mellem De Gaulle og Churchill.

Jeg tror faktisk, den her film er bedre, end jeg oplevede den. For sent gik det op for mig, at jeg faktisk var alt for træt efter en lang dag på arbejde til at se en film, der er blottet for action. Når jeg nu genser forfilmen, kan jeg godt se, at den faktisk byder på noget helt usædvanligt – tilfældige møder, der fører til forandrede liv.

Den film, jeg virkelig ville se i denne uge, var Kammerater! Men dælme, om den ikke kun gik 9:30 om morgenen de sidste få dage, og det kunne jeg ikke få til at passe. Pokkers også! Håber, den kommer i Grandhjemmebio.dk.

Bjørn Nørgaard på Munkeruphus

Vi var heldige at have fantastisk vejr på vores udflugt til Munkeruphus, der ligger så smukt i Dronningmølle med adgang til stranden og en fantastisk have og udsigt. Udstillingen var skuffende – jeg synes, den var kurateret alt for indforstået. I en tid, hvor mange udstillinger måske er lidt “overkuraterede”, savnede vi de mest basale oplysninger. Ser man filmen, der vises på udstillingen, går det lidt bedre. Den er faktisk rigtigt god og giver Bjørn Nørgaard lov til at folde sig ud om bæredygtigt byggeri. Bæredygtigt både sådan i “moderne” forstand, men i høj grad også bæredygtigt i den forstand, at det skal være godt at bo i og se på i mange, mange år.

Nolde og Kirchner på SMK

Jeg nåede lige nøjagtigt at se denne udstilling i de sidste to timer af dens levetid. Grunden til, at jeg ikke har fået set den før, er nok, at jeg ikke er særligt vild med Nolde og ikke havde noget særligt forhold til Kirchner. Jeg konkluderer, at jeg bedre kan lide Kirchners billeder end Noldes, men at jeg på ingen måde bliver fortryllet af nogen af dem. Udstillingen var lidt for overpædagogisk for min smag, jeg følte mig faktisk lidt talt ned til. Herunder teksten til billedet herover. Jeg synes godt, man kan argumentere for, at billedet overfortolkes.

Samfund/miljø/politik

Magteliten i England

Financial Times afdækker i en lang men utroligt spændende artikel, hvordan man køber sig til indflydelse over Boris Johnson og det konservative parti. Det er ikke småpenge, vi taler om. Det koster fx min 250.000 pund om ÅRET at blive medlem af et såkaldt “advisory board”. Men: A Conservative spokesman said: “Government policy is in no way influenced by the donations the party receives. They are entirely separate.” Det skal man lige huske, jo…

Illustration fra artiklen, der linkes til ovenfor.

Brobyggerne

Helt ærligt, Bent Melchior og Özlem Cekic’ forening Brobyggerne har ikke nået 10.000 medlemmer endnu!? Hvordan er det muligt? Er der ikke 10.000 mennesker i Danmark, der ønsker at imødegå hadet? Har du meldt dig ind? Hvorfor ikke? For det er vel næppe prisen, de 100 kr.?

Beirut

En helt fantastisk artikel om eksplosionen i Beirut for et år siden og tiden før og efter af en, der boede der. Vi ved virkelig alt for lidt om, hvad der foregår uden for andedammen/Europa/USA. Eller, jeg ved ikke med jer, men jeg ved i hvert fald alt for lidt og bliver glad og taknemmelig, når nogen gider oplyse mig. Tak til Zetlands Thomas Aagaard for denne forbilledlige artikel.

Det yderste højre og kvinderne

I en kronik i Berlingske (!) gør en Princeton-professor opmærksom på det, nogle af os sådan set har bemærket: Nemlig, at højrefløjsterrorister og partier på den yderste højrefløj har det tilfælles, at de hader kvinder. Med udgangspunkt i 10-året for massakren på Utøya, tager han os på en ubehagelig rundtur på den foruroligende voksende yderste højrefløj, hvoraf mange har det tilfælles, at de bruger “traditionelle familieværdier” til at appellere til den ikke-ekstreme højrefløj. Og tit virker det. 😢 Kronikken er undtagelsesvist ikke bag paywall.

Sørine og mænds tårer

I lighed med en del mænd rundt omkring i medierne, har Sørine Godtfredsen det svært med moderne mænds gråd på TV. Det har Carsten Fogh Nielsen en yderst fiffig kommentar til. Sørines kommentar er bag paywall – klebager.

Viden

Det er næppe slut med Corona

I hvert fald ikke så længe vi i Vesten ikke gør mere for at få vaccineret det globale syd. Nogle førende britiske forskere opsætter her i Forbes fire scenarier for, hvordan Corona kan udvikle sig over det næste års tid. Det er desværre ikke spor opmuntrende.

Share

Personinstruktion

Et sted i filmen Erna i krig sker der noget traumatisk for Ulrich Thomsens karakter. Og hans ansigt falder simpelthen sammen – det er en helt forrygende skuespilpræstation. Det gælder (selvfølgelig) også Trine Dyrholm, der som sædvanlig er gennemført overbevisende, og det gælder Anders W. Berthelsen, som jeg ellers var blevet lidt træt af, må jeg indrømme. Og min bio-partner foreslog, at instruktør Henrik Ruben Genz måske har givet den unge Sylvester Espersen Byder, der spiller Ernas knægt, der er “for dum til at gå i krig” besked på at se Leonardo di Caprio spille “dum” i What’s Eating Gilbert Grape, for han rammer udtrykket helt perfekt. Stor respekt til Genz for at løfte denne historie. Filmen var langt bedre, end jeg havde ventet.

Samfund/miljø/politik

USA’s 11 stammer

Zetlands Jakob Moll har læst en bog, som han blev enormt begejstret for. Så begejstret, at vi andre fluks skulle høre om den. Han interviewede forfatteren til bogen, og det er blevet til en meget spændende og oplysende artikel om de “stammer”, som forfatteren Colin Woodard, deler USA op i. Det giver virkelig meget mening og er særdeles interessant læsning eller lytning her lige før valget.

Bliver der borgerkrig? 😱

Læs en artikel, der omhyggeligt gennemgår alle de mulige scenarier efter valget. Der bruges ikke skræmmeretorik, for det er slet ikke nødvendigt…

Modtræk mod Vermund

Özlem Cekic har startet en indsamling “inspireret” af Pernille Vermunds ucharmerende kamp for at bringe andre menneskers liv i fare. Cekic samler ind til flere dialogkaffer, hvor man måske kan komme i samtale med nogle af de mennesker, som er i risiko for at blive rekrutteret til Hizb ut Tahrir eller det, der er værre. Giv en skærv!

Tag en fnisekiks

Jeg burde jo vide det, for der findes folk med glimt i øjet inden for alle faggrupper, men denne lussing til Cepos fra De Økonomiske Råd er simpelthen ugens sjoveste læsning. Tørt som en riskiks godt nok, men…

En feminist, der OVERHOVEDET ikke skælder ud på nogen

Grete-Lise Holm har et fint indlæg i Politiken, der ikke er surt eller aggressivt, ikke skælder ud på nogen, hverken unge eller gamle, mænd eller kvinder, men i stedet deler roser ud til dem, der gør det godt. Indlægget slutter med en lille anekdote fra da hendes døtre var teens. Den gjorde mig lidt våd i øjenkrogen. (Jeg kan ikke rigtigt finde ud af, om artiklen er bag paywall. Jeg beklager, hvis den er).

Masterplan for kloden

Bjarke Ingels tænker som bekendt store tanker. Nu vil han redde planeten. Kan han få flere med på ideen, er det helt fint med mig.

Om os

Den pokkers overgangsalder

Zetland har fået en ny og meget lovende skribent. Hun hedder Nanna Schelde, og hun har skrevet denne fortrinlige artikel om kvinders overgangsalder. Der er nye perspektiver og tanker og en grundig gennemgang af, hvordan medicinalindustrien var mere end en lille smule medskyldige i, at overgangsalderen bliver set som noget nær en sygdom.

Statuer

Det er ikke så tit, jeg er enig med Anne Sophie Hermansen om noget, så det skal da fejres, når det sker. Hun skriver om den eklatante mangel på statuer af kvinder i København.

Så cute

Det kan jo ikke være ynk og angst det hele, så her er vinderne af årets Comedy Wildlife Photography Awards.

Kunst og kultur

Hamnet

hedder en bog, jeg har lyttet til i de forgangne uger. En meget fin bog, der foregår på Shakespeares tid, men handler om familier til alle tider.

Kunstbio

Grand biografen har sat forskellige nye “skibe” i søen her i corona-tiden. Et af dem er kunstfilm – dvs. film om (billed)kunstnere. Det initiativ lyder måske som en dødssejler, men det har det på ingen måde været, tværtimod. Da vi var inde og se en tysk film om den svenske pioner inden for abstrakt kunst, Hilma af Klint, var der udsolgt – og det var tredje visning i den store sal. Og hende der Hilma (der var en stor sædudstilling på Louisiana i 2014), hun var dælme ikke helt almindelig, og hendes malerier er crazy – ikke mindst taget i betragtning, hvornår de blev malet.

Share

Bogen alle de forkerte læser

Mange anmeldere ku’ lide den, mange kommentatorer ku’ lide den, alle mine venner ku’ lide den, jeg ku’ lide den. Men hvad med dem, der har brug for at læse den, grøftegraverne? Marcus Knuth og Inger Støjberg? DF-brigaden? Det Nye Socialdemokrati? Har de læst den?

Pensum på Christiansborg?

Og det, at dem der (også) burde læse den, næppe gør det, er faktisk min eneste indvending mod Özlem Cekic’ dejlige, varme og kloge bog. Hun er så god til at reflektere over sine egne reaktioner og tanker, så god til at se indad, så god til at udøve selvkritik, før hun kritiserer andre. Det er vi mange, der kunne lære af.

Uvidenhed og provinsialisme

Hvor mange gange har vi ikke siddet ved middagsbordet og latterliggjort Trumpisterne og Pianisterne derude og reduceret deres bekymringer til uvidenhed og provinsialisme? Jeg tager det gerne på mig – omend en anelse beskæmmet. Özlem har også været der. Hun har både hadet og latterliggjort, men hun er blevet klogere, efter at hun har mødt og drukket kaffe med en hel perlerække (hm, ordet perle måske ikke så velvalgt…) af sine argeste hatere. Lige fra nazister til Hizb ut-Tahrir.

Hun har også fat i alle moderne konflikters moder, Israel/Palæstina, som næsten gør kål på hendes ellers legendariske optimisme. Den konflikt har jeg læst en bog om for ganske nylig og er i det hele taget ret optaget af.

Drengene på den Røde Plads

Bogen er meget velskrevet og letlæst. Der er mange gode kapitler, hvor man sidder med hjertet oppe i halsen, mens hun besøger folk, der har skrevet de værste ting til hende, men mit favoritkapitel er det om drengene på den Røde Plads. Måske fordi der er lidt optimisme i det.

Frelsermission

Her er et af mine yndlingscitater:

“I starten troede jeg, at hvis de, der hadede muslimerne, mødte en muslim som mig, så ville de blive “gode” igen. I dag kan jeg imidlertid se, hvor umuligt den form for frelsermission var. Jeg mødes ikke længere med folk for at overbevise dem om det, som jeg synes er rigtigt, men mere for at lytte til dem. Men jo mere, jeg lytter, jo mere kompliceret bliver alting også.”

 Blækhuskløe

Da bogen kom ud, for flere borgerlige kommentatorer i blækhuset med bål og brand over Cekic’ dedikation til Dan Uzan og Finn Nørgaard. De havde hverken taget højde for, at det måske var en idé at læse bogen (hvor Cekic siger ca. 100 gange, at det er personen med fingeren på aftrækkeren, der har ansvaret og ingen andre) eller tjekke med Uzans og Nørgaards familier, om de måske havde hørt om det. Det havde de selvfølgelig. Dan Uzans far har jo selv vist sig som en brobygger af format.

Så fald lige ned og tag en slapper, meningstyper.

Share