Fordybelse

Billedet i toppen her er malet af Olivia Holm-Møller (1875-1970) engang i 20’erne. Endnu en i den endeløse række af kvindelige kunstnere, hvis malerier har ligget i museernes kolde kældre og samlet støv. Det er fra en lidt sær udstilling, Gnist, på Kunstforeningen Gl. Strand, der udstiller hende sammen med to meget bedre kendte kunstnere, nemlig Willumsen og Jorn. De kendte åbenbart hinanden og var gensidigt inspireret. Billedet herunder er også af hende og er betitlet Islands Brygge. Fra ca. samme periode.

Johannes Larsen museet

Det har længe stået på min liste, og i weekenden fik jeg chancen, fordi jeg alligevel var på de kanter. Det var en dejlig crisp efterårsformiddag, der præsenterede Nordfyn fra sin allerkønneste side. Johannes Larsen museet er et lille kompleks bestående af hans (store, flotte) hus, hans atelier, en stor, flot have og et museum. Da jeg kom hjem og kiggede de billeder igennem, jeg havde taget, viste det sig, at jeg havde forsømt at tage et eneste billede af hans egne malerier. Måske fordi det, jeg bedst kunne lide, hang sådan, at reflekserne i rammens glas gjorde det umuligt at få et ordentligt billede. Men der var dette dejlige billede af Fritz Syberg fra 1934. Det hedder Komponisten – hvem mon det er?

Og jeg blev lidt betaget af Christine Swane, der var Johannes Larsens søster og elev af Fritz Syberg – billedet, der ikke overraskende hedder Opstilling, er fra 1952.

En prisuddeling

Som oftest vil jeg helst opleve kunst uden at vide alt muligt først. Men i løbet af sommeren så jeg udstillingen på Ovengaden med Kim Adler Mejdahl uden at ane, hvad jeg gik ind til. Dele af udstillingen var jeg ret fascineret af, andre forstod jeg ikke rigtigt. Jeg gad faktisk godt have set Kunstnerkolonien på Bornholm, inden jeg så værket, fordi Kim Mejdahls beskrivelse af hans arbejdsproces og tanker fylder hans værker med mening. Forleden dag fik han tildelt et legat ved en lille ceremoni på Gl. Strand, hvor han også blev interviewet. Han er den skønneste blanding af genert, selvbevidst og meget morsom!

Ugens bog

Den hed Warlight af Michael Ondaatje. Den danske udgave hedder Krigslys, og det er der jo sådan set ikke noget, der hedder på dansk. Men det, det betyder, er den dæmpede, gullige belysning man brugte i England under krigen på gader og ved sluserne på Themsen og alle kanalerne. Jeg var ikke overbevist – læs mere på Goodreads, hvis du vil vide hvorfor.

Quo Vadis, Aida?

Denne film er næsten uudholdelig at se. Den viser, hvad der skete, lige her i Europa, i 1995, da FN ikke kunne beskytte civilbefolkningen i det, der ellers var blevet udnævnt til FN’s “safe zone”, Srebrenica i Bosnien. Det ledte til en massakre på byens mandlige indbyggere, som lige siden er blevet efterforsket af Krigsdomstolen i Haag. Filmen fortælles via en kvindelig tolk, Aida, der mere og mere desperat forsøger at hjælpe sin egen familie, efterhånden som det går op for hende, hvad der er ved at ske. Av, mit hjerte – det skete lige rundt om hjørnet for mindre end 30 år siden.

Margrete I

Jeg bliver ikke ret tit inviteret i biografen – det plejer at være mig, der inviterer. Men det blev der lavet om på i søndags, da et dejligt menneske ønskede at se Margrete I med netop mig. Tro på, at jeg var ufatteligt smigret ☺️. I de første 20 minutter var jeg lettere irriteret – jeg syntes, filmen talte ned til mig. Men, vupti, så forsvandt den følelse, og jeg blev gradvist mere og mere imponeret over Charlotte Sieling og manuskriptforfatternes genistreg, nemlig at tage et aldrig opklaret mysterium fra hendes regeringstid og gøre det til omdrejningspunktet for at fortælle hendes historie. På den måde har de sikret en klassisk spændingskurve, hvor alle – selv de mest garvede historikere – må sidde på kanten af stolen. Netop, fordi vi/de ikke ved, hvad der egentlig skete, da dronningens for længst døde søn pludselig dukker op ved hoffet i et for Danmarkshistorien helt afgørende øjeblik. Og Trine Dyrholm? Don’t get me started. Den kvinde er fantastisk.

Samfund/miljø/politik

Udviste kvinder

Annelise Marstrand (der jo i øvrigt har skrevet en meget rost bog om Margrete I) har på Facebook beskrevet tre helt nutidige kvindeskæbner, nemlig tre kvinder, der er udvist af Danmark og nu bor i en af de to strafkolonier, vi har til mennesker som dem. Hvis du ikke *orker* at læse det, sku’ du egentlig skamme dig. Præcis som tolken i Quo Vadis, Aida?, som jeg nævner ovenfor, var de helt almindelige borgere med helt almindelige jobs i helt almindelige byer, indtil de pludselig ikke var det mere. Og nu er de så udvist til lande, der ikke vil tage imod dem eller som de ikke tør rejse til. Der er fx den irakiske kvinde, som har boet her i over halvdelen af sit liv, og hvis mand og tre børn har permanent ophold… Signal-bloggen har hevet indlægget ud af Facebook, så du kan læse det, selvom du ikke gider tilgå det blå helvede.

Viden

Ny viden om vores forbrænding

Et stort studie publiceret i Science kaster nyt lys på, hvornår og hvordan vores forbrænding (metabolisme) ændrer sig i løbet af tilværelsen. Meget spændende.

RS-virus

Videnskab.dk beskriver RS-virus og forklarer, hvorfor den er så udbredt i år. Forebyggelse: The usual suspects, håndvask og afspritning. Jeg overvejer for første gang at få en influenza-vaccine – hvad siger de jævnaldrende af mine læsere? Overvejer I det også?

Medier

Emojis

Nu betyder de noget andet, end de gjorde før. Jeg føler mig 100 år gammel (det er jeg også næsten), når jeg læser om undertonerne ved brug af emojis. Her er en grundig artikel fra Wall Street Journal, og i Zetland har de også været inde på det i artiklen her, der omhandler, hvem der faktisk “ejer” emoji-biblioteket.

Om os

Stå op

Hvor lang tid “skal” vi helst stå op om dagen? Artiklen her har set på nogle studier og konkluderer: To timer. Det skader vel næppe.

Børneopdragelse

Slap af og hav tillid til jeres egne forældreevner. Tal med ungerne, og lyt til dem. Det er råd fra mig og fra Sofie Münster i denne Zetland-artikel.

Share

Robotterne kommer

Robotter, der skal tage sig af de gamle på plejehjemmet. Man stejler ved tanken og tænker straks umenneskeliggørelse, spareøvelse, etc. Men det behøver ikke være sådan, for robotter kan være en god ting – også på et plejehjem. En forudsætning er selvfølgelig, at de ikke skal erstatte de “varme hænder”, som der tales så meget om. Men hvad, hvis de kan udføre noget af det kedelige og anstrengede arbejde, hvad hvis de kan have en beroligende effekt på demente, så de levende ansatte kan fokusere på at gøre tilværelsen mere tålelig for beboerne, mens deres eget arbejde måske bliver mere tilfredsstillende? Artikel fra The Guardian om emnet. Også i Danmark eksperimenteres der med brug af robotter til demente.

Samfund/miljø/politik

Konspirationsteorier

Her er en opsamlingsartikel på dansk, der også inkluderer en podcast, om QAnon og dets tilhængere her i Danmark.

Det svære samtykke

Her nailer en helt ung kvinde, hvad samtykke er. Og det gør hun i Femina!!! Hun forklarer, ved hjælp af en gennemgang af en vellykket date, hun på et tidspunkt har haft, hvad samtykke vil sige. Det er højtlæsning for dværge, ja, men det er også sjovt. “Ret hurtigt lå vi ukomfortabelt på hans alt for lille sofa og kyssede, og ret hurtigt spurgte han mig med ret meget humor – det ved jeg, for det er sådan noget, man kan fornemme, hvis man er nogenlunde i sync med hinanden – om jeg ikke ville med ind og se hans soveværelse. Det ville jeg meget gerne. Samtykke.”

Omskæringsdebatten

Vi lever i en tid fyldt med alvorlige problemer. Klimaet, virussen, omsiggribende nationalisme. Ikke desto mindre skal vi nu diskutere omskæring – igen. Og det skal absolut være på den allerhøjeste klinge, hvor tusindvis af danskere nu pludselig, efter at have ignoreret emnet hele deres liv, er fuldstændig oppe på barrikaderne. Og en nuanceret holdning skal man lede efter med lys og lygte.

Jeg var forleden til middag med tre sygeplejersker. En, der arbejder på en børneafdeling, og to, der arbejder med samfundets allersvageste. Vi er alle fire modstandere af omskæring, for mon ikke de fleste ikke-jøder og ikke-muslimer er det? Men vi var også enige om, at vi ikke går ind for at indføre et straksforbud, fordi implikationerne for mange mennesker og for vores lille land, såmænd, er ganske uoverskuelige.

Da jeg for nogle år siden arbejdede i KVINFO, skrev jeg en artikel fyldt med fakta om omskæring. Den kan læses her. Og så har Altinget offentliggjort en artikel, der prøver at nuancere debatten lidt og ligeledes smide nogle fakta på bordet. Mange af disse fakta er næsten helt fraværende i debatten.

Klimabekymringen er lav i Sverige

Mærkeligt nok, når det nu er landet, der har fostret Greta Thunberg. I det hele taget varierer klimabekymringen meget betydeligt fra land til land, fra verdensdel til verdensdel. Det er vestlige, rige lande, der bekymrer sig mindst. Og mindre overraskende: de ældre er mindst bekymrede – de skal jo alligevel dø snart, så pyt med deres børn og børnebørn, synes de at tænke. Se tallene her i Videnskab.dk.

Vilde billeder af vilde dyr

Fra en international konkurrence om det bedste billede af dyr i naturen, bringer Videnskab.dk finalisterne. Der er nogle ret fantastiske imellem!

Viden

Maskematik

Tak til Thomas C for at viderebringe den.

Mennesker, der vil gøre verden til et bedre sted

Wired bringer hvert år en liste over 25 mennesker, der arbejder for at gøre verden til et bedre sted. Det er både kendte ansigter og folk, man aldrig har hørt om. Inspirerende, det er det.

Om os

Nabostøj

Jeg har virkelig haft problemer med mine naboer i den andelsforening, som jeg er ved at flytte fra. Det er første gang i et langt liv, jeg har haft så mange problemer med naboerne, og det har simpelthen gået mig så meget på. Zetland har i denne uge en virkeligt god artikel af Torben Sangild om nabostøj. Som altid, når Torben Sangild angriber et emne, er det godt, vel researchet og med humor.

Medier

Lukkede fællesskaber

Denne glimrende artikel handler ikke om de såkaldte ekko-kamre på sociale medier, men om de fællesskaber, de store dagblade er i gang med at skabe omkring sig selv. Den stadig øgning af og fokus på opinionsstof, der er særdeles ensidigt, betyder, at folk, der kun læser en avis, får et fuldstændig fortegnet billede af Danmark og verden. Det er faktisk temmelig problematisk!

Kunst og kultur

Tegneserie på Davids samling

Den Magiske Spinel er en tegneserie inspireret af den hovedsageligt islamiske kunst på Davids Samling. Museet i Kronprinsessegade er en af Københavns små halvhemmelige perler, og det har oven i købet gratis entre. Nu har en forfatter og en tegner lavet Den Magiske Spinel om en nattevagt på museet, der bliver udsat for fantastiske ting. Det lyder helt forrygende!

Moderne kvinder

Kunstforeningen Gl. Strand viser de en fin lille udstilling med fire finske kunstnere fra første halvdel af det 20. århundrede. De er interessante bekendtskaber, ikke mindst Helene Schjerfbeck, der har malet den rødmundede cirkuspige fra museumsplakaten.

Ugens bog

hedder The Silent Patient, og jeg kan ikke huske, hvorfor jeg på et tidspunkt har tilføjet den som favorit. Jeg havde “brug” for en god spændingsroman, men jeg blev meget skuffetjeg kunne slet ikke lide den.

Share

Jeg har stadig ikke set Sæson 3

Men jeg har set den her video, som yngstesøn viste mig – om hvor mange tanker og hvor mange timers arbejde, der er gået til at lave introen til serien. Det er ret fascinerende – og et indblik i en form for arbejde, de fleste af os ikke engang tænker over.

Samfund/miljø/politik

Greta Thunberg had

Hvad siger forskningen om vrede, hvide mænds had til Greta Thunberg? Jo, den siger, at der er en meget stærk korrelation mellem hvid nationalisme, klimabenægtelse og misogyni. Hvor er det dog sørgeligt. Tak til Lone Koefoed og Jennie Ferrera for at linke til den artikel.

Greta Thunberg kærlighed

Kærligheden er det også en hvid mand, der står for. Reimer Bo! Han er vild med hende – er det ikke skønt? Han vil have ligestilling, så hans døtre kan opleve en federe verden, end den hans jævnaldrende kvinder har oplevet. Jeg kan nu pludselig meget bedre lide Reimer Bo.

Gode takter ved G7-mødet

Det havde du ikke opdaget, hva? Det havde jeg heller ikke. Men der er faktisk bevilget en stor sum penge til kvindelige entreprenører i Afrika. Der er solid erfaring for, at de er en god investering.

Ugens komik med den orange mand

Det er simpelthen så sjovt – til musik fra Jesus Christ Superstar. Tak til min lillebror for den.

Den lille prins

Ikke Den Lille Prins – men en anden lille prins er blevet mobbet af en tv-vært for at gå til ballet. Alverdens mandlige balletdansere kom straks til drengens forsvar. Men det, som jeg fandt mest opløftende, var, at tv-værten sagde undskyld for åben skærm. Altså, I ved, sådan ægte undskyld. Ikke noget med “jeg er ked af, at du blev stødt”, men “Undskyld, jeg var en idiot”. Flere af den slags undskyldninger – så bliver verden sgu et bedre sted.

fælles forældremyndighed for enhver pris

Det er f***** verdens dårligste ide. Nu er det gået galt igen.

Den fyrede overlæge

Det kan godt være, at May Olufsson er en vanskelig person at samarbejde med, og at der dermed var gode grunde til at fyre hende. Det kan vi ikke vide. Men når de centre og det utroligt vigtige arbejde, hun var chef for, samtidig nedlægges, så kan man godt tillade sig at stille spørgsmål!

Viden

Overvægt øger risikoen for depression

Overvægt øger risikoen for depression. Og forskerne er næsten helt sikre på, at det skyldes den følelse af skam og mindreværd, som ofte følger med overvægten. Det siger noget om, hvordan overvægt skal bekæmpes  – og det er ikke med udskamning. 

Og ja, forskningen kommer fra Aarhus Universitet, så jeg tjekkede lige, hvem der havde betalt, inden jeg delte den her. I har bragt den mistro ned over jeres egne hoveder, Aarhus Uni!

Feedback i skolen

Til ingens overraskelse sniger der sig bias ind, når lærere skal give feedback til eleverne i Folkeskolen. Det er vigtigt at notere sig, at det ikke er bevidst, når drenge får bedre feedback end piger, og middelklassebørn får bedre feedback end børn fra ringere kår. Men det sker altså, viser ny forskning.

Om os

Oh, at være en unfluencer

En sjov og reflekteret klumme om det fænomen, at en person man ikke er vild med – eller hvis smag man ikke er vild med – flasher noget, man selv er vild med. “Åh nej, nu kan jeg aldrig købe xxx igen”. Det minder mig om, da jeg var ung, og min mor roste noget tøj, jeg havde på. Så VIDSTE jeg bare, at jeg ikke skulle have det på igen.

Sorg

Et interview med Elisabeth Gilbert om sorg. Hun har fornylig mistet sin elskede og har virkeligt fine ting at sige om, hvordan man lever i og med sorgen. For nej, man kommer ikke over den.

Kung Fu nonner

Et klosterfuld nonner træner Kung Fu på højt niveau. Og så bruger de deres imponerende færdigheder og fysiske styrke til at understøtte det omkringliggende samfund.

Kunst og kultur

The kindness of Kafka

Jeg havde aldrig hørt historien om Kafka og den lille pige, da jeg faldt over den på Facebook forleden (tak til Juan Mahmoud). Da jeg googlede kunne jeg se, at den findes i mange udgaver og at også Paul Auster har refereret den.

Nationalmuseet

Forleden var jeg med mine arbejdskolleger på en privat rundvisning i den del af Nationalmuseet, der hedder Prinsens Palæ (den del, der vender ud mod Frederiksholms Kanal). Det var sjovt og informativt, og vi var med nede i kælderen og få et førstehåndsindtryk af, hvor svært det er at “bevare kulturarven”. Over det hele så man de her små farveprøver, der er det synlige tegn på, at en konservator har været forbi. Den slags detaljer holder jeg meget af.

Farveprøver fra bagtrapper og kældre i Prinsens Palæ.

Ved samme lejlighed fik jeg så set Jim Lyngvilds vikinger. Modstræbende må jeg indrømme, at de er flotte og effektivt formidlende. Det kunne man også høre på de gæster, der hele tiden var i rummene.

Richard Mosse

Nåede lige at se Richard Mosse-udstillingen på Kunstforeningen Gl. Strand (slutter om 14 dage). Da jeg så udstillingen med ham på Louisiana for nogle år siden, gjorde hans billeder et stort indtryk på mig, og den lange video, der vises på Gl. Strand, er endnu stærkere. Læs om ham (links ⇡) og hans stærke kunst, der alt sammen handler om virkeligheden – fx krig og flygtninge – men han bruger helt anderledes metoder end kunstnere flest.

100 år gammelt slang

En masse nye ord så dagens lys under Første Verdenskrig. Mange af dem var selvfølgelig betegnelser på nye våben m.m., men der opstod også en række slangudtryk, flere af dem pga forvirring mellem fransk og engelsk samt bevidste undersættelser fra tysk. Her er nogle af de mest populære – mange af dem bruger vi stadig.

#Septemberbøger

Hvis du er på Instagram, så følg ovenstående hashtag. Jeg tror, det er Ringsted Bibliotek, der har opfundet det, og det går ud på, at hver dag i måneden har sit bogtema, og så poster man en bog fra samlingen (som godt kan være virtuel – det er jo internettet), der matcher temaet. I dag søndag “den bog jeg er ved at læse”, i morgen “en sort bog”. Det er en sjov leg – fuld af inspiration til fremtidig læsning og fuld af indsigter i Instagram-vennernes smag og liv.

Share

Celebrity foto

Sienna Miller, Rome, 2007, American Vogue. © Mario Testino. Fra Gl. Strands hjemmeside.
Sienna Miller, Rome, 2007, American Vogue. © Mario Testino.

Hvis du har din gang i København, har du set reklamerne i lygtepælene. Modefotograf m.m. Mario Testino udstiller på Kunstforeningen Gl. Strand. Jeg stiftede første gang bekendtskab med ham på en storby-visit. Det kan have været i Zürich, men jeg husker det ikke. Jeg husker til gengæld, at jeg kom forbi et stort, fancy galleri, og at fotostaterne derinde fangede min opmærksomhed. Det viste sig at være en udstilling af Testinos modebilleder, og nogle af dem er virkelig ret fantastiske og enormt spektakulære. Siden har jeg stort set kunnet genkende hans billeder, når jeg ser dem.

(lidt af en flødebolle...)
Mario Testino (Wikimedia)

Udstillingen på Gl. Strand er opdelt i tre dele – modebilleder, nøgenbilleder og royale billeder. Jeg kan klart bedst lide modebillederne. Bl.a. fordi han er god til at bruge modellernes personlighed – meget modsat det vi hører om modeller til podierne, nemlig at de helst IKKE skal have personlighed eller former, men bare være et pænt tøjstativ.

Nøgenbillederne er for kontante for min smag, og jeg bliver lidt træt af de der tynde, tynde, tynde piger – måske kan jeg bare ikke se det erotiske, når der hverken er bryster, behåring eller bagdel. Og hvor er mændene? Dem fotograferer han åbenbart ikke.

Tasha Tilberg, Paris, Dutch Magazine, 1997, © Mario Testino (fra Gl. Strands hjemmeside)
Tasha Tilberg, Paris, Dutch Magazine, 1997, © Mario Testino

Endelig er der de royale portrætter, som jeg er decideret uimponeret af. Især det af kronprinsen, hvor Testino netop IKKE har fanget det der glimt i øjet, der gør, at nogle af os tror på, at kronprinsen har noget at bringe til bordet, når han engang bliver konge. Det har jeg set på mange portrætter af ham, og det mangler fuldstændig i Testinos.

For en, der kommer relativt jævnligt på Gl. Strand, er det sjovt at opleve publikum til denne udstilling. Der er flest kvinder, hvilket der ikke er noget nyt i, men de er en del yngre, end de plejer at være, og der er LANGT mellem ravsmykkerne…

Share

Edvard Weie på Kunstforeningen Gl. Strand

Opstilling med appelsiner
Opstilling med appelsiner, 1922. SMK.
Selvom jeg er medlem og går forbi hver og hver anden dag, har jeg alligevel tøvet med at gå hen og se denne udstilling, for jeg har aldrig været særlig betaget af Weie. Det er jeg vel i og for sig stadig ikke, men alligevel var jeg ret tilfreds med mit besøg og det, jeg fik med hjem.

Som så mange andre kunstnere var Weie plaget af psykisk sygdom og meget sorte perioder. Men i modsætning til så mange andre var han ikke i stand til at male på sin melankoli og måtte derfor stoppe sit virke i længere perioder. Vel lidt ligesom PS Krøyer, tænker jeg. Weie var en af de første modernister i Danmark, og han så skævt til mange af sine samtidige, noget han bl.a. fik afløb for i vrede avispolemikker, hvilket ikke just gjorde ham populær i datidens kunstnermiljø.

Faun og nymfe
Faun og nymfe. 1940-41. SMK.
Denne vrede kan man ikke se i billederne, hvor han, som kurator Lennart Gottlieb udtrykker det, fremmaner poesiens natur. Værket herover (der er malet i mange udgaver) betragtes som hans hovedværk. Men jeg vil være sær og foretrække hans stillebener (er så barnlig, kan ikke lade være med at udtale det ord med tryk på ‘stil).

Som et relativt nyt formidlingsgreb er der sat musik til billederne, Max Richter og Mikael Simpson. Det gjorde ikke rigtigt noget for mig, og kulminationen på Richter-værket måtte jeg ligefrem flygte fra. Angiveligt var Webers Jægerbruden Weies yndlingsopera. Det er ikke min, men jeg havde nok alligevel foretrukket den eller noget andet romantik. Jeg synes dog, der bør gives point for det gode initiativ! Vi kan måske godt få nok af nytænkning i kunstformidlingen, men det er da ikke sket endnu.

Share

Kunstforeningen Gl. Strand – Extract

Så har jeg igen set på kunst. Fordi jeg bor midt i byen og er ude og spadsere hver dag, kommer jeg forbi et utal af museer og gallerier. Jeg går langt fra ind i dem alle sammen, men jeg gør det oftere og oftere. Vi er medlemmer af Kunstforeningen Gl. Strand, så det er oplagt at gå derind, hvis det regner, eller hvis der er brug for lidt kranie-input. Desuden har de en meget velkurateret kunstboghandel og udmærket kaffe og kage.

Den nuværende udstilling har været der et stykke tid, og jeg har egentlig ikke haft specielt meget lyst til at se den, men nu regnede det og…

Extract er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor en håndfuld debuterende kunstnere fra akademier i Danmark, Schweiz og USA får lov at præsentere et eller flere værker. Der er syv kunstnere med denne gang, jeg vil nøjes med at fortælle om de to, som jeg bedst kunne lide og dem, der vandt Young Art Prize i år.

Værk af Sophia Narrett, Extract, Kunstforeningen Gl. Strand
Værk af Sophia Narrett, Extract, Kunstforeningen Gl. Strand

2015-01-13 15.42.40
Detalje fra samme værk

 

De mest spektakulære værker var broderier – helt vildt godt udført, rent teknisk, og temmelig spooky, når man ser nærmere på dem. Genialt at bruge en så “ufarlig” teknik til at præsentere noget, der er både udfordrende og uhyggeligt. Kunstneren hedder Sophia Narrett og er fra Rhode Island School of Design i USA.

Næsten farve- og handlingsløse er en video og nogle fotografier fra Sydkorea af brasilianeren Kika Nicolela, uddannet fra Zürcher Hochschule der Künste i Zürich. Filmen er meget lang – over en time – og jeg så ikke den hele, måske 30-35 minutter af den. Den skrider afsted i samme tempo som en gletcher før global opvarmning, der er ingen musik, blot en masse larm fra vinden i mikrofonen. Den handler om beboerne på en lille ø, der er blevet kørt over af udviklingen, i dette tilfælde da deres levevej, fiskeri, brat forsvandt med byggeriet af en stor dæmning. Fiskerne fortæller, stilfærdigt og udramatisk, henover de gråtonede billeder af mudder og forladte fiskerbåde. Fra tid til anden spadserer en måge eller en eremitkrebs igennem billedet – de eneste dyr, der angiveligt er tilbage. Det lykkes for dette uanmassende værk at gøre et kæmpe indtryk!

Endelig vinderne af Young Art Prize, en dansk/norsk kunstnerduo kaldet Jens & Morten. De er uddannede fra det Jyske Kunstakademi. Deres værk er en kæmpe installation med alle mulige forskellige ting, videoer der kører, etc. Jeg gik længe rundt og forsøgte at lade mig påvirke, men det lykkedes altså ikke.

Share